Af: Kirsten Dahl

5. oktober 2009

Fint – og lidt pinligt!

Der blev fniset meget og spurgt mindre, da Børneteatret Filuren spillede sin forumteaterforestilling ’Første gang’ for en indbudt 5. klasse på egen scene i Musikhuset i Århus. Men normalt serverer teatret også de svære temaer omkring krop, kærlighed og følelser på elevernes egen hjemmebane. Det er et totalt udsolgt tilbud til undervisningsinstitutioner i Århus Kommune. Kirsten Dahl var med på en kigger ved en ’pressevisning’ af den kunstneriske seksualundervisning.

»Kussen har altid været der. Man kan lige så godt blive venner med den og gi’ den et navn – Tulle, Fru Larsen, Bolsjedåsen eller kussen,« fortæller Tine, der lige har siddet med ryggen til og kikket sig selv op under kjolen og nu har vendt sig rundt mod 5.a fra Rosenvangsskolen i Århus, der sidder kønsopdelt. Drengene til højre. Og pigerne til venstre.
»Og så er der alle ordensreglerne for kussen,« fortsætter Tine.
»Ryd op og gør hovedrent! Ingen høj musik efter klokken 22! Husdyr er ikke velkommen! Og luk kun dem ind, du kan li’!«
Filurens nye debatteater- eller forumteatertiltag, ’Første gang’, er i fuld gang. Der er to spillere på scenen. Tine Høst spiller pigen Tine, og Tim Torndyb Jensen drengen Tim. Men de spiller også Ruth og Rasmus, to radioværter på Radio Kys. Ruth, som er klædt i rødt suppleret med blåt tørklæde, svinger energisk sin stangholdte mikrofon rundt om sit hørebøfdekorerede hoved. Og Rasmus, der er klædt i blåt tilsat rødt butterfly, er ham som, iklædt decimeterbrede blå briller, styrer slagets gang som spørgsmålsstiller.
Og selvom trangen til at føre sig frem ikke var påfaldende hos dagens skoleklasse – der måske også lige var et nummer for lavt, en 6. klasse havde været bedre – så kom der skam også fakta på bordet.
Til spørgsmålet: ’Hvornår er man kærester’, erklærede en dreng på forreste række: »Når man har kysset fem gange!«

Tungekys, onani og homoseksualitet

’Første gang’, som Filuren har udviklet i samarbejde med Sex og Samfund, tager fat i en pæn stor buket af alt det som er så svært med kroppen, kærligheden og alle de følelser, som pisker rund i én, når man er præpubertær, eller godt i gang med ’at træde ind i de voksnes rækker’: Menstruation, kønsbehåring, bumser, og udseendet og kroppens forandringer i det hele taget. Det at kysse – og tungekysse i særdeleshed. Kærlighed, forelskelse, homoseksualitet, porno og onani.
Forestillingen har klogelig valgt at sluse de svære ting ind i en optimistisk, munter og ligefrem sketchagtig helhed. Det er fx ikke tilfældigt, at Tine Høsts Tine lægger ud med spøgefulde og ligetil replikker i ordensreglementer for til slut, når sindene er stemt og varmet op, at komme ind på det som er mere vanskeligt: At formå at sætte grænser og sige fra.
Ved at optræde med en så uhøjtidelig tone baner spillerne vejen for at kunne stille spørgsmål som: ’Er der nogen af jer der er forelskede lige nu?’, ’Hvad er det vigtigste, skal man se godt ud eller være charmerende og sjov?’, ’Hvad er forskellen på kærlighed og forelskelse?’, ’Hvornår er man kærester?’, ’Hvad skal der til for at sige: Jeg elsker dig?’.
Til at plante overvejelser som: ’Hvorfor er der aldrig nogen, som tænker på, hvor svært det er at være hende, der skal gøre det forbi!?. Og til at komme med udsagn så som: ’Nogle gang gør man ting, man ikke har lyst til, bare fordi de andre gør det’, som Tine, siger efter at have brækket sig over et tungekys fra skolens Don Juan, som alle de andre piger falder i svime over.
Eller til at trække lidt ‘jeg holder af min krop’-optimisme ind efter en lille morsomhed omkring onani med replikken: ’Det er sundt at kende sin krop. Når du kender din krop godt, får du et bedre sexliv’.

Svaner og brystvorter

Undervejs fletter spillerne spørgsmål ind til de unge, og de arrangerer en leg, hvor de unge skal rejse sig og finde hen til den publikumsside, der passer til deres ja eller nej svar på forskellige spørgsmål. Det skaber en fin afveksling i spillet.
Også selvom eleverne denne dag alle helt konsekvent flyttede til de samme sider dvs. svarede ens – ingen turde skille sig ud fra fællesflokken lige her.
Ligesom elever var meget midtersøgende og både-og-agtige i deres svar – fx at det både var vigtigt, at en pige/dreng var smuk/så godt ud, og at vedkommende var fræk og charmerende…
Men så kunne man glæde sig over variationen i de små båndede indslag. Dels speak, hvor piger og drenge fortæller hvad de mener om udvalgte emner, fx hinandens udseende og væremåde. Dels en række korte ’Vidste du at’-indslag.
Indslag, som ikke kun er interessante og sjove, fordi de fx fortæller, at svaner forbliver par hele livet, at katte har seks brystvorter, og at løver nogle gange parrer sig 50 gange om dagen. Men som også ad omveje berører forestillingens emner, uden at det er direkte forpligter de unge til at stille med synspunkter og svar.

Fnis, humor og frivillighed

At det er humoren og frivilligheden, der er krumtappen i forestillingen, er i det hele taget dens scoop.
Fnis er en selvfølgelig stor bestanddel af de unges reaktioner. Og det gør ikke spor, at de unge ikke bralrer op og slynger svar ud. Hovedsagen er at de sammen har været i et rum, hvor de ord, som de kender ordlyden af, men personligt med største sandsynlighed har et famlende forhold til, bliver brugt som det mest naturlige af alt.
Lige fra start lægger spillerne ud med naturligt at spinde ord som ’pik’, ’kusse’ og ’nosser” ind i de replikker, hvis indhold og debatåbnende tanke det hele drejer sig om.
’Første gang’ er og giver sig ikke ud for at være en forestilling, der fokuserer på hvad scenekunst kunstnerisk æstetisk kan. Der er truffet nogle enkle valg i forhold til scenografi og rekvisitter, og teksten er et bevidst miks mellem dialoger, spørgsmål og båndede indslag.
Men det, der centralt styrer forestillingen er, at den vil åbne op for en debat om de emner, den tager op. Den er, som Filuren skriver i programmet: ’En håndsrækning til lærere og pædagoger – og kan ses som et levendegjort undervisningsmateriale’.
Efter seancen i Musikhuset var der mulighed for ekstra snak, men børnene skulle hurtig hjem. Dog efter lige at have afleveret nogle kommentarer til det, de netop havde været en del af: Det havde nemlig været fint – og også lidt pinligt…

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere