DEBAT
11-01-2018
17-11-2017
29-10-2017
19-10-2017
14-10-2017

AnemoneTeatret: Askepot

Lærke Schærff Engelbrecht er sød og kær som Askepot, der her danser med prinsen (Andreas Berg Nielsen), mens de onde stedsøstre skumler. Foto: Kasper Rebien

Slib sproget, skærp kroppene!

12-02-2014
Anemoneteatrets genopsætning af 'Askepot' er slet ikke nogen dårlig forestilling, men den mangler skarphed i replikker og bevægelse.
FAKTA
AnemoneTeatret: Askepot -

Dramatisering: Bjarne Sloth Torup og Albert Nielsen. Sangtekster: Gunvor Reynberg og Albert Nielsen. Instruktion: Albert Nielsen. Dekoration: Niels Secher. Kostumer og dukker: Maria Inez Retmales og Isa Østerbye. Musik: Jens Tolsgaard. Medvirkende: Lisbet Lipschitz, Lærke Schjærff Engelbrecht, Jens Tolsgaard og Andreas Berg Nielsen. Aldersgruppe: 5-12 år. Varighed: 50 minutter. Set i februar 2014 på AnemoneTeatret, hvor den spiller stationært til 9. marts 2014. www.anemoneteatret.dk

Begyndelsen er egentlig lovende. Blidt og varsomt ledes vi ind i eventyret om Askepot. De fire medvirkende fortæller om den gode far, der mister sin kone, Askepots mor, og om, hvordan han gifter sig igen. Med en kvinde, der har to døtre lige så ondskabsfulde som hende selv. Og så gjalder råbet ellers: 'ASKEPOT!!!'

Eventyret er i gang. Fortalt som udklædningsteater, vekslende med små sange, hvor de medvirkende står i sort tøj og forsøger at formidle eventyrets mere filosofiske sider.

Glædeligt og klædeligt er det, at Bjarne Sloth Thorups og Alberts Nielsens dramatisering er ganske tro mod Grimms eventyr. Altså ikke noget med Disneys små mus og forvandlede græskar. I stedet får vi de tre balaftener på slottet og som ønskegaven fra far på byturen den lille morbærkvist til at plante på mors grav, så morbærtræets gode ånd kan hjælpe Askepot. Det giver fin tyngde og alvor i historien.

Det er en 15 år gammel forestilling, AnemoneTeatret nu tager op igen. Og selve tekstmaterialet fejler sådan set ingenting, selv om det unægtelig bliver en anelse stakåndet til sidst, hvor bare to spillere skal klare at være såvel stedmoder som prinsen og de to steddøtre på samme tid. Her fyger det lovlig meget ud og ind af både kostumerne og kulisserne.

Manglende skarphed

Men det er nu ikke dér, hovedproblemet ligger. Nej, vi taler om for svage spillere og om en iscenesættelse, der kun er til husmandsbehov.

Dukkeversionerne af stedmoderen og de to stedsøstre er grove og karikerede. Nogle væmmelige nogen er de, og det er skønt. Men Andreas Berg Nielsen og Lisbet Lipschitz har ikke med instruktøren Albert Nielsens hjælp fundet den fornødne skarphed og præcision i replikføringen eller måden at bevæge sig selv og dukkerne på.

Hvis forestillingen virkelig skal gå hjem som andet og mere end pænt eventyrteater, må det være langt vildere og grovere. Og samtidig koreograferet ekstremt skarpt og minutiøst. Så ikke blot ordene, men også dukkekroppene nærmest hugger som knive over for den stakkels Askepot.

Her virker det hele alt for tilbagelænet og upræcist. Tættest kommer vi, når Prinsen danser med de to stedsøstre til ballet og svinger dem voldsomt rundt i luften. Så kommer der luft under eventyret og den ondskabsfulde selvoptagethed.

Den manglende skarphed og slappe replikbehandling genfindes desværre også hos både Prinsen og Morbærtræets gode ånd. Stive og kedelige som støtter står de og siger deres replikker. Men løft dog ordene, giv dem tyngde og prægnans, når nu teksten til de to figurer lægger op til både poesi og kærlighedslængsler!

Den musikalske side tager Jens Tolsgaard sig kompetent af. Og man fornærmer vel næppe nogen ved at mene, at han er en bedre musiker end skuespiller. Meget spræl eller scenisk liv er der ikke i hans farmand. Han mangler, som de andre, masser af swung! Derimod er Lærke Schærff Engelbrecht fin som Askepot. Hun er sød og kær og har den rigtige renhjertethed, uden at det på nogen måde virker vammelt.

Overordnet set er AnemoneTeatrets genopsætning af 'Askepot' ikke nogen dårlig forestilling. Den kunne bare blive meget bedre, hvis man snuppede den drabelige kniv fra stedmoder – den hun bruger til at hugge en hæl og klippe en tå hos sine to døtre – og brugte den til at få skærpet sprogbehandlingen og slebet kroppenes udtryk.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Askepot
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

20-02-2018

15-02-2018

12-02-2018

09-02-2018

07-02-2018

05-02-2018

03-02-2018

29-01-2018

26-01-2018

05-01-2018

11-12-2017

05-12-2017

01-12-2017

28-11-2017

27-11-2017

21-11-2017

18-11-2017

13-11-2017

08-11-2017

06-11-2017

03-11-2017

30-10-2017

25-10-2017

22-10-2017

18-10-2017

17-10-2017

16-10-2017

05-10-2017

03-10-2017

28-09-2017

26-09-2017

24-09-2017

22-09-2017

21-09-2017

19-09-2017

17-09-2017

14-09-2017

12-09-2017

10-09-2017

06-09-2017

Flere anmeldelser