DEBAT
11-01-2018
17-11-2017
29-10-2017
19-10-2017
14-10-2017

Teatret Zeppelin: Drengen der fik en hunds hjerte

Johan Damgaard-Lauritsen som drengen, Gerard Carey Bidstrup som hunden og Maria la Cour som pigen Mi i Zeppelins fornøjelige, flotte og frie dramatisering af Louis Jensens roman om drengen der fik en hunds hjerte. Foto: Andreas Bjerre Siegrist

Fantasiens styrke

03-02-2018
Teatret Zeppelin har skabt en medrivende og flot forestilling om at bruge fantasien til at overkomme livet.
FAKTA
Teatret Zeppelin: Drengen der fik en hunds hjerte -

Idé: Mie Brandt. Manuskript og iscenesættelse: Vibeke Wrede. Scenografi: Peter de Neergaard. Videodesign: Mikal Bing. Kostume- og maskedesign: Lauréline Gormsen Démonet. Komponist: Alexander Elung. Lysdesign: Martin Danielsen Barnung. Lyddesign: Jonas Jørgensen.  Medvirkende: Johan Damgaard-Lauritsen, Gerard Carey Bidstrup, Maria la Cour og Mie Brandt. Aldersgruppe: Fra 7 år. Varighed: 70 minutter. Set januar 2018 Zeppelin, hvor den spiller fra 27. januar-23. marts. www.zeppelin.dk

Med afsæt i en bog af Louis Jensen har Teatret Zeppelin skabt en fornøjelig og visuel flot forestilling om to dybt alvorlige emner. Den ene er et barns dybe ensomhed, som er hovedtemaet. Det andet er døden. Den rumsterer i kraft af hjerter, der - som en drengs og en hunds - skæres ud og byttes rundt som salgsobjekter. Sat i værk af en ond cigarrygende kvinde med høj pande, kniv og en ekstremt morbid sans for forretninger.

Drengen er blevet forladt af sin mor. De nærmere omstændigheder hører vi ikke om, men de fleste børn vil nok genkende billedet af en trist skilsmisse.

Nu sidder den lille pindtynde og seje Johan Damgaard-Lauritsen tilbage i sin afpillede jernseng med sin trods og sin almanak. Et fint spillet portræt af et barn, der lider under massivt omsorgssvigt, men som nægter at give op.

Faren er aldrig til stede, men 'vist nok' på arbejde, og søsteren er også væk. Det sidste er interessant nok det værste og motoren i et afvekslende og godt sammenhængende handlingsforløb. 

Forestillingen forholder sig velgørende afslappet til virkeligheden ved ikke at kere om forstyrrende elementer som skolegang og socialforvaltning. I stedet forlader historien, de opfindsomme videoprojektioner og iscenesættelsen sig på en slags magisk realisme, der lader fantasien råde og komme til sin ret som en styrke. Faktisk drengens eneste.

Den er til gengæld både gratis og lige ved hånden og appellerede tydeligvis til et publikum, der var i den yngste ende af aldersgruppen. Det er godt gået, forestillingens længde taget i betragtning.

En grufuld masterplan

Døden er kun konkret til stede i skikkelse af nogle småfugle og mindet om nogle elskede bedsteforældre. Men den er med hele vejen, fordi ingen kan leve uden et hjerte. Det kan også knibe med overlevelsen, hvis man som hunden pludselig er udstyret med et lillebitte hjerte fra et firben.

Det giver til gengæld basis for skøn komik, hver gang Gerard Carey Bidstrups velvoksne vovse med fuldskæg, daskende ører og hvæsende vejrtrækning går i gulvet. Han kommer dog hurtigt på benene igen og følger trofast drengen i jagten på at finde hans søster.

På et tidspunkt lykkes det kvinden med den høje pande at snuppe almanakken fra drengens seng. Det er farligt, for i almanakken tegner drengen det, der er sket, og det, som han håber, vil ske. Man holder vejret, når kvinden side for side river håb og drømme i stykker.

Det blive rigtig slemt, da siden med Maria la Cours sødt snusfornuftige og pilotbebrillede pige Mi, som er dukket op og hjælper drengen, bliver flået i stykker, så livet pifter ud af hende. Også selv om hun erstattes af et forrygende pekingeserhoved i kæmpestørrelse.

Den onde kvinde serverer Mie Brandt på et skræmmende sølvfad af truende mildhed, indtil hun til sidst selv bliver onduleret i en sky af helvedesild og teaterrøg.

Det opleves som fuldt fortjent. Ikke mindst efter afsløringen af den masterplan, der gemmer sig i forestillingens titel, og som er mere hårrejsende end hendes høje pande, og som nok mest forstås af unge og voksne.

Fidusen er enkel og grufuld.: Byt børns hjerter ud med hundes, og forældre vil stå i kø for at købe afkom, der er nemme at afrette og gode til at spise, sove og være alene hjemme. 

Og drengen? Han indser på den dannelsesrejse, som 'Drengen der fik en hunds hjerte' også er, at selv om livet ikke altid svarer til ens forventninger om varme hjerter, så kan det godt overkommes. 

Af: Randi K. Pedersen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Drengen der fik en hunds hjerte
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
678910111213141516171819202122232425

22-02-2013

20-02-2013

18-02-2013

15-02-2013

12-02-2013

06-02-2013

03-02-2013

31-01-2013

28-01-2013

24-01-2013

21-01-2013

17-01-2013

14-01-2013

11-01-2013

08-01-2013

05-01-2013

02-01-2013

30-12-2012

28-12-2012

20-12-2012

17-12-2012

13-12-2012

11-12-2012

09-12-2012

07-12-2012

05-12-2012

03-12-2012

01-12-2012

29-11-2012

27-11-2012

25-11-2012

23-11-2012

21-11-2012

19-11-2012

16-11-2012

14-11-2012

12-11-2012

09-11-2012

07-11-2012

05-11-2012

Flere anmeldelser