Af: Henrik Lyding

12. august 2013

Eventyr på eventyr

Lidt mekanisk opera-historie om to drenges musikalske kultursammenstød.

To drenge, to kulturer, to former for musik. Umiddelbart lyder Undergrundens nye forestilling ganske spændende.

En dansk dreng gider ikke øve sig på at spille klaver, så han sidder og hamrer i tangenterne i stedet for. Pludselig dukker en anden dreng, syriske Abra, op fra klaveret. Som i øvrigt efter den fremmede drengs mening slet ikke er noget klaver, men en kanoun – et arabisk strengeinstrument. Og så begynder de to drenge ellers at dyste på hver deres instrument, som finurligt nok er bygget sammen til et.

Men konkurrencen stopper ikke der. De begynder også at fortælle historier fra hver deres verden. Blandt andet om danske Hans der aldrig var bange, selv ikke da han kom ind i dødens hule og så sin families livslys, over for arabiske Sindbad Søfareren, der møder kyklopen og blinder ham med et gloende spyd. Skiftevis får vi et nyt kapitel fra de to historier, mens udgangspunktet – de to musikinstrumenter og de to drenges livsbetingelser – fortoner sig lidt.

Det bliver historie efter historie, velfortalte og velklingende i en blanding af tale og sang, af skuespillere og dukker. Og så har forestillingen det problem, at det meste af eventyrene blot fortælles – de vises stort set ikke.

Virkelighedsfjern historiefortælling

Scenisk byder forestillingen samtidig på en lidt forvirret brug af skyggeteater, projektioner og egentlige optrin, men det bliver aldrig helt tydeligt, hvorfor den ene historie skal fortælles på den ene måde og den anden på en anden. Musikalsk er forestillingen et miks af klassisk musik og arabiske toner. Her er både Tjajkovskij, Ravel, Mendelsohn og nykomponeret musik, virtuost klippet sammen til en helhed og det meste af tiden til ganske ørevenlig opera.

På et tidspunkt får vi at vide, at det hele i øvrigt bare er en drøm – at de to drenge så at sige drømmer hinanden. Et spændende anslag, men heller ikke det bruges tydeligt i historien, lige som det væddemål, de indgår, reelt blot fungerer som forestillingens påskud til at fortælle den ene historie efter den anden.

Mod slutningen konfronteres vi med Abras virkelighed som dreng i et krigshærget land – han dør endda til sidst – og det havde været skønt, om den side af historien var blevet foldet meget mere ud. Så var vi kommet tættere på nutidens barske verden og væk fra eventyrets fortidige og lidt ufarlige univers.

Som ide betragtet er projektet altså rigtig sympatisk, og der er arbejdet meget med den musikalske side af sagen, så musikkyndige uden tvivl vil kunne finde mange tematiske hilsener til originalerne, men den mekaniske og lidt virkelighedsfjerne historiefortælling synes desværre delvis at have taget magten fra forestillingen.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.