
Fornem pris til Michael Ramløse

I forbindelse med Aprilfestivalens åbningsreception torsdag aften på Kulturkasernen, hvor der var gode ord fra Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, direktør for Dansk Teater, Peter Mark Lundberg, og direktør for Teatercentrum, Henrik Køhler, garneret med musik, bobler i glas og uddeling af Festivalbogen i anledning af festivalens 50-års jubilæum (se artikel), blev arrangementet afsluttet med en prisuddeling.
Her blev Karl Mantzius Prisen tildelt Michael Ramløse, en institution i dansk børneteater gennem fire årtier som dramatiker, komponist, oversætter og organisatorisk fyrtårn – inden han i 2017 stoppede som adm. leder af Teatret Fair Play (se artikel). Der er næppe mange, der har sat set så stort samlet aftryk på det kunstneriske, organisatoriske og menneskelige plan i dansk børneteaters historie.
Det er Selskabet for Dansk Teaterhistorie, der står for den særlige pris, opkaldt efter foreningens medstifter og første formand, skuespilleren, teaterdirektøren, iscenesætteren og teaterhistorikeren Karl Mantzius (1860-1921).
Prisen går til et teatermenneske - en 'kunstner, administrator, forsker eller ildsjæl, som har rykket hegnspæle i teaterhistorien’ - og flere af disse kriterier opfylder Michael Ramløse til fulde, som foreningens formand, Alette Scavenius noterede det i sin tale for prismodtageren.
’Du er indbegrebet af 1970’ernes alternative teater i Danmark – den universitetsuddannede militærnægter der blev hængende i teatret – for dig det hæderkronede Banden – et driftigt og kreativt miljø, hvor du til fulde kunne udfolde dine mange talenter som dramatiker, oversætter, skuespiller, instruktør, musiker, komponist, administrator – og du har sikkert også været ude med klisterspanden om natten og hænge plakater op på de forbudte plankeværk, kørt land og rige rundt i sammenbrudstruede rugbrød, overnattet steder som kun dedikerede teaterfolk finder sig i, - og det hele til en løn, som man i dag vel nærmest ville betragte som en beskedent bidrag – men så rigeligt belønnet af tusinder og tusinder af børn, som du har åbnet en magisk verden for.
Det i sig selv er en pris værd, men så er der det med hegnspælene: du har løftet dig selv og dansk børneteater op på et professionelt internationalt niveau, som er uset i dansk teater - dels ved at være fagligt, politisk og organisatorisk engageret her og der og alle vegne’.
Flere af disse engagementer blev nævnt, herunder FAST og Teatercentrum og Refusionsudvalget m.fl., mens især indsatsen i ASSITEJ og den indvirkning det også fik på den internationale opmærksomhed på dansk børneteater blev fremhævet.
Med overrækkelse af prisen, en statuette af Karl Mantzius, blev talen afsluttet med:
’Men du er jo en beskeden mand – og derfor er den statuette som vi overrækker dig i dag, farvet i grå. Alle prismodtagere får deres statuette indfarvet i en nøje udvalgt farve, som vi i bestyrelsen synes beskriver prismodtageren bedst – og vi tænker på dig som den grå eminence i dansk teater, ham som uden de store armbevægelser får ting til at ske, og som med begavelse, indsigt og flid kæmper indædt for en sag.’
Og så kunne en tydelig rørt Michael Ramløse i en kort takketale erklære, at han så prisen som et symbol på den store fælles indsats, som en masse mennesker gennem årtier havde gjort for dansk børneteater.
Og således var netop en Aprilfestival, der hylder samme fællesskab - og som i øvrigt havde Michael Ramløse som leder i en årrække i 1980'erne og 90'erne, et passende sted for prisoverrækkelsen til en overmåde fortjent modtager.
(Billedet: Michael Ramløse med Karl Mantzius Prisen fra Selskabet for Dansk Teaterhistorie, som han fik overrakt ved en åbningsreception på årets Aprilfestival. Foto: Søren K. Kløft)
(caj)
FLERE NOTER | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Live Art for Børn 11.-15. oktober

Peter Pan indtager Glassalen i Tivoli

Mette Wolf bliver ny teaterchef på Folketeatret

Small Scale Festival 2023

Nye medlemmer til Legatudvalget for Scenekunst

Dans Baby Dans Festival 23.9-4.10

ASSITEJ Danmark søger ny sekretariatsleder

Ny nordisk mulighed for samtidscirkus

Amager Børneteaterfestival 12.-22. oktober

Prisuddelinger på Horsens Teaterfestival

Hvem skal være lille storbyteater i København 2025-28?

Kasper Blicher Beknes er ny chef for Det Ny Teater

Teater Patrasket får Lauritzen Fondens Børne- og Ungepris

Judith Rothenborg er død

Søg om refusionsgodkendelse af forestillinger

Michael Asmussen ny leder af Team Teatret

En milliard til kulturen…

Rønne Theater fylder 200 år

Billetstormen er indledt i Horsens

Teaterinstruktør modtager første Bodil Koch-pris

Kulturmødet Mors for fulde omdrejninger

Randers Teater i ny flot udgave

Pavillon K bliver nyt egnsteater i Vordingborg Kommune

Børnekultur - hvad nu?

Open Call til Horsens Teaterfestival

Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler 12.-27. august

Teater Hund og Kompas Drama bag ny dramaskole

Operafestivaler i København og Aalborg

Green Streets of Europe

På sommerturne med Marionet Teatret

Sargun Oshana stopper som teaterchef på Blaagaard Teater

WAVES Festival 20.-26. august

En anderledes tur i parken

En Nysgerrig Have på tur til Japan

Street Cut 11.-13. august

Horsens Teaterfestival er programklar

Skriv et teatermanuskript og vind 100.000 kr.

Unge dansedrømme i Skuespilhuset

Cirkusvognen 1.-24. august 2023

Vildskud Festival 8.-12. august
