DEBAT
10-10-2019
07-10-2019
06-10-2019
05-10-2019
04-10-2019
28-09-2019
26-09-2019
10-09-2019

Batida: Ouverture

Det nye medlem af det mærkelige orkester i 'Ouverture' morer sig kosteligt over medlemmerne og deres musik. Foto: Ditte Valente

Festligt forspil

25-09-2015
Otte skrupskøre, festklædte musikere holder dampen oppe med musik og små menneskelivsskildringer i 'Ouverture'.
FAKTA
Batida: Ouverture -

Dramatiker: Søren Ovesen og Giacomo Ravicchio. Instruktør: Giacomo Ravicchio. Komponister: Bernhard Christensen, Erik K. Christensen, Nina Foss og Batida. Kostumier: Birte Henriksen. Antal medvirkende: 8. Aldersgruppe: Fra 10 år og op. Varighed: 40 min. Turneforestilling. Set på Aprilfestival 2015 i Frederikssund.  www.batida.dk

Batidas 'Ouverture' er festlig, besynderlig og sjov og herudover en forestilling, som man kan karakterisere med ordene: 'Hvor som helst', 'Når som helst' og 'Hvem som helst'. 

Alt som fandt sted i drengenes gymnastiksal på Frederikssund Private Realskole ved forestillingen på Aprilfestival 2015, kunne lige så vel ske på en havnekaj i Singapore, et forsamlingshus i Søndre Omme, en markedsplads i Lima, en plænepark i London, i en kæmpestor iglo på Grønland, eller på en traditionel teaterscene i indre København. Et godt eksempel på forestillingens åbne 'hvor som helst'-karakter er også, at døren til gymnastiksalen i Frederikssund stod pivåben, så forestillingen var synlig for enhver forbipasserende.

Forestillingen har en 'Når som helst'-karakter fordi den oser af parathed og ikke-højtidelighed. 

Overskæg til alle

Og med 'hvem som helst' hentyder jeg til, at den samling af musikere, som invaderer gymnastiksalen med deres globale miks af gebrokne sproggloser, deres klovne-attituder og deres helt almindelige menneskelige reaktioner, kan være hvem som helst – dvs. os alle sammen – kloden rundt.

Det markant universelle touch blev i øvrigt bekræftet under den forestilling, jeg så, i og med at vi var en sal fyldt med både danskere og udenlandske gæster – heriblandt mange fra Asien – og alle lo hjerteligt og højt.

Hvad er det da vi tager til os? Jo det er synet af et fandenivoldsk og utjekket orkester som kommer sjoskende ind – damerne i glade velour-bløde skørter og livligt farvede sko, mændene i smoking og butterflys. Alle har deres musikinstrumenter dinglende om kroppen som om de er en løstsiddende fast kropsdel. Alle har kulsorte parykker på. Og alle, både kvinder og mænd, har et lille sort overskæg. 

Trompetfødsel

Syv musikanter marcherer ind på rad og række, for snart efter med et opråb på engelsk at bebude at koncerten er forsinket og at vi ses i morgen! Det holder selvfølgelig ikke.

Snart efter kommer nok en musikant – en kvinde, der præsenteres som 'den nye pige i klassen'. Hun er dog ikke den generte af slagsen, men derimod noget af en rappenskralde. Et kvindemenneske med en udtalt tendens til at skraldgrine på de mest mærkelige tidspunkter og råbe 'FUNNY!'.

Det fortsætter hun med, alt imens den kaotiske 'før-koncert' begynder at tage form som en række musik- og danseledsagede små genkendelige livsepisoder. Med tegninger på fremholdte skilte, med klappede rytmer, med fælles dansetrin, med forsinkede hep og med små musiknumre lukker de otte musikanter op for savn, gensyn, tab og - som noget af det sjoveste – fremstiller de på komisk vis fødslen af en lille ny trompet!

Batida tilbyder 'Ouverture' i forlængelse af deres 'Grande Finale'. Men de nævner også, at den sagtens kan stå alene. Jeg er fuldstændig enig. Man bliver i godt humør, fyldt med dejligt naive tryllerier, med små triste historier med lykkelige slutninger og andet godt.

Og ikke at forglemme med masser af velspillet og uhøjtidelig musik på både trommer, violin, harmonika, tuba, violin m.m. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Ouverture
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
89101112131415161718192021222324252627

08-11-2013

06-11-2013

04-11-2013

01-11-2013

30-10-2013

28-10-2013

25-10-2013

23-10-2013

21-10-2013

18-10-2013

16-10-2013

14-10-2013

11-10-2013

09-10-2013

07-10-2013

04-10-2013

02-10-2013

30-09-2013

27-09-2013

25-09-2013

23-09-2013

20-09-2013

18-09-2013

16-09-2013

13-09-2013

11-09-2013

09-09-2013

06-09-2013

04-09-2013

02-09-2013

30-08-2013

28-08-2013

26-08-2013

23-08-2013

21-08-2013

19-08-2013

16-08-2013

14-08-2013

12-08-2013

08-08-2013

Flere anmeldelser