Af: Carsten Jensen

28. februar 2013

Festivalen er reddet!

Der bliver formentlig alligevel en stor og ugelang festival til næste år, hvor arrangementet ellers var i farezonen pga. manglende værtskommune. Men efter omtalen af problemerne meldte flere kommuner sig - og nu har Holstebro med kort varsel besluttet sig for at huse Festival 2014. Der mangler dog lige byrådets endelige beslutning...

Børneteateravisen.dk nåede knapt at male fanden på væggen, førend englene myldrede frem…

Omtalen af festivalproblemerne ('Festival i farezonen'), fik nemlig omgående en håndfuld kommuner til at henvende sig som potentielle værter for Festival 2014. Blandt de interesserede var Kolding, Slagelse og Aalborg m.fl.

»Det er helt vildt, hvad der har henvendt sig af kommuner, siden du lagde artiklen på,« lød det således fra Henrik Køhler, sekretariatsleder på Teatercentrum for en uges tid siden.

Det skadede heller ikke ligefrem, at Børnekulturens Netværk også fluks lagde artiklen på deres portal.

Også Politiken nåede at nævne den truede festival i en noget hårdtoptrukket referatartikel, hvor lukningen næsten blev fremlagt som en kendsgerning, fordi Frederikssund havde trukket sig som festivalvært for Festival 2014.

Den nordsjællandske kommune bliver dog i stedet vært for 2015-udgaven, men det efterlod altså et hul i kalenderen, som skulle fyldes ud – også af hensyn til de mange turnerende børneteatre, der bruger festivalen som deres store og for manges vedkommende eneste salgsmesse.

Holstebro melder sig

Så allerede 22. februar kunne man via et udvalgsreferat på nettet læse, at Holstebro Kommune havde fundet både interesse for og økonomi til at huse festivalen. Som til overflod er tænkt som en jubilæumsgave til det lokalt residerende, verdensberømte Odin Teatret, der i juni 2014 fejrer sit 50 års jubilæum og afholder festuge under temaet 'Fremtidens Børn – Fremtidens By'.

Det fremgik af et mødereferat fra økonomiforvaltningen:

'Børneteaterfestivalen passer perfekt til dette tema, og den vil kunne udgøre en smuk gave og cadeau til Odin Teatret ved jubilæet og for teatrets virke i Holstebro Kommune gennem en menneskealder. Kommunens to øvrige egnsteatre – Operaen i Midten og Black Box Theatre – har begge børneforestillinger på programmet, og de vil kunne indgå i og omkring festivalen. Alle teatre har tilkendegivet, at de gerne medvirker aktivt, hvis Børneteaterfestivalen afholdes i Holstebro', lød det således i indstillingen, der skulle fremlægges for Økonomiudvalget, hvis møde fandt sted i går, 27. februar 2013.

Endelig afgørelse 16. marts

Her besluttede Holstebro Kommunes Økonomiudvalg så at sige ja til festivalen i 2014. ved at sige ja til den bevilling, der skal gøre det muligt. Det drejer sig om et beløb på 4,2 mio. kr., hvoraf staten refunderer halvdelen via refusionsordningen.

Dertil kommer en kvart million kroner til lokaleleje, rengøring  m.v. i forbindelse med festivalens brug af skoler, institutioner m.v.

Da den samlede bevilling er i denne størrelsesorden, skal beslutningen fra Økonomiudvalget formelt godkendes af byrådet.

Ifølge børneteateravisen.dks oplysninger vil det ske ved byrådsmødet 16. marts. Det kan selvfølgelig teoretisk ende med et nej, men da alle byrådets partier er repræsenteret i Økonomiudvalget, og det var en enstemmig beslutning her, må det anses som meget usandsynligt.

Glade for opbakningen

Teatercentrum har ikke selv meldt den glade nyhed offentligt ud endnu – både fordi beslutningen i Holstebro i skrivende stund er dugfrisk og  også fordi der som sagt eksisterer et vist forbehold, men sekretariatsleder Henrik Køhler er selvfølgelig glad for muligheden af at kunne arrangere en hel festival i 2014.

»Vi er rigtig glade for, at Holstebro har handlet så hurtigt, men vi må afvente den endelige beslutning i byrådet. Vi er samtidig glade for den utrolige interesse, som så mange kommuner har vist i de sidste par uger. Det tydeliggør, at festivalen er et attraktivt arrangement, som kommunerne kender værdien af at få besøg af. Samtidig  kan interessen også tages som udtryk for, at børnekulturpolitik stadig er vigtig for mange kommuner at få placeret på dagsorden,« lyder det fra Henrik Køhler, der samtidig takker de mange gode kræfter i København NV, som meldte sig med en mulig redningsplan for en reduceret festival i 2014.

»De har lagt et stort arbejde i at sikre, at der kunne laves en form for festival under alle omstændigheder. Jeg håber, at vi kan få lejlighed til at besøge dem med en hel festival en anden gang,« siger Henrik Køhler.

Kulturliv på kortet

I Holstebro har man i indstillingen fra Kultur og Fritid allerede taget hul på glæden over at skulle huse Festival 2014:

'Børneteaterfestivalen giver erfaringsmæssigt virkelig megen medieomtale nationalt samt på TV m.v. og vil sætte Holstebro og Holstebros aktive og vitale kunst- og kulturliv på det nationale landkort og give god branding. Det vil i sig selv være en kilde til særdeles positiv national omtale af Holstebro, at kommunen med så kort frist vil overtage festivalen. Festivalen vil herudover give et kontant og positivt økonomisk afkast i form af overnatninger, forplejning i restauranter etc. samt indkøb og handel i øvrigt', hedder det således i indstillingen til Økonomiudvalget.

Rigtig meget tyder altså på, at Festival 2014 er på skinner. Og  på Teatercentrum glæder man sig også til at lave festival i Frederikssund i 2015, selvom kommunen altså  måtte trække sig fra 2014-arrangementet.

I 2016 kommer festivalen så til hovedstaden, men dog ikke København NV – det er nemlig Frederiksberg, der er vært for Festival 2016.   

Men lige her og nu gælder det selvfølgelig årets festival i Morsø, Thisted og Skive kommuner…

Se mere om Festival 2013 på www.aprilfestival.dk

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.