DEBAT
18-02-2021
16-02-2021
07-12-2020
19-09-2020
03-09-2020
22-06-2020
26-05-2020
01-04-2020

Mimeteatret: Som man ser det

Det har ikke været muligt at få udleveret et forestillingsfoto, så her er Mimeteatrets Gert Pedersen under sminkningen forud for forestillingen under Festival 2011 i Randers... Foto: Jytte Kristensen, fotogruppen Objektiv

Ferm og ufarlig mime

30-10-2011
Gert Pedersen kan sin mime. Og han formår i sine små optrin at fange de unges opmærksomhed. Indholdsmæssigt kan han dog sagtens gå de unge en del mere på klingen, så forestillingen kan flytte sig fra det mestendels for tilforladelige underholdningsmodus, til noget, der ridser mere i de unges lak.
FAKTA
Mimeteatret: Som man ser det -

Af og med: Gert Pedersen.  Aldersgruppe: 13 år og opefter. Turneforestilling. Set på i april på Festival 2011 i Randers. www.mimeteatret.dk

Der skal være en forbindelse. En relation til og et samspil med publikum i en forestilling. Gert Petersen bruger et meget konkret greb. Han udpeger på skift en blandt publikum. Spørger: ’Hvad hedder du?’. Får et svar – og begynder så på en lille (præfabrikeret) mime, der handler om netop den person, fx Peter fra salen, for så, når den lille optræden er slut, at takke vedkommende med et: ’Lad os give Peter en hånd’.

Ret enkelt og optræde-elementært. Og det fungerer. Ikke noget med at trække de unge op på scenen. I stedet sidder den navneudpegede og føler sig lidt i centrum, for ikke at tale om den opmærksomhed en hel klasse giver lærerinde Eva, hvis det nu er hende, Gert Petersen har udpeget 'til illustration'.

For illustration, eller rettere mime, er Gert Petersens gebet. Som sådan udfører han også forestillingen meget professionelt. Men timing og præcision. Den kropslige faglighed fejler intet. Og det imponerer tydeligvis de unge, at Gert Petersen, der er en del ældre end dem selv, med enkle kostumeskift er så hurtig på de kropslige tangenter.

Fra hippiefred til fuck-finger

Det er fortællekalorierne der er noget for tamme. Især i starten. Forståeligt nok går Pedersen ikke direkte i kødet på de unge med ungdomsvanskelige tematikker. Han varmer op med mere uskyldige små sketch. Så som ’Hvad vil du være, når du bliver stor?’- spørgsmål, der føres ud i en nærmest klassisk kirurg-mime med en krop, der bliver sprættet op og tømt for tarme, dunkende hjerte m.v. Til ære for Peter, der bliver udråbt til at ville være doktor, ’fordi han så godt kan lide at pille ved alting’.

Det er først fra den mime, hvor Pedersen gennemgår tidens udvikling fra fredfyldt langhåret hippie (med fredsløftede fingre) til nutidens fuckgeneration (hvor de to fingre er blevet til én) at der kommer lidt mere nærgående kød på programmet. Også teksten bliver lidt mere overraskende og humoristisk lytning. For Gert mimer ikke blot. Han bruger også ord.

Fra fuck-figuren er der åbnet op for det mere intime. For en gennemgang af mange forskellige slags kys. Og for den leg, der kan føre til graviditet og fødsel. En fødsel, der i øvrigt vises på finurlig vis.

Så mange temaer bliver vendt i de små sketchs, der ind imellem rammer noget i pubertetsmålgruppen. Men som dog også har noget – og undervejs en del for meget – karakter af ren underholdning eller improvisationsøvelser. Numrene rummer som flest for lidt farlighed i forhold til det at ville gå de unge på klingen med det, der rør sig i deres liv.

M.a.o. en lille tre-stjernet forestilling med fin plads til forbedringer. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Som man ser det
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

01-02-2021

17-12-2020

14-12-2020

11-12-2020

09-12-2020

07-12-2020

04-12-2020

03-12-2020

01-12-2020

30-11-2020

29-11-2020

28-11-2020

27-11-2020

25-11-2020

24-11-2020

23-11-2020

20-11-2020

16-11-2020

15-11-2020

13-11-2020

09-11-2020

08-11-2020

07-11-2020

03-11-2020

02-11-2020

30-10-2020

26-10-2020

23-10-2020

22-10-2020

21-10-2020

20-10-2020

19-10-2020

17-10-2020

15-10-2020

08-10-2020

07-10-2020

06-10-2020

05-10-2020

03-10-2020

02-10-2020

Flere anmeldelser