DEBAT
11-06-2023
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
Et af tilbudene på den nye landsomfartende festival, Danmarks Internationale Gadeteaterfestival: Fransk-catalonske Claire med 'De Paseo'. Foto: Claire Ducreux

Festivaler i stride strømme

01-08-2013
August byder på et væld af teaterfestivaler med godbidder til børn, unge og familier. Mange er traditionen og årstiden tro gadeteaterforestillinger, men der bydes også på opera, performances, nycirkus og meget mere. Og stort set alle festivalerne er med stort opbud af internationale kunstnere og grupper.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

De nævnte festivaler:

* 27. juli - 4. august: Odsherred Kultur Festival (www.odsherredkulturfestival.dk)

* 28, juli - 4. august: Copenhagen Opera Festival (www.copenhagenoperafestival.com/dk)

* 29. juli - 3. august: Passage 2013 i Helsingør og Helsingborg (www.passagefestival.nu)

* 1.-30. august: Metropolis Festival i København (www.kit.dk/2013/METROPOLIS.html)

* 8.-10. august: Fanø Gadeteaterfestival (www.fanoe-gadeteater-festival.dk)

* 13.-28. august: Danmarks Internationale Gadeteaterfestival i 16 byer/kommuner over hele landet (www.gadeteaterfestival.dk)

* 14.-18. august: Vildskud (www.vildskud.dk)

* 16.-18. august: Asteroiden - Festival på Refshaleøen på Amager (www.asteroiden.dk)

* 24.-31. august: Waves i Vordingborg (www.wavesfestival.dk)

Efterhånden er det svært at datere afslutningen på en teatersæson og begyndelsen på den næste, for der spilles meget teater mange steder sommeren over - selvfølgelig ikke mindst gadeteater og udendørsegnede produktioner.

Men vælger man at kalde august for første udkald på teatersæsonen 2013-14, må man sige, at den starter med et brag, for en lang række festivaler med scenekunst for alle aldre er allerede i gang eller indtager hovedstadsområdet og andre byer i løbet af den kommende måned.

Så for de teatertrængende med hang til ikke mindst gade- og familieteater er her en lille oversigt over aktuelle muligheder...

I Odsherred

'Nogle vil kalde det en rodebutik, men selv kalder de det for mangfoldighed'. Sådan cirka præsenterer Odsherred Kulturfestival sig selv - den første af slagsen og med et ugelangt program mellem 27. juli og 4. august med nogle af områdets mange kulturaktører.

Der bydes bl.a. på verdens længste frokostbord, koncerter, udstillinger, foredrag, vandreture - samt opera og teater, for Odsherred Teater har naturligvis også en aktie i løjerne.

Således spiller man bl.a. 'Halløj på Bøhlandet' - en romantisk udkantskomedie i festivalperioden og frem til 9. august. Teatret gik også sammen med Carte Blanche fra Viborg og Waves-festivalen Vordingborg om den interaktive performance 'War - du skulle have været der', hvor historier fra danske soldater, NGOer og flygtninge fra krigszoner blev iscenesat i en vandrende forestilling. Den vil også kunne ses i en sitespecifik udgave 28.-30. august i Vordingborg til Waves-festivalen.

I Helsingør

I Helsingør er man i fuld gang med den tilbagevendende gadeteaterfestival, Passage, der  2013, der er et fint samarbejde mellem Helsingør og Helsingborg på hver side af Øresund - og hvor flere forestillinger er forlagt til nabobyer som Hornbæk, Ålsgårde og Espergærde.

Festival strækker sig fra 29.juli til 3. august, og derfor har man allerede nu afviklet en god del af de omkring 100 gratis forestillinger fra en lang række danske og internationale grupper og kunstnere. Der bydes på nycirkus, musikalske klovnerier, gøgl og artisterier. Vil man udover det omfangsrige program også have anmeldernes ord med på vejen, så ligger der her på portalen anmeldelser af Dansk Rakkerpaks 'Taxi Driver', Asterions Hus' 'Medusa', Flyvende Prinsesses 'Et kys til skelettet' og Thomas Sandbergs 'Loop' tillige med hollandske Etienne Borgers 'Cool Frogs'.

I København 

Også i hovedstaden er Copenhagen Opera Festival godt i gang med sit program, der byder på både danske og internationale kunstnere, som optræder både på lukkede scener og i det åbne byrum.

Festivalen afvikles fra 28. juli til 4. august, og der er flere arrangementer for børn og deres voksne, herunder specielt Musikteatret Saum med den musikalske gyser 'Mørkebarnet', der bygger på Cecilie Ekens bog - og  Egnsteatret Undergrunden med 'Operaen om Rødhætte'. Den spiller/synger Undergrundens Niels og Kaja Pihl selv for sidste gang, inden yngre kræfter i teatret tager over - men i øvrigt er Undergrunden på trapperne med deres egen musik- og teaterfestival i Furesø Kommune, hvor de selv og syv gæstespil er på programmet med godbidder for både børn, unge og voksne.

Mens operafestivalen synger på sidste vers, går Metropolis Festival i gang med at fylde  byens rum ud med teater, kunst og performance. Det sker fra 1.-30. august, hvor 13 udvalgte europæiske kunstgrupper skal fylde byens pladser og rum ud med spektakulære begivenheder, der skal 'ruske op i københavnerne og storbyens gæster'.

En del af forestillingerne/arrangementerne er mest for voksne, men mange kan annammes af børn fra 10 år og op, og arrangørerne fra Københavns Internationale Teater fremhæver selv den familievenlige 'Afternoon of a Foehn' for de seksårige og op, der spiller 22.-25. august - en ballet for plasticposer i vinden, skabt af den franske performancekunstner Non Nova.

I byens udkant, nemlig på den yderste spids af Refshaleøen, er der gensyn med Asterioden - en weekendfestival fra 16.-18. august, hvor en række internationale forestillinger præsenteres, startende med 'Fragile' af det engelske kompagni Tilted - et udendørs kæmpeshow for hele familien. Der bydes på ni forestillinger fra otte lande.

Arrangør er Teaterøen, hvori Asterions Hus også indgår, og teatret benytter lejligheden til at holde premiere på deres nye forestilling, 'Romeo & Julie'.

På teaterfronten skal også lige nævnes årets Vildskud-festival 14.-18. august, hvor man fejrer 10-års jubilæum med sit 'uafhængigt teater'-koncept. Blandt de 13 vidtspændende forestillinger fra den danske teaterundergrund er der dog ingen målrettet denne portals særlige fokus på teater for børn og unge. 

I Vordingborg

En af forestillingerne fra Asteroiden, Paolo Nanis 'Jekyll on Ice' kan også ses til Waves-festivalen i Vordingborg, der afvikles fra 24.-31. august. Det er byens egnsteater, Cantabile 2, der står for den biennale og særdeles internationale festival.

Også i Vordingborg er der mange (familie)forestillinger i byens gader, hvor man udover Nani bl.a. kan møde to belgiske og et estisk gadeteater.

Asterions Hus er også tilstede med 'Iliaden', mens Cantabile 2/Carte Blanches meget roste interaktive forestilling 'Life Live!' (anmeldt her på portalen) også er blandt tilbuddene.

Det lokale udviklingsprojekt 'Skvulp', der består af en række aktiviteter for børn og unge, er også en del af årets festival. Udover ti lukkede skoleforestillinger ('Life Live!' og den belgiske mime-klovn Elastic med 'The Gag Man') bliver der 21 workshops i Vordingborg og fire omliggende kommuner med nogle af de mange internationale deltagere. 

I hele landet

Og endelig skal nævnes et helt nyt initiativ på gadeteaterfronten: Danmarks Internationale Gadeteater Festival, der fra 13.-28. august indtager 16 forskellige byer/kommuner i Danmark med et program bestående af syv udenlandske og to danske forestillinger.

I alt skulle det blive til omkring 130 opførelser, der alle er gratis for publikum.

Der lægges ud i Randers 13. august, hvor Brændende Kærlighed spiller 'My Way', mens nogle af de øvrige teatre tager over de følgende dage - og så går det ellers slag i slag med forestillinger i Gentofte, Gladsaxe, Odense, på Langeland, Svendborg, på Ærø, Middelfart, Herning, Bogense, Assens, Sønderborg, Fåborg, Nyborg, Kerteminde og Aalborg.

De øvrige deltagende teatre/forestillinger er: Sofie Krog (DK): 'The House' -  Amaranto (Italien): 'Infiorata' - Paul Morocco (Spanien/Storbritannien): 'Olé' - Claire (Frankrig/Catalonien): 'de Paseo' & 'Barco de Arena' - Les Grooms (Frankrig): ' La Baronnade' - Corpus (Canada): 'A Flock of Flyers' '& Les Moutons'.

Men det er faktisk ret imponerende at stable en festival på benene i det omfang og med den voldsomme logistik. Festivalleder Zelis Niegaard fortæller i en pressemeddelelse, at hvor en festival af denne størrelse normalt ville koste værtsbyen et par millioner kroner, betyder udbredelsen af festivalen, at den enkelte by/kommune kan slippe med 300.000 kroner - og altså få et fint internationalt gadeteaterprogram.

 Og man kan vel kun være enige i de gode ord på hjemmesiden om, at 'visionen er at skabe en fornyende, international gadeteaterfestival, der tager højde for Danmarks demografiske forhold, og hvor mindre kommuner får mulighed for at tilbyde gadeteater af høj kvalitet til en økonomisk fordelagtig pris. Men allervigtigst er, at teaterkunsten takket være fællesskabet, når ud til mange, mange borgere i hele Danmark'.

Der er i hvert fald gode muligheder for at se internationalt teater - primært på gadeplan - både på denne og de øvrige festivaler.

Det er også kommet Teateravisen.dk for øre, at man på Fanø afholder en lille gadeteaterfestival 8.-10. august 2013 med tre teatre: Freestyle Phanatix, amerikansk-spanske David Skunk & Martha samt hollandske Etienne Borgers - hvis 'Cool Frogs'-forestilling også har kunnet opleves andre steder denne sommer. Adgang til Vesterhavsøen koster penge, men forestillingerne er gratis...

Det fortsætter i september

Og det stopper jo ikke i august. Allerede i starten af september vil Egnsteatret Undergrunden som nævnt lave en lille musik- og teaterfestival i Værløse, mens Horsens Teaterfestival fra 20.-22. september er klar med 35 forskellige forestillinger plus et par internationale gæstespil - alle med gratis adgang og for børn og unge i alle aldre.  

Flere festivaler med teater for børn og unge følger - og teateravisen.dk prøver at holde trit...

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Festivaler i stride strømme
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718192021

18-09-2023
 

14-09-2023
 

08-09-2023
 

05-09-2023
 

01-09-2023
 

18-08-2023
 

15-08-2023
 

10-08-2023
 

06-08-2023
 

30-07-2023
 

03-07-2023
 

20-06-2023
 

12-06-2023
 

07-06-2023
 

26-05-2023
 

12-05-2023
 

09-05-2023
 

26-04-2023
 

14-04-2023
 

29-03-2023
 

22-03-2023
 

09-03-2023
 

08-02-2023
 

30-01-2023
 

10-01-2023
 

01-01-2023
 

21-12-2022
 

13-12-2022
 

22-11-2022
 

18-11-2022
 

15-11-2022
 

10-11-2022
 

04-11-2022
 

17-10-2022
 

12-10-2022
 

25-09-2022
 

21-09-2022
 

19-09-2022
 

16-09-2022
 

13-09-2022
 

Flere anmeldelser