DEBAT
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018
19-11-2018
Trods vedvarende kritik af festivalens mega-størrelse, der gør det sværere at få kontakt med og salg til de fremmødte formidlere, sælger børneteatrene stadig mange turneforestillinger som følge af festivalen. Illustration: Bob Katzenelson

Festivalen sælger stadig!

20-08-2012
Trods kritik fra flere teatre og deltagere over april-festivalens vokseværk og deraf ringere muligheder for givtig nærkontakt mellem teatre og formidlere, viser børneteateravisen.dk’s undersøgelse, at langt de fleste børneteatre stadig har stor glæde af festivalen som salgsmesse og formidlerforum. Tilbagemeldingen pr. 1. juli fra 64 teatre fortæller om til sammen over 1000 solgte forestillinger som direkte resultat af festivalen – med en topscorer på 90 og fulgt af flere med mellem 40-75 solgte forestillinger. Og mange af de små turneteatre angiver, at deltagelse på april-festivalen er essentielt for deres muligheder for at komme ind på et svært marked.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

Undersøgelsens nøgletal

- På Festival 2012 deltog 113 turneteatre, som efterfølgende blev bedt om at svare på børneteateravisen.dk’s lille skema med fem spørgsmål. 68 reagerede, de 64 i form af brugbare besvarelser.

- De 64 teatre deltog på Festival 2012 med 112 forestillinger, som hver spillede mellem en og seks gange i løbet af festivalugen.

- De 64 teatre har budgetteret med et turnesalg på ca. 3500 forestillinger for sæson 2012-13. Pr. 1. juli var salget på omkring 2500 forestillinger – heraf skønnes omkring 1040 forestillinger at være et direkte resultat af festivalen. 

- De 64 teatre meldte om et direkte salg som følge af festivalen på mellem 0-90 forestillinger:

9 teatre: 0 forestillinger

16 teatre: ml. 1-5 forestillinger

9 teatre: ml. 6-10 forestillinger

10 teatre: ml. 11-20 forestillinger

3 teatre: ml. 21-30 forestillinger

3 teatre: ml. 31-40 forestillinger

3 teatre: ml. 41-50 forestillinger

2 teatre: ml. 51-60 forestillinger

2 teatre: ml. 61-70 forestillinger

1 teater: ml. 71-80 forestillinger

1 teater: ml. 81-90 forestillinger

2 teatre angav ingen tal, mens et teater har opgivet samlet tal for eget og tre sam-administrative teatre.

Teatre der reagerede på spørgeskemaet:

1:1 Teater - Alias Teaterproduktion - Apollo Teater - Asterions Hus – Batida – Børneteatret - Carlsen & Ko – Cikaros – Comedievognen - DaDunk  - Dansk Rakkerpak - De Røde Heste - Det Fortællende Teater - Det Kommende Teater - Det Lille Verdens Teater - Det Olske Orkester – Duaplo – Dunkelblå - Etienne Borges - Flyvende Prinsesse – Folketeatret – Fortællekunsten - Freestyle Phanatix - Frøken Fracasos Kompagni - Gråt er Godt – Handmaids – Holbergteatret - Hvid Støj Sceneproduktion - Jytte Abildstrøms Teater/Riddersalen – Kimbri – Limfjordsteatret - Louise Schouw Teater - Meridiano Teatret - Musikteatret SAUM – Månegøgl – NoCanDo - Nørregaards Teater (m. Teater O og Teater st.tv samt AbstraXteater) - Quasi Teater - Randers EgnsTeater - Saga Dance Collective - Tali Razga/Gazart - Team Teatret - Teater Blik - Teater Bloom - Teater Gyda - Teater Hund - Teater Kimone - Teater Kompas - Teater Lille Hest - Teater My - Teater2Tusind – TeaterTasken - Teatertruppen Replikken - Teatret Aspendos - Teatret Fair Play - Teatret Kriskat - Teatret Lampe - Teatret Møllen - Teatret Neo - Teatret på Hjul - Thomas Sandberg - Uppercut Danseteater – Vestvolden – ZeBU - Aaben Dans 

‘Vi kommer på festivalen af teaterpolitiske og kollegiale grunde og af veneration. Som salgssted har festivalen absolut ingen betydning for os. Der er for mange forestillinger til for få købere. At deltage i festivalen er en dyr fornøjelse, som vi hidtil har kunnet tillade os’.

---

’Vi satser meget på festivalen. Vi har ikke så mange andre muligheder for at nå ud til nye købere, så festivalen er en vigtig platform for os’.

---

’Når man ser på festivalen som salgsmesse, er den – sammen med refusionsordningen – den eneste ’støtte’, der tilgodeser alle professionelle børneteatre i landet. Set i det lys er det lidt trist, at det ofte er de teatre med den største økonomiske støtte og de bedste produktionsforhold, som taler om at begrænse  adgangen til festivalen - for andre’.

---

Ovenstående tre udsagn dækker så nogenlunde bredden af tilkendegivelser fra de turnerende børneteatres syn på den store april-festivals salgsmessekarakter og stammer fra en undersøgelse, som børneteateravisen.dk satte i værk i kølvandet på Festival 2012 for at få lidt mere håndfast empiri på teatrenes forventninger til og konkrete udbytte af festivalen i form af forestillingssalg.

Dårligere salgmesse?

Baggrunden er en gennem de senere år stadigt voksende irritation blandt store heltidsproducerende teatre over, at april-festivalen pga. dens mega-størrelse udvander deres muligheder for at få så mange formidlere/indkøbere i tale som muligt - mens mange små (projekt)teatre måske føler, at de helt drukner i arrangementet og slet ikke kan finde belæg for festivalen som en vigtig markedsplatform for forestillingssalg.

Men de mange og forskellige synspunkter på festivalens størrelse, udformning og værdi som salgsmesse og magnet for landets opkøbere i form af lærere, bibliotekarer, teaterforeningsfolk m.v. drukner ofte i meget modsatrettede udsagn fra både store og små teatre om salgstal og kontakter som direkte resultat af deres deltagelse på den store festival.

Den aktuelle undersøgelse er altså ikke rettet mod festivalens kulturelle værdi for værtskommunen og tilrejsende teaterinteresserede og som socialt og fagligt mødested for teaterfolket – for slet ikke at tale om at være en stor samlet kulturpolitisk manifestation af dansk børneteater – men er alene et forsøg på at afdække, hvordan det står til med festival kontra formidlerkontakt og ikke mindst deraf følgende salg af forestillinger i en økonomisk trængt tid.

Fra nul til 90

Og trods den markante kritik fra mange sider omkring festivalens omfang med stadigt flere deltagende teatre og forestillinger, som både udfordrer logistikken, den generelle kvalitet og de mange formidleres forsøg på at skaffe sig et overblik over udbuddet, så viser undersøgelsens sammenstilling af salgstal og de tilhørende kommentarer et nærmest overraskende positivt syn på festivalen: Festivalen sælger forestillinger!

For selvom flere teatre angiver, at de ikke har solgt en eneste forestilling som følge af festivalen, mens enkelte andre angiver et beskedent resultat på en til to stykker, så melder ganske mange om 10-15-20 og endnu flere solgte forestillinger som direkte resultat af festivaldeltagelsen. Topscorer-teatret i undersøgelsen erklærer 90 solgte forestillinger som direkte resultat af festivalen.

Og samles tallene i undersøgelsen, har de deltagende teatre til sammen nået en tredjedel af deres budgetterede salg af turneforestillinger som resultat af deres deltagelse i Festival 2012 i Ringsted og Sorø.

Sådan foregik det

I undersøgelsen, der havde deadline 1. juli, hvor teatrene og deres aftagere er ved at lukke ned for sæsonen, blev samtlige turnerende børneteatre på Festival 2012 via mail spurgt om forventninger, festivaldeltagelse og salg.

Ud af de 113 teatre (de tre internationale gæsteforestillinger er ikke medregnet) reagerede de 68 på det lille spørgeskema – heraf langt de fleste af de største og talmæssigt betydende teatre.

Af de 50 teatre, der undlod at svare, ønskede nogle af dem givet ikke at bidrage med oplysninger, men de fleste ignorerede blot de to mails om at deltage. Herunder mange af de teatre, der var på festival for første gang samt en lang række såkaldt projekt-teatre, der ikke har fast administration til at honorere slige besvarelser - eller for den sags skyld erklærede forventninger til salg m.v. 

Det kan selvfølgelig heller ikke afvises, at mange af de 50 ikke-besvarende teatre generelt er mere negativt indstillet over for den nuværende festivals omfang og begrænsninger end teatrene bag de 64 brugbare besvarelser. De sidste fire besvarelser kom fra teatre, der nok deltog på festivalen, men enten måtte aflyse deres forestillinger eller tilkendegav, at de ikke var i stand til at besvare spørgsmålene fyldestgørende.

Mindst 1040 festival-solgte forestillinger

Men alligevel giver de 64 teatre, der deltog med 112 af 192 deltagende forestillinger på festivalen, altså en klar indikation af, at der rent faktisk BLIVER solgt mange forestillinger som direkte resultat af festivalen, mens mange af disse teatre i øvrigt også angiver, at der løbende efter festivalen og frem til næste festival(er) sælges forestillinger som direkte ’efterveer’ af visninger på en festival.

Opgjort i rene tal og med forbehold for forventet tilkommende festival-salg efter 1. juli kunne de 64 teatre umiddelbart godskrive omkring 1040 forestillinger som direkte resultat af festivalen. Ud af et på det tidspunkt samlet salg på omkring 2500 forestillinger – og ud af et budgetteret salgstal på omkring 3500 forestillinger.

Direkte kontakt til formidlere

Teatrene blev i undersøgelsen også spurgt, om de havde direkte kontakt med de så attråede formidlere – altså indkøbere og arrangører – på selve festivalen, hvilket ofte er en god indikation på efterfølgende salg.

Med direkte kontakt menes således konkret snak om forestillinger og salg, for en festival er selvfølgelig også et sted, hvor mange hilsener og hallo’er er i luften.

Teatrene svarede 44 ja’er og 19 nej’er til, at de havde været i direkte konfrontation med aftagerleddet. Og selvom der kan aflæses en signifikant og betydelig større festivalafhængig salgsmængde hos ’ja-sigerne’ end ’nej-sigerne’ her, er denne formidlerkontakt ikke nødvendigvis afgørende. Således melder eksempelvis Det Fortællende Teater  og Team Teatret om rigtigt godt salg (60 og 65 solgte forestillinger som resultat af festivalen), selvom de ikke var været i direkte kontakt med formidlere...

’Festivalen har sejret sig selv ihjel’

I betragtning af den tiltagende kritik af, at for mange teatre slås om for få formidlere, må undersøgelsen betragtes som en positiv tilkendegivelse.

Men der er altså for mange forestillinger i en for stor festival, mener flere. Der er således direkte afregning fra et teater, der i en kommentar noterer, at ’festivalen har sejret sig selv ihjel. Det er altid dejligt at møde nye/gamle kolleger og se forestillinger, men festivalen er blevet for stor i forhold til vores kundegrundlag – og det, vi som teatre hovedsageligt er der for, er jo at sælge vores forestillinger’.

Fra et andet teater lyder det, at ’festivalen opleves som alt for stor, og med et alt for stort udbud, som skal afvikles på for kort tid. Hvis hensigten er at give formidlere mulighed for at se et bredt udbud, har de ikke de bedste odds!’

Et forslag fra et teater er, at man for at gøre festivalen mere overskuelig måske kun bør lade gamle forestillinger spille en enkelt gang i weekenden - eller at gøre hele ugen til opkøbsuge.

Sidstnævnte løsning kan måske til gengæld være et problem for formidlere med faste jobs i hverdagene.

Det handler også om netværk

Med til den intense kamp om formidlernes gunst hører også, at det kan være en dyr fornøjelse for et teater at deltage. Faktisk kan et stort teater med flere forestillinger og mange skuespillere på kontrakt mageligt nå op på langt over 150.000 kroner i lønninger, diæter, transport og ophold for en festivaluge – og så skal der helst sælges mange forestillinger i kølvandet på denne udskrivning.

Derfor er det også primært de store turneteatre, der mest vedholdende insisterer på en form for revidering af festivalen.

Hvilket de mindre teatre ser som et forsøg på at holde dem ude fra det for dem i særklasse vigtigste sted at vise deres forestillinger for potentielle opkøbere. Det er ofte også ustøttede teatre, der ikke har ressourcer til markedsføring og netværkspleje i resten af sæsonen.

Men det er også svært for de helt nye at finde sig til rette på festivalen. Sådan lyder det fra en af disse, (Handmaids):

’Festivalen var en afprøvning. Jeg sælger mest i udlandet pga. mit netværk der. Hvis jeg skulle deltage i festivalen igen, ville jeg helt klart prøve at gøre mere for at få inviteret formidlerne, men jeg er ikke sikker på, at det kan betale sig for mig at deltage, og jeg vil nok hellere prøve at sælge på andre måder’.

Andre tager det mere køligt og bruger festivalen som showroom.

’Jeg synes, at det hele handler om at have opbygget et køber-netværk. Vi havde fx. solgt over 30 forestillinger til turne inden festivalen, og her kunne netværket så få mulighed for at se forestillingen’, lyder det fra Louise Schouw Teater, der er en af de helt store aktører på turneteatermarkedet og ikke mindst i forhold til landets teaterforeninger.

Synlighed og feedback

Flere teatre er inde på, at selvom festivalen er en vigtig platform, er netop et velfungerende netværk – herunder direkte kontakt til gamle kunder - ofte lige så vigtig for dem, fordi det er her det løbende salg over sæsonen findes.

Andre fortæller om festivalen som en igangsætter af en proces, hvor direkte henvendelser omkring festival-forestillinger kommer dryppende over flere sæsoner. ‘Erfaringen fortæller os, at det kræver en sæson eller to, inden en ny forestilling for alvor bider sig fast i opkøbernes bevidsthed’, lyder det fx. fra et teater.

For formidlerne burde festivalen altså være et slaraffenland af muligheder for at komme i dialog med salgslystne teatre og udvikle netværk.

Men nogle teatre søger også kontakt i bredere forstand. Som Uppercut Danseteater, der angiver festivalen som deres vigtigste kontaktplatform:

‘Generelt forsøger alle i Uppercut at være synligt på festivalen og snakke med børn og andre tilskuere efter forestillingerne. Vi bruger det til at få feedback og fortælle om de andre tilbud, vi har (workshops) og fortælle om, hvordan vi kan hjælpe dem med markedsføring af danseforestillinger’.

Hyldest til diversiteten

Til gengæld er der ingen slinger i valsen hos Batida, der i en ledsagende kommentar til spørgeskemaet hylder april-festivalens form og indhold:

’Vi sælger allermest gennem festivalen. Alt salg udover denne festival er meget begrænset. På festivalen opstår også mange af vores udenlandske kontakter. Vi synes, at festivalen er helt fantastisk og meget særegen i sin storhed og mangfoldighed. Det finder man ikke mange steder i verden. I vores optik er festivalen i høj grad hjertet af den fremmelige og meget avancerede danske børneteaterbranche - fordi den samler unge og gamle, rutinerede og nye, ’gode’ og ’dårlige’, store og små og alt det inde imellem. Den akkumulerer hele områdets kompetencer og stiller en skueplads/udviklingsplads til rådighed, der også indadtil har en ekstremt udviklende kraft’. 

Batida hylder festivalen med dens diversitet og glæder sig over, at der ikke dyrkes ’allerede vedtagne smags-parametre’:

’Man kan godt vælge at lave mindre, censurerede og mere ’professionelle’ festivaler. For os at se er faren herved, at den danske børneteaterbranche vil stivne, ligesom det af og til er tilfældet i den danske voksenteater-branche’. 

Hvad med Horsens?

Dette er vist også tænkt som en direkte kommentar til børneteateravisen.dk’s undersøgelse, hvor der også lige spørges ind til teatrenes erfaringer med Horsens-festivalen i relation til direkte salg. Flere nævner denne festival som et relativt godt salgsmarked, mens et par teatre direkte fremhæver Horsens som absolut bedre og vigtigere end april-festivalen.

Men de fleste teatre må melde ud, at de aldrig bliver inviteret;  at de ser det som en lukket klub – eller den mere 'tolerante': At det som invitationsfestival er helt ok, men jo netop ikke giver alle teatre mulighed for at komme i kontakt med købersegmentet.

’Ligesom alle andre festivaler rundt om i landet er Horsens jo kun for de teatre som festivalen vælger at præsentere - og sådan skal det være. Det understreger dog vigtigheden af april-festivalen. Det er det eneste sted, hvor alle har mulighed for at præsentere deres forestillinger på lige vilkår’, lyder det fra et ustøttet teater.

Men så nemt tager Batida ikke på ideen om kuraterede festivaler:

’Vi synes, at det er ekstremt vigtigt at spørge ind til, hvad er det der driver lysten til at lave en mindre festival? Er det af hensyn til overskueligheden og formidlerne? I så fald skulle man overveje at spørge formidlerne om deres behov frem for teaterfolkene. Er det for at højne kvaliteten? Vi mener ikke, at små censurerede festivaler højner kvaliteten på sigt. Det, som de små censurerede festivaler er bedst til, er at dyrke allerede vedtagne smags-parametre. Det er ikke særligt udviklende for branchen i et bredt og langsigtet perspektiv’.

Men udover at stå som støtteerklæring til den store festival bliver udsagnet også en teaterpolitisk diskussion om, hvor teaterfestivalerne skal føre teatrene hen.

De turnerende børneteatres hele eksistens er bundet op på at sælge (nok) forestillinger, og det kræver udstillingssteder.

Hvor april-festivalen og Horsens ligesom den biennale internationale opkøberfestival Danish+ henvender sig direkte til formidlere og arrangører som salgsmesse, er en række andre danske festivaler – flere af dem med internationale forestillinger som trækplastre – jo også med til at vise dansk børneteater frem. Også for potentielle formidlere.

--

I en efterfølgende artikel fokuserer børneteateravisen.dk’s undersøgelse på turneteatrenes budgetterede forventninger til salg i indeværende sæson kontra det aktuelle salg.

--

Teatercentrum afvikler i øvrigt onsdag 19. september 2012 en heldags-workshop om fremtidens festival med deltagelse af alle interesserede teatre. 

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Festivalen sælger stadig!
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
1234567891011121314151617

23-05-2019
 

20-05-2019
 

10-05-2019
 

01-05-2019
 

24-04-2019
 

21-04-2019
 

10-04-2019
 

29-03-2019
 

25-03-2019
 

22-03-2019
 

21-03-2019
 

18-03-2019
 

11-03-2019
 

04-03-2019
 

22-02-2019
 

18-02-2019
 

11-02-2019
 

01-02-2019
 

15-01-2019
 

01-01-2019
 

19-12-2018
 

06-12-2018
 

30-11-2018
 

25-11-2018
 

21-11-2018
 

17-11-2018
 

13-11-2018
 

09-11-2018
 

02-11-2018
 

26-10-2018
 

22-10-2018
 

15-10-2018
 

04-10-2018
 

30-09-2018
 

26-09-2018
 

22-09-2018
 

18-09-2018
 

16-09-2018
 

09-09-2018
 

06-09-2018
 

Flere anmeldelser