DEBAT
10-10-2019
07-10-2019
06-10-2019
05-10-2019
04-10-2019
28-09-2019
26-09-2019
10-09-2019

Teatret Fair Play: Den første dråbe blod

Charlotte Amalie Kehlet som teenagepigen, hvis fatale flirt med islamisme og terror koster en fængselsdom på otte år. Foto: David Trood

Fiktionens store styrke

07-10-2019
Teatret Fair Plays forestilling om en virkelig begivenhed lever i sin egen ret som et dilemmafyldt drama.
FAKTA
Teatret Fair Play: Den første dråbe blod -

Manuskript: Rober Reinhold. Iscenesættelse: Robert Parr. Scenografi: Tanja Bovin. Koreografi: Esa Alanne. Medvirkende: Charlotte Amalie Kehlet, Pernille Albæk Andersen og Bo Carlsson. Aldersgruppe: fra 14 år. Varighed 55 minutter. Turneforestilling. Set 5. oktober 2019 på Teatret Fair Play, hvor den spiller til 12. oktober (Tir. kl. 19.00, ons., tors. og fre. kl. 10.00 og kl. 12.00, lør. kl 15.00 - tirsdag og lørdag med efterfølgende debat. www.fairplay.dk

Et mørkt rum, to fængselsbetjente på hver sin side af et fængsel af tremmer, hvor en spinkel pige sidder fanget i lyset fra en spot. 

Det er den enkle ramme om 'Den første dråbe blod', der er en forestilling om et dybt kompliceret forløb, som har givet en teenagepige en dom på otte år. Historien fortælles baglæns, og det sker med en troværdighed, der lever i sin egen ret i et dramatisk velfungerende forløb, som uden unødig forenkling gør svære spørgsmål overskuelige for publikum.   

Langt henne i forestillingen faldt det mig ind, at jeg ikke havde skænket forlægget for forestillingen mange tanker undervejs. Jeg har som journalist skrevet om den såkaldte Kundby-pige, der som den første i Danmark fik en lang fængselsdom for konkrete planer om terrorbomber og drab. Men Fair Play har ikke skabt et dokudrama, og et godt kendskab til sagens forløb giver heller ikke automatisk lyst til at føre tjekliste over forestillingens faktuelle indhold. 

Det, man oplever, er åbenlyst fiktion. Det er historien om en teenagepige, der søger kærlighed og tryghed, men som oplever at blive flyttet fra sted til sted af en mor, der først alt for sent opdager, at opfyldelsen af hendes egne behov har uhyrlige konsekvenser for hendes datter. 

Det er pigen, der betaler prisen for morens uheldige valg af en mænd. Stedfaren har, uden at det direkte bliver sagt,  et usundt forhold eller det, der er værre, til pigen. Det medfører ikke kun et kaotisk familieliv, men også et fatalt fravær af morens opmærksomhed og omsorg.

En viljefast teenager

Pernille Albæk Andersen forsvarer indfølt rollen som moderen, der er en uselvstændig og følelsesmæssig hjælpeløs person. Men som ikke er umulig i hvert fald delvis at identificere sig med. Fremfor et afstumpet uhyre, der alt for nemt kunne afvises som et ekstremt tilfælde uden rod i den verden, som de fleste danskere lever i og kender. 

Og netop genkendeligheden og modet til store følelser opleves som grundtonen i både manuskipt og iscenesættelse af 'Den første dråbe blod', der er fjernt fra al spekulation i sensation og kulørt underholdning. 

Charlotte Amalie Kehlet står på alle måder stærkt i sit spil som datteren, der efter hver flytning må starte forfra med at finde sig til rette på nye skoler og med nye venner, hun ved, hun kommer til at forlade igen. Hendes adrætte kropssprog og udtryksfulde blik fortæller lige så meget som ordene om vejen fra ensomhed, urimeligt omsorgssvigt fra både moren og det offentlige og en ulykkelig forelskelse til islamisme. 

Det er ikke en svag person, der står på scenen. Det er en utilpasset viljefast teenager, der ikke vil nøjes med at være ingen, men insisterer på at blive nogen, selv om det kræver blod.  

Som kemilæreren, der bliver pigens fortrolige, balancerer Bo Carlsson flot på knivsæggen mellem at være forstående og være omklamrende - for ikke at sige klam. Man tror på hans retlinede bekymring for sin elev, efterhånden som det står klart for ham, hvad hun har gang i. Hans indignation og harme er overbevisende, når han forgæves forsøg forklare, at Islamisk Stat og terrorbomber ikke kan forsvares som banal holdningsmæssig uenighed. Det gør samtidig hans politianmeldelse af pigen helt forståelig.

'Den første dråbe blod' bygger på en virkelig hændelse med en pige og en familie, der, når det kommer til stykket, heldigvis ikke ligner ret mange andre. Men, som alligevel har lighedspunkter nok til, at det giver mening at vise det negative potentiale i relationer, der hellere vil holde andre ude af deres fællesskaber fremfor at lukke dem ind. Dilemmaerne står i kø, men svarene får vi ikke i forestillingen, og det er dens og fiktionens store styrke.

Af: Randi K. Pedersen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Den første dråbe blod
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
4567891011121314151617181920212223

11-02-2015

09-02-2015

07-02-2015

06-02-2015

04-02-2015

02-02-2015

31-01-2015

29-01-2015

27-01-2015

25-01-2015

16-01-2015

12-01-2015

08-01-2015

05-01-2015

21-12-2014

15-12-2014

12-12-2014

10-12-2014

07-12-2014

05-12-2014

03-12-2014

01-12-2014

29-11-2014

27-11-2014

25-11-2014

23-11-2014

20-11-2014

19-11-2014

16-11-2014

12-11-2014

09-11-2014

07-11-2014

04-11-2014

02-11-2014

30-10-2014

28-10-2014

24-10-2014

21-10-2014

18-10-2014

15-10-2014

Flere anmeldelser