Fabelagtig electric boogie

Titlen ’Hvem tror du du er?!’ giver associationer til janteloven, der tit udlægges som et ønske om at nedgøre mennesker med succes. Sådan opleves det ikke helt i forestillingen, der generelt og derfor mere omfattende sætter fokus på, hvorfor de mindste forskelligheder fører til, at mennesker vælger hinanden fra. Hvor kommer al den intolerance fra, og er det noget, som vi måske kan ændre? Et ydre udtryk for fravalget ses tydeligt i en række solonumre i en forrygende danse-battle. 

Det drejer sig om at viser sig frem, som den enestående person man er, uden noget ønske om at være sammen med den anden. Samtidig demonstrerer de to medvirkende, hvor meget man kan med sin krop og kan bruge den til. 

Som tilskuer taber man både næse og mund og pusten ved de medvirkendes suveræne beherskelse af de tekniske ekstremer i electric boogie. At se nogen snurre rundt på hovedet i vild fart eller holde hele kroppen i luften i en håndstand er i sig selv en attraktion for teenagere.

Men forestillingen vil mere end det. Den handler om at finde ud, hvad man selv magter som menneske og krop og derved også opnå en erkendelse af, hvem andre måske kan være. Det sker nemlig ikke ved at fordybe sig i sin egen navle. Hvilket uden tvivl ville være så nemt som ingenting for de fysisk fremragende medvirkende. Deres vej til indsigt foregår tværtimod i samværet med den anden. Det er modsætningerne, der udfordrer især ham, men som også skaber deres udvikling.

Inderligt rørende

Han vinder første omgang med sin småvoldelige metode, der går målrettet efter at nedlægge hende. I anden omgang har hun en helt anden humoristisk og varm måde at kommunikere på, der overvinder ham. Det begynder med små korrektioner af kroppens stillinger, og lidt efter lidt viger hans hårde robotmandige attituder for en blødere tilgang til hendes mere fugleagtige, men langt fra svage bevægelser. I stedet opstår en usikker hudløshed, der får ham til forsigtigt - og noget modvilligt - at nærme sig hende.

Det kræver åbenlyst mod, og Malthe Ørsteds og Ida Langkildes evne til at kanalisere følelserne ud i kroppens bevægelser fra det mest kantede kraftfulde til den fineste nænsomhed. Kærligt, men bestemt gør hun deres bevægelser mere og mere synkrone, og til sidst står de tæt sammen. Han bagerst og tårnhøj, mens de holder hinandens hænder i den nærværende og inderligt rørende slutscene, der får ekstra stemning fra en musik i folkemusikagtig stil med masser af violin. 

Ud over de andre kvaliteter appellerer det til overvejelser over, hvorfor han er den hårde nitte. Mens hun er den blide og fornuftige, der med tålmodig empati i sidste ende vinder over volden i deres fabelagtige electric boogie-battle. 

Forestillingen ’Hvem tror du du er?!’ findes i to udgaver, en for elever i udskolingen og en for de små i indskolingen og efterfølges normalt af en workshop. Der er helt sikkert nok at arbejde med.