5. oktober 2011

Festival 2012 på plakaten

Teatercentrum er i fuld gang med forberedelserne til Festival 2012, der afvikles i uge 17 – dvs. 22-29. april 2012 med Ringsted som hovedvært og Sorø som juniorpartner.

En vigtig markør af den forestående festival er plakaten, der bruges bredt til markedsføring, programmer, postkort m.v. op til og under festivalen.

Og skitsen til plakaten er allerede blevet præsenteret i Ringsted i forbindelse med et planlægningsmøde 29. september, hvor repræsentanter for kulturlivet og administrationen af samme i de to festivalkommuner var tilstede.

Det er kunstneren Rikke Feld (f. 1975), der står for værket. Hun er uddannet fra Danmarks Designskole og har en række udstillinger bag sig tillige med undervisning i billedkunst m.v.

Man kan følge med i forberedelserne til Festival 2012 via Teatercentrums hjemmeside www.teatercentrum.dk

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne