DEBAT
01-12-2021
07-08-2021
10-06-2021
02-06-2021
02-06-2021

Aaben Dans: Sprækker

Fire dansere i bevægelse i den store hal, der danner rammen for 'Sprækker', som Catherine Poher har besluttet er hendes allersidste forestilling som scenekunstinstruktør og scenograf. Foto: Ditte Valente

Et spinkelt håb

23-11-2021
Midt i klimakrisens livløse kulde insisterer Aaben Dans' performance-installation 'Sprækker' på naturens ukuelige livskraft.
FAKTA
Aaben Dans: Sprækker -

Koncept + koreografi + instruktion + scenografi: Thomas Eisenhardt og Catherine Poher. Komponist/lydproducent: Mads Emil Nielsen. Lysdesign: Carina Backman. Projektioner: Olive Guillemain. Kostumedesign: Franciska Forslund Toubro. Medvirkende dansere: Antoinette Helbing, Nanna Hanfgarn Jensen, Fabio Liberti og Ole Birger Hansen. Plus fire publikumsværter, en drengesopran og en gruppe med skiftende statister. Aldersgruppe: Fra 15 år Set 13. november 2021 i HAL9, Musicon/Aaben Dans, hvor den spiller til 26. november. https://abendans.dk

En stor, rå hal er en stærk medspiller i Aaben Dans’ forestilling om sprækker. Dem som alt levende fra mikrober til mennesker besidder utrolig kraft til at finde eller skaffe sig, og som beskrives med stor variation og billedfantasi i en fortælling om klima-krisen. 

Før forestillingen inddeles publikum i to grupper. Medlemmerne af den største bænkes på lave træstubbe, hvor vi udstyres med en herlig rekvisit i form af en varm sten, der passer i en hånd. Den giver på en gang en konkret sanselig oplevelse af natur og holder i overraskende lang tid hele kroppen varm.

Det føles også rart med den lille trøster, for det er ikke kun kroppen, der rammes af kulde, det er også sjælen. Selv om 'Sprækker' angiveligt handler om liv, og det kribler og krabler over alt, så opleves forestillingens kolossalt store og voldsomme univers goldt og livløst. 

Fra samlingen af store og små sten midt i hallen til dansernes ordløse fortællinger om overlevelse i en verden af modstand. De svajer og vælter som ramt af en orkan, ryster vildt, kryber sammen, løber væk eller ligger i dvale.

Anna Hanfgarn Jensens lille krop klynger sig - eller holdes snarere fast - til Ole Birger Hansens næsten dobbelt så høje. Så løfter han hende fri af gulvet, og hun indleder en intens søgen efter, må man tro, en sprække med naturens livgivende lys, varme og vand. Der er Ikke antydning af vold i hans forsøg på at bremse hendes forehavende, når hun med stive arme og strittende fingre og tæerne på en nøgen fod rækker ud og strækker og snor sig omkring ham. 

Fra kuldslået til lunere

Tværtimod inddrages han lidt efter lidt i hendes stræben og bive mere bevægelig. Indtil de opgiver og med udtryksløse ansigter vender tilbage til udgangspunktet - hinanden. På væggens sorte silhuet gengivet som én stor krop. Ligesom de øvrige medspillende silhuetter er billederne på hallen store vægge og den udsøgte brug af lys med til at skabe forestillingens mørke magi, som publikum undervejs sendes rundt i af fire guider. Men på et tidspunkt skifter stemningen fra kuldslået til lunere.

Den mindre flok, der tidligt i forestillingen er forsvundet ud af hallen, vender tilbage i en samlet formation syngende og med lygter på lange stænger som i et sakralt optog.  En ung dreng vandrer alene i front og synger en tekst, der lyder religiøs og i hvert fald indeholder det hebraiske ord for fred ”Shalom”.

Danserne spreder skønhed med store blomstrende grene, og de kolde gråhvide og livløse sten farves langsomt grønne - også den, der først er blodigt rød. Mens lange tynde sorte stængler gror op over dem som skrøbelig poesi. 

Med den afsluttende altomfattende smukke og udtryksstærke kunstinstallation insisterer 'Sprækker' med stor styrke på naturens ukuelige livskraft. Det er mere tvivlsomt, om menneskeheden kan mobilisere en tilsvarende overlevelsesevne og vilje til at bremse den globale opvarmning og redde klimaet. Det giver forestillingen ikke noget oplagt bud på, men dog et spinkelt håb om. 

Af: Randi K. Pedersen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Sprækker
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

02-12-2021

26-11-2021

23-11-2021

22-11-2021

18-11-2021

17-11-2021

12-11-2021

11-11-2021

09-11-2021

08-11-2021

03-11-2021

27-10-2021

25-10-2021

23-10-2021

20-10-2021

15-10-2021

13-10-2021

11-10-2021

09-10-2021

07-10-2021

05-10-2021

04-10-2021

02-10-2021

01-10-2021

30-09-2021

29-09-2021

27-09-2021

25-09-2021

24-09-2021

23-09-2021

22-09-2021

20-09-2021

19-09-2021

17-09-2021

15-09-2021

14-09-2021

13-09-2021

12-09-2021

11-09-2021

10-09-2021

Flere anmeldelser