Farvel til en profitjæger

Charles Dickens klassiker fra 1843 om ågerkarlen Scrooge er et ægte eventyr om det gode og det onde. Hvor det gode ved det overnaturliges hjælp vinder og viser vejen ikke blot til et bedre liv, men til et bedre samfund. Mindre kan ikke gøre det, når man som Dickens har blik for social ulighed og et hjerte, der banker for dem, der har mindst og dem, hvis sind er forkrøblet af barndommens mishandling. Scrooge er et af dem. 

Men i løbet af historien bliver den kyniske gnier, der hader jul og mennesker, blød om hjertet. Han forvandler sig til en gavmild menneskeven, der indser, at det giver større glæde at være sammen med andre og dele sin rigdom med dem, end at puge penge sammen i sit eget forbitrede selskab. Familieidyllen blomstrer hos høj og lav, og det brystsyge barn overlever. 

Julen er med hele vejen i et dramatiske univers, hvor alt kan ske, og som et budskab om medmenneskelighed. 

Salvation Army indleder showet, og det er også dem, der slutter Nørrebro Teaters festfyrværkeri af en juleforestilling. Stort syngende i kyseklædte sorte pragtkostumer - mænd som kvinder - sætter de barren tårnhøjt, og der bliver den. Båret frem af et lille fabelagtigt dygtigt ensemble på kun fem medvirkende, der  fylder scenen - og ind i mellem også salen - med forrygende skuespil i syv-otte roller hver. Sat på skinner med vital akrobatisk komik, der bogstavelig talt går i spagat.

En mundret oversættelse fyret af med gentagelser og sætninger delt op på flere personer giver teksten fremdrift og dynamik. Historien er let at følge for de yngste og gemmer på dybsindigheder til de større børn og voksne. 

Samtidig har 'Et Juleeventyr' en fast kerne af alvor i iscenesættelsen, der rækker helt op i nutiden, og som når langt ud over blot at underholde. Det hele er pakket ind i en flot, enkel hvid scenografi og ustyrligt elegante, fantasifulde kostumer, der er en visuel fryd.

En suveræn karakter

Det har længe været moderne at besætte roller med skuespillere af det modsatte køn. Men det er ikke det, der gør Mette Horn til en suveræn Scrooge. Det er hendes storslåede evne til at skabe en karaktér, der er hård og kold som is og hånligt kalder julen for ”humbug”. Men som samtidig er dybt troværdig, når isen begynder at knage og give sig og til sidst smelter og afslører et såret menneske inden i tidselgemyttet. Det er på en gang vidunderligt komisk og inderligt rørende.

Lille og skrutrygget med hovedet trukket forsvarsberedt ned mellem skuldrene, traver hun på udadvendte fødder og viftende hænder op og ned ad gulvet. Blikket i det blege hærgede ansigt skuler ud under de sammentrukne bryn, og den dybe hæse stemme slesker og hvisler ondskabsfuldheder og kommandoer ud til omgivelserne. For så i næste øjeblik at eksplodere i koleriske råberier, der kuer og styrer omgivelserne ved hjælp af frygt.

Det rammer især Scrooges bogholder og personlige oppasser Cratchit. En rolle, som får sit helt eget tragikomiske udtryk, når tårnhøje Andreas Jebro med den stærke krop ryster og bæver og bukker for mandslingen, han kunne nedlægge som ingenting. 

Det er ren anskuelsesundervisning i, at penge er magt. Det mærker Cratchits fattige familie med Lila Nobel som omsorgsfuld mor og fire søde børn. Tre er dukker og Jesper Groth den fjerde, der sammen med Andres Jebro lægger falsetstemme til rollingerne.

Men det bliver selvfølgelig ikke ved det. I et par pragtscener får Lila Nobels enlige mor et lån til gigantiske ågerrenter og hattedamerne Lila Nobel og Asta Kamma August i kæmpekjoler og med lilla hår bliver verfet af. Velgørenhed indgår ikke i Scrooges verdensbillede, og forarget forlader damerne højlydt skræppende huset. 

Men de kommer igen - nu i skikkelse af hvidklædte ånder med enorme hovedtøj og i selskab med en lige så fabelagtig morsom Jesper Groth. I natlige mareridt konfronteres Scrooge i natskjorte og sutsko trods protester med fortidens, nutidens  og fremtidens jul. 

Det sidste er den, som Scrooge mest ihærdigt prøver at undgå. Men hjulpet godt på vej af et  konkret bevis på sin mors kærlighed, gør den onde drøm den grådige profitjæger til et godt menneske. Hvad mere kan man ønske sig af en juleforestilling.