DEBAT
12-06-2017
31-05-2017
13-05-2017
22-04-2017
05-02-2017

Asterions Hus: Måske

Tilde Knudsen, Peter Kirk og Martin Ammundsen i teatereksperimentet 'Måske'. Foto: Asterions Hus

Filosofisk-scenisk ordundersøgelseseksperiment

11-12-2008
Asterions Hus fattes ikke mod til eksperimenter. I umage enaktere gennempløjer og analyserer teatret ordet 'måske'. Med udsigt til badekåbeskænderier, romersk sorrigfulde togaklædte enker, dinglende soldater med mere bliver man scenisk fordret og intellektuelt udfordret af tekster, som umiddelbart placerer sig mellem begavet tale og det rene nonsens.
FAKTA
Asterions Hus: Måske - Tekst og instruktion: Peter Kirk - samt input og instruktion fra Jaques S. Matthiesen, Lotte Farup, Lene Vestergård, Emil Hansen, Dirck Backer, Basse Dam m.fl. Musik: Klaus Risager m.fl. Scenograf: Julie Forchhammer og Asterions Hus. Lysdesign: Asterions Hus. Medvirkende: Tilde Knudsen, Martin Ammeundsen og Peter Kirk. Aldersgruppe: 12-99 år. Set på festivalen i Horsenws i september 2008. Turneforestilling. www.asterionshus.dk

'Måske” er meterhøje bogstaver som lyser medietjekket og reklameagtigt op på bagvæggen med bud på oversættelser. 'Måske' er høj musik, som blæser ud over scenekanten. 'Måske' er tre skuespillere, som gennemspiller de enaktere, som de der køber forestillingen har valgt ud i en buket af flere mulige. 'Måske' kaster 'hvad vil I se? -valgmuligheder ud til publikum.

'Måske' er sceneoptræden, som snor, vrangvender, spidder, bryder ind i, bygger udenpå og ovenpå den kendte virkelighed og på i forvejen kendt dramatisk lekture. 'Måske' er volapyk-mimiske 2008-hverdagsmorgenscener med slåbrok, kaffe, skænderi og jalousi. Speedet teater spundet over græske dramaer og storladne togaklædte scenerier skåret over romersk læst. Det er en skuespiller som kurer fra den ene ende til den anden i en trekantet formskal mens hans fyrer en selvhøjtidelig ordflom af. Det er tre skuespillere som mundhugges om, hvad de skal fylde scenen ud med. Det er en kvinde, som danser udfordrende foran en malerisk scenografi. Det er plastikposer, som danser tvært over scenen. Det er to kvinder, en ung og en gammel, som falder i et hul for ikke nødvendigvis begge to eller nogen af dem at blive reddet af tre fugleskræmsellignende soldater, en levende som trasker ind på omvendte gulvspande og to mandsstore dukker som dinglende flankerer ham på hver side.

Dybt vand

'Måske' er et eksperiment. Asterions Hus er hoppet ud på dybt vand med noget anderledes nyt. De udbyder en række små enaktere, som på meget forskellig formmæssig og filosofisk vis undersøger mulige betydninger af det uudgrundelige ord 'måske'. Køber vælger selv, hvor mange og hvilke enaktere man inden for en ramme på en forestillingstid mellem en time og halvanden vil have. Undervejs bliver publikum bedt om at vælge, hvilken version af nogle af enakterne, som man vil se (om der skal trykkes på den grønne eller røde lygte i et Storm P-apparatur som trilles ind). Og udover selve forestillingen tilbyder teatret via sin hjemmeside mange forskellige indgange til at behandle og interagere med dilemmaet 'måske'.

Ung omdrejningshøjde

Peter Kirk har med input fra Jaques S. Matthiesen, Lotte Faarup, Lene Vestergård, Emil Hansen, Dirck Backer, Basse Dam m.fl. begået en række tekster, hvoraf flere synes at placerer sig i grænselandet mellem kompleks abstrakt tænkning og 'det rene volapyk'. Anderledes og udfordrende i al fald.

Og på en scene som kun sparsomt møbleres springer Tilde Knudsen, Martin Ammundsen og Peter Kirk så behændigt mellem fortidstirader, nutidstale og sort snak. De bugter sig kropsligt ud af og ind i de forskellige enaktere. Og de henvender sig udfordrende og konfronterende til publikum med dette stykke abrupte og vanebrydende teater, som ret beset egentlig ikke ligger så langt fra de unges egen multitaskende og zappende måde at navigere rundt i medierne på.

Hatten af for forsøget på at komme på omdrejningshøjde med et medietilbud som udfordrer de unge. Når 'Måske' ikke får fem stjerner, men fire store, skyldes det altså ikke konceptet og skuespillernes udførelse, men det forhold at forestillingen ikke synes helt at have fundet sin rytme. Et flow der løfter og virker fuldstændigt overbevisende.

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Måske
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

01-03-2015

27-02-2015

25-02-2015

23-02-2015

21-02-2015

13-02-2015

11-02-2015

09-02-2015

07-02-2015

06-02-2015

04-02-2015

02-02-2015

31-01-2015

29-01-2015

27-01-2015

25-01-2015

16-01-2015

12-01-2015

08-01-2015

05-01-2015

21-12-2014

15-12-2014

12-12-2014

10-12-2014

07-12-2014

05-12-2014

03-12-2014

01-12-2014

29-11-2014

27-11-2014

25-11-2014

23-11-2014

20-11-2014

19-11-2014

16-11-2014

12-11-2014

09-11-2014

07-11-2014

04-11-2014

02-11-2014

Flere anmeldelser