DEBAT
27-08-2015
26-05-2015
12-05-2015
07-05-2015
05-05-2015
04-05-2015
01-05-2015
30-04-2015
29-04-2015
28-04-2015

Asterions Hus: Måske

Tilde Knudsen, Peter Kirk og Martin Ammundsen i teatereksperimentet 'Måske'. Foto: Asterions Hus

Filosofisk-scenisk ordundersøgelseseksperiment

11-12-2008
Asterions Hus fattes ikke mod til eksperimenter. I umage enaktere gennempløjer og analyserer teatret ordet 'måske'. Med udsigt til badekåbeskænderier, romersk sorrigfulde togaklædte enker, dinglende soldater med mere bliver man scenisk fordret og intellektuelt udfordret af tekster, som umiddelbart placerer sig mellem begavet tale og det rene nonsens.
FAKTA
Asterions Hus: Måske - Tekst og instruktion: Peter Kirk - samt input og instruktion fra Jaques S. Matthiesen, Lotte Farup, Lene Vestergård, Emil Hansen, Dirck Backer, Basse Dam m.fl. Musik: Klaus Risager m.fl. Scenograf: Julie Forchhammer og Asterions Hus. Lysdesign: Asterions Hus. Medvirkende: Tilde Knudsen, Martin Ammeundsen og Peter Kirk. Aldersgruppe: 12-99 år. Set på festivalen i Horsenws i september 2008. Turneforestilling. www.asterionshus.dk

'Måske” er meterhøje bogstaver som lyser medietjekket og reklameagtigt op på bagvæggen med bud på oversættelser. 'Måske' er høj musik, som blæser ud over scenekanten. 'Måske' er tre skuespillere, som gennemspiller de enaktere, som de der køber forestillingen har valgt ud i en buket af flere mulige. 'Måske' kaster 'hvad vil I se? -valgmuligheder ud til publikum.

'Måske' er sceneoptræden, som snor, vrangvender, spidder, bryder ind i, bygger udenpå og ovenpå den kendte virkelighed og på i forvejen kendt dramatisk lekture. 'Måske' er volapyk-mimiske 2008-hverdagsmorgenscener med slåbrok, kaffe, skænderi og jalousi. Speedet teater spundet over græske dramaer og storladne togaklædte scenerier skåret over romersk læst. Det er en skuespiller som kurer fra den ene ende til den anden i en trekantet formskal mens hans fyrer en selvhøjtidelig ordflom af. Det er tre skuespillere som mundhugges om, hvad de skal fylde scenen ud med. Det er en kvinde, som danser udfordrende foran en malerisk scenografi. Det er plastikposer, som danser tvært over scenen. Det er to kvinder, en ung og en gammel, som falder i et hul for ikke nødvendigvis begge to eller nogen af dem at blive reddet af tre fugleskræmsellignende soldater, en levende som trasker ind på omvendte gulvspande og to mandsstore dukker som dinglende flankerer ham på hver side.

Dybt vand

'Måske' er et eksperiment. Asterions Hus er hoppet ud på dybt vand med noget anderledes nyt. De udbyder en række små enaktere, som på meget forskellig formmæssig og filosofisk vis undersøger mulige betydninger af det uudgrundelige ord 'måske'. Køber vælger selv, hvor mange og hvilke enaktere man inden for en ramme på en forestillingstid mellem en time og halvanden vil have. Undervejs bliver publikum bedt om at vælge, hvilken version af nogle af enakterne, som man vil se (om der skal trykkes på den grønne eller røde lygte i et Storm P-apparatur som trilles ind). Og udover selve forestillingen tilbyder teatret via sin hjemmeside mange forskellige indgange til at behandle og interagere med dilemmaet 'måske'.

Ung omdrejningshøjde

Peter Kirk har med input fra Jaques S. Matthiesen, Lotte Faarup, Lene Vestergård, Emil Hansen, Dirck Backer, Basse Dam m.fl. begået en række tekster, hvoraf flere synes at placerer sig i grænselandet mellem kompleks abstrakt tænkning og 'det rene volapyk'. Anderledes og udfordrende i al fald.

Og på en scene som kun sparsomt møbleres springer Tilde Knudsen, Martin Ammundsen og Peter Kirk så behændigt mellem fortidstirader, nutidstale og sort snak. De bugter sig kropsligt ud af og ind i de forskellige enaktere. Og de henvender sig udfordrende og konfronterende til publikum med dette stykke abrupte og vanebrydende teater, som ret beset egentlig ikke ligger så langt fra de unges egen multitaskende og zappende måde at navigere rundt i medierne på.

Hatten af for forsøget på at komme på omdrejningshøjde med et medietilbud som udfordrer de unge. Når 'Måske' ikke får fem stjerner, men fire store, skyldes det altså ikke konceptet og skuespillernes udførelse, men det forhold at forestillingen ikke synes helt at have fundet sin rytme. Et flow der løfter og virker fuldstændigt overbevisende.

Af: Kirsten Dahl
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

21-06-2013

19-06-2013

17-06-2013

14-06-2013

12-06-2013

10-06-2013

07-06-2013

05-06-2013

03-06-2013

31-05-2013

29-05-2013

27-05-2013

24-05-2013

22-05-2013

20-05-2013

18-05-2013

16-05-2013

14-05-2013

12-05-2013

09-05-2013

09-05-2013

09-05-2013

09-05-2013

07-05-2013

05-05-2013

03-05-2013

01-05-2013

29-04-2013

27-04-2013

25-04-2013

23-04-2013

19-04-2013

17-04-2013

15-04-2013

12-04-2013

09-04-2013

07-04-2013

03-04-2013

29-03-2013

25-03-2013

Flere anmeldelser