DEBAT
25-09-2018
18-09-2018
10-09-2018
07-09-2018
20-07-2018
Grevinde Alexandra i fokus i Esbjerg torsdag den 21. januar, hvor det med taler og teater blev markeret, at Esbjerg er Unicef-by i 2010 – og vært for Festival 2010. (Fotoet er sidste motiv i jubilæumsfotoudstillingen). Foto: Søren K. Kløft

Festivalstart med grevinde

23-01-2010
Teatercentrum kickstartede årets festival i Esbjerg ved at ’hacke’ sig ind på et Unicef-arrangement med grevinde Alexandra i front.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

Teatercentrums festival er verdens største arrangement med scenekunst for børn og unge.

Den finder sted hver år i april – og hvert år i en ny værtskommune - og i 2010 altså Esbjerg.

For Esbjergs borgere begynder festivalen søndag eftermiddag 11. april med et arrangement i forbindelse med frigivelsen af festivalbilletterne.

Festivalsekretariat og festivalcafe er placeret i Esbjergs største spillested, ’Tobakken’.

Billetudlevering (gratis adgangskort) finder sted på Esbjerg Bibliotek.

Festivalens teatre er booket ind i feriehuse hos Ribe Byferie.

Følg med i festivalen på www.teatercentrum.dk/festival

Dette år store festival finder sted i Esbjerg fra 11.-18. april - og forberedelserne til det, der meget vel kan vise sig at blive den hidtil største af slagsen, er i fuld gang.

Spillesteder er fundet og målt op, væresteder til sekretariat og billetudlevering og festivalcafe m.v. fundet – ligesom der er taget hånd om de over 500 teaterfolks indkvartering.

Og torsdag den 21. januar blev festivalen for alvor skudt i gang – i forbindelse af fejringen af Esbjergs nylige status som årets Unicef-by.

Og som vi jo alle ved, er Unicef (United Nations International Children's Emergency Fund) en FN-organisation, der arbejder med nødhjælp og udviklingshjælp med specielt sigte på børn.

Titlen er i år overtaget fra Lyngby, og grevinde Alexandra var som Unicef-ambassadør mødt op i det vestjyske, hvor honoratiores flokkedes. Og Teatercentrum benyttede sig af den gode lejlighed til at føre sig frem. Ved at sørge for underholdning i form af godt teater (Limfjordsteatret viste uddrag af ’Pinkie’, der havde fået seks stjerner på børneteateravisen.dk) og en kort tale af sekretariatsleder Henrik Køhler om børneteatrets generelle fortræffeligheder og den kommende festivals helt specielle herligheder.

Fotoudstilling åbner 5. februar

Forbindelsen til og med Unicef fastholdes under selve festivalen, hvor der vil være indsamlingssteder og opmærksomhed omkring Esbjergs udvalgte Unicef-projekt, nemlig hjælp til skoler i det afrikanske land Togo.
Men med grevindens hjælp – eller i hvert fald tilstedeværelse – fik Festival 2010 altså en kærkommen lejlighed til at synliggøre sig knap tre måneder før startskuddet til verdens største festival med scenekunst for børn og unge.

Og esbjergenserne får mulighed for at forberede sig. Fra 5. februar til 6. marts kan man således set fotoudstillingen '40 år – og stadig ikke voksen, hvor udvalgte snapshots fra 40 års børneteaterfestivaler vises frem på Phototeket på Esbjerg Hovedbibliotek.

Det er er tanken, at udstillingen siden skal videre i byen, Rådhuset er bl.a. nævnt som en mulighed – og forhåbentlig får også teaterfolket selv får mulighed for at se den under festivalen.

Også et lille skrift om de 40 første festivaler er under opsejling, ligesom årets festivalplakat er klar til at smykke byen. Dette års kunstner er den lokale designer og grafiker Amalie Egholm, der bl.a. er kendt for sit brand Dear Starlet.

Hidtil største festival?

Under selve festivalen vil der som vanlig blive afviklet forestillinger i ugens løb på skoler, institutioner m.v., ligesom der spilles offentlige forestillinger frem mod det store weekendarrangement.

Også et stort show a la Festival 2009 i Ballerup, hvor 1800 lokale borgere fik smagsprøver på børneteaterforestillinger - og en hel del andet - gentages under en eller anden form.

Og teater skal der nok blive i Esbjerg. P.t. har over 110 teatre med over 180 forestillinger meldt deres ankomst til festivalen. Enkelte skal først igennem Refusionsudvalgets showcase, idet refusionsgodkendelse er adgangskortet til festivaldeltagelse – og her vil givet ske et lille mandefald, ligesom andre aflysninger givet vil forekomme. Alligevel er der en god chance for, at Esbjerg 2010 vil overgå den hidtil største festival i Ballerup sidste år (109 teatre, 177 forestillinger, 602 opførelser).

Men det vides først med sikkerhed, når den sidste forestilling er afviklet søndag eftermiddag den 18. april.
Følg med på www.teatercentrum.dk/festival

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Festivalstart med grevinde
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
1234567891011121314151617

22-10-2018
 

15-10-2018
 

04-10-2018
 

30-09-2018
 

26-09-2018
 

22-09-2018
 

18-09-2018
 

16-09-2018
 

09-09-2018
 

06-09-2018
 

01-09-2018
 

19-08-2018
 

01-08-2018
 

18-07-2018
 

25-06-2018
 

18-06-2018
 

10-06-2018
 

06-06-2018
 

29-05-2018
 

17-05-2018
 

07-05-2018
 

03-05-2018
 

28-04-2018
 

24-04-2018
 

19-04-2018
 

13-04-2018
 

10-04-2018
 

06-04-2018
 

03-04-2018
 

23-03-2018
 

16-03-2018
 

08-03-2018
 

28-02-2018
 

23-02-2018
 

19-02-2018
 

13-02-2018
 

06-02-2018
 

31-01-2018
 

23-01-2018
 

17-01-2018
 

Flere anmeldelser