DEBAT
25-11-2019
22-11-2019
20-11-2019
19-11-2019
17-11-2019
24-10-2019
10-10-2019
07-10-2019
Der er ved at blive sat navne på værtsbyerne for de kommende store festivaler i april helt frem til og med 2017. De kan så prøve at leve op til dette års store arrangement i Randers, der åbnede med billetfest, prikker og glade børn og fortsatte med scenekunst til den store guldmedalje. Der deltog nemlig 111 teatre med 182 forestillinger, som i alt blev opført 639 gange. Foto: Søren K. Kløft

Festivalerne falder på plads

21-12-2011
Mens Morsø Kommune i side uge underskrev festivalaftalen som vært for Festival 2013, har Frederiksberg netop besluttet sig for at søge festivalen i 2016. Festivalerne synes i det hele taget at have fundet værtskommuner frem til og med 2017.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

Dette års festival og næste års festival ligger fast. Resten af listen er med diverse forbehold, idet kontrakten med værtskommunen endnu ikke er underskrevet:

Festival 2012: Ringsted og Sorø 22.-29. april 2012

Festival 2013: Morsø 14.-21. april 2013

Festival 2014: Frederikssund eller Vejle

Festival 2015: Vejle eller Frederikssund

Festival 2016: Frederiksberg

Festival 2017: Sønderborg

Læs mere om festivalerne på www.teatercentrum.dk

Information om den kommende festival i Ringsted og Sorø opdateres løbende på festivalhjemmesiden www.festival2012.dk

Mens arbejdet med Festival 2012, der afvikles 22.-29. april i Ringsted og Sorø, er i fuld gang, kunne arrangørerne fra Teatercentrum i sidste uge underskrive den endelige aftale om Festival 2013 med Morsø Kommune.

Det skete i byrådssalen på Det Gamle Rådhus i Nykøbing Mors med deltagelse af borgmester, kulturudvalgsformand, repræsentanter for byrådet og lederen af det lokale Limfjordsteatret.

»Det bliver et stort projekt at løfte for en lille kommune. Men vi har stor tradition for den slags,« sagde borgmester Lauge Larsen ved den lejlighed.

Festivalen, der fortsat kan bryste sig af at være verdens største af sin slags, finder sted   14.-21. april 2013. I festivalugen får Mors således forventeligt besøg af over 100 teatre med over 150 forskellige teaterforestillinger, der vil blive opført over 600 gange i alt og give plads til uddeling af op mod 25.000 gratis teaterbilletter.

Det koster Morsø Kommune 4,2 millioner kroner at få børneteaterfestivalen til Mors. Men halvdelen af beløbet bliver refunderet af staten, og man regner desuden med, at den kommunale udgift bliver reduceret via støtte fra lokale sponsorer, lyder budskabet fra den nordjyske kommune, som i øvrigt har udpeget servicedirektør Poul Erik Olsen og formand for Kulturelt Samvirke Niels Otto Degn som tovholder og koordinator for det store projektet, mens kulturudvalgsformand Walther Mikkelsen er politisk ansvarlig.

Limfjordsteatret er medspiller

Poul Erik Olsen er også bestyrelsesformand for det lokale Limfjordsteatret og har netop været med til at forny kontrakten med teatrets leder, Gitta Malling, så hun også skal stå i spidsen for teatret fra august 2012 til juli 2016.

Gitta Malling, der i august blev valgt som første formand for TIO – Teatrenes Interesseorganisation – vil givet sammen med dygtige folk fra Limfjordsteatret være med til at sætte sit præg på den kommende festival.

Og de gode erfaringer med et aktivt lokalt teater i festivalværtskommunen var i hvert fald til at få øje på ved dette års festival i Randers, hvor Randers Egnsteater med den driftige leder Peter Westphael i spidsen var med til at sikre både en overmåde velorganiseret begivenhed og stor opmærksomhed omkring festivalen lokalt.

Morsø Kommune lægger dog ikke skjul på, at man håber på et samarbejde omkring Festival 2013 med nabokommunerne.

Således udtaler kulturudvalgsformand Walther Mikkelsen til Morsø Folkeblad, at man håber, at Skive og Thisted vil være med til at løfte den store opgave. Og der var da også en repræsentant fra Thisted med til aftaleunderskrivningen.

Frederiksberg klar til 2016

Også de to efterfølgende år er der fundet værtsbyer til april-festivalen, men de sidste ting skal lige falde på plads, inden Teatercentrum kan melde ud, hvem der står for Festival 2014 og Festival 2015. Dog kan det allerede nu røbes, at det er Frederikssund og Vejle, der er i spil til hver sin festival - omend hverken kontrakten eller året altså er på plads.

Dermed er det ingen hemmelighed, at Frederiksberg netop har lagt billet ind på Festival 2016. Det blev meldt offentligt ud i slutningen af november, og dermed kommer festivalen helt ind i hovedstaden for første gang siden 1976.

Den har dog været tæt på i 1996 (Hvidovre), 2002 (Lyngby) og senest 2009 i Ballerup, men holder ansøgningen, vil Frederiksberg også kunne gå i fodsporene på Randers og Mors ved at have et lokalt teater med i gennemførelsen af festivalen, idet Jytte Abildstrøms Teater/Riddersalen kan stille op med mange årtiers erfaring på børneteaterområdet.

»Frederiksberg har en stærk teatertradition og har et levende teaterliv for både professionelle og amatører - også når det kommer til børneteater. Festivalen vil derfor både kunne give et kulturelt løft til byen, en kæmpe oplevelse til alle vores børn og unge og ikke mindst være med til at brande Frederiksberg som en spændende by med et varieret kulturliv,« siger 2. viceborgmester og rådmand Katrine Lester til dr.dk.

Kandidat til 2017

Teatercentrums leder, Henrik Køhler, melder i øvrigt ud, at der også p.t. er en seriøs liebhaver til Festival 2017 - det kan godt røbes her, at det er Sønderborg, der overvejer et festivalværtskab - og dermed ser planlægningshorisonten ganske fornuftigt ud for Teatercentrum, som kan arbejde målrettet på at bringe aftalerne sikkert i hus og dermed sikre ro på de indre linjer på kompetencecentret, der baserer en stor del af medarbejderstaben på den årlige festival.

Dermed kan Teatercentrum også lige nu koncentrere kræfterne om den kommende festival i Ringsted og Sorø. Som også kan se frem til en hulens bunke teater i en uge for de lidt over fire millioner kroner – stadig med halvdelen refunderet af Kulturministeriet – som man kan få verdens største børneteaterfestival for. 

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Festivalerne falder på plads
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718

06-12-2019
 

21-11-2019
 

14-11-2019
 

06-11-2019
 

30-10-2019
 

21-10-2019
 

09-10-2019
 

23-09-2019
 

16-09-2019
 

05-09-2019
 

29-08-2019
 

27-08-2019
 

20-08-2019
 

01-07-2019
 

21-06-2019
 

17-06-2019
 

03-06-2019
 

01-06-2019
 

29-05-2019
 

27-05-2019
 

23-05-2019
 

20-05-2019
 

10-05-2019
 

01-05-2019
 

24-04-2019
 

21-04-2019
 

10-04-2019
 

29-03-2019
 

25-03-2019
 

22-03-2019
 

21-03-2019
 

18-03-2019
 

11-03-2019
 

04-03-2019
 

22-02-2019
 

18-02-2019
 

11-02-2019
 

01-02-2019
 

15-01-2019
 

01-01-2019
 

Flere anmeldelser