Af

30. maj 2012

Fin respons på ‘Alle tiders Jeppe’

Formanden og næstformanden i Teaterkredsen Mariagerfjord har sendt en kommentar til anmeldelsen af ‘Alle tiders Jeppe’:

TEATERKREDSEN MARIAGERFJORD ser det som sit unikke koncept udover at arrangere teater i Hobro, Arden, Mariager og Hadsund, også at komme rundt i f. eks. forsamlingshusene i hele kommunen med teaterforestillinger.

Her har vi de sidste fire år haft meget stor glæde af Niels Vandrefalks forestillinger bl.a. med  med ‘Alle  tiders Jeppe’. Niels har spillet denne forestilling til stor glæde for børn og familier samlet i forsamlingshuse. Senest også på institutionen Julemærkehjemmet i Hobro, hvor der her ligesom andre steder, opstod stor indlevning og koncentration med efterfølgende god samtale med børnene om stykkets handling, og om hvordan den kunne overføres til det nutidige daglige liv i børnehøjde.

Vi får altid en meget fin respons fra spillestederne, netop fordi skuespilleren Niels Vandrefalk har en særdeles levende og formidlende måde at give et kendskab til Holbergs berømte figur på.

Børnene, deres forældre og lærere har en god stund sammen ved forestillingen ‘Alle tiders Jeppe’, og vi kan som arrangør af teater varmt anbefale denne.

Kirsten Hjarnø Mathiassen&Anne-Marie Busch-Steenberg, Teaterkredsen Mariagerfjord

Flere debatindlæg

Seneste debatindlæg

Seneste debatindlæg