Af: Kirsten Dahl

1. juni 2012

Fantasi i klemme

Forestillingen 'Føline - en klovns følelsesliv', der vil hylde den fri fantasi frem for fastlåste rutiner og ensformige arbejdsgange, får desværre selv noget for mekanisk og låst over sig.

I klovnens univers spiller det anede og pausens poesi en stor rolle. Ja og selvfølgelig klovnens gestik og mimik og klovnens evne til at formidle almenmenneskelige sandheder ofte uden at have ordet som en tyngede bogstavelighedslænke.

I klovnens univers får vi, når det er rigtigt godt, lov til at svæve. Lov at forlade fornuftens og rationalitetens landskab. For fra den anden verdens horisont at kunne se klarere på alt det jordiske bøvl og bravur, vi tynges af og jubler over.

I Teater Astras ’Føline – en klovns følelsesliv’ er der klare elementer fra klovnens univers. Hovedpersonen Føline ER en klovn. Hun har en skøn stor parykkrøllet hattepragt, posede bukser, hvor højre og venstre ben er i forskellige røde farver, og hun har klovnens naive smil og nysgerrige øjne.

Den scenografi, hun træder ind i, er også noget af en Storm P'sk butik – en lerkuglefabrik med en evigt overvågende direktør i form at et ur, der bipper med advarselsfyldte røde alarmklokkeøjne, når tempoet bliver for langsomt, eller når der er noget andet som ikke passer hans snorlige og effektivitetsmindede væsen. 

Forudsigeligt

Skøre hændelige uheld og gentagne gøremål og bevægelser med små variationer er også tit skønne og effektfulde ingredienser i et klovneunivers. Her er det krumtappen i hele historien. Føline starter glad på et kommunalt anvist arbejde på lerkuglefabrikken, men ender med at få sin fantasi spærret inde.

Ensformige rutiner og forøget arbejdspres får Føline til at gå andre veje. Måske tvinges hun derud, fordi hun ikke kan lade være. Måske er det en tilfældighed. Det fremgår ikke helt klart. Men i al fald er historien den, at Føline i stedet for det kedelige ensformige arbejde, som skal tælles og registreres og bogføres og jeg skal komme efter dig – som direktøren også gør – begynder at forme små kaniner og fugle af leret, som er dejligt blødt at have i hænderne.

Spillet og historien er ligefrem og ligetil. Men der er også for lidt i begge dele. Spillet bliver med tiden for unuanceret og uden overraskelser. Historien vander ud og lander lovlig firkantet, opdelt i klovnen som identisk med fantasi og direktøren som lig den dumme. Sådan basta bum.

Paradoksalt nok signalerer lerkuglefabrikkens maskineri i sin skæve indretning mere fantasifuldhed end den leg med leret, som Føline bliver fanget af. Handlingen bliver forudsigelig og kedelig i længden

Det kunne have været sjovere, hvis teatret havde brudt klicheen og det efterhånden forventede i forløbet. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.