DEBAT
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018
19-11-2018
The Moaser Theatre Company har fået aflyst en turne i Danmark med forestillingen 'Macondo' - der kunne ikke udstedes visa til de iranske kunstnere. Foto: Sara Saghafi

Et paradoksalt afslag

04-03-2019
Dansk visumpraksis stopper iransk gæstespil, arrangeret af Teatergruppen Batida, der er kendt for sin store internationale rejselyst og sit omfattende kulturdiplomati med kontroversielle stater. En frygt for, at de iranske kunstnere vil udnytte besøget i Danmark til at hoppe af - og for at det velrenommerede danske børneteater ikke kan magte situationen - ligger åbenbart bag afvisningen.
Af: Carsten Jensen

Teatergruppen Batida er kendt for sin store rejseaktivitet, der har ført teatret fra Københavns Nordvest-kvarter på turneer og besøg i mere end 45 lande.

Og man har altid haft en forkærlighed for om muligt at opsøge de mere 'problematiske' lande som led i en aktiv kulturudveksling.

Derfor tæller listen bl.a. Nordkorea, Iran, Cuba, Hviderusland, Afghanistan og Rusland m.fl. - og Batida har med stor entusiasme forsvaret disse besøg i lande, der er kendt for grove overtrædelser af basale menneskerettigheder m.v., med, at det er en måde at skabe forbindelse med de kunstnere og det publikum, der må leve med daglig undertrykkelse, og som ser Batida som et 'sendebud fra en anden og bedre verden', som teatrets Søren Ovesen har udtrykt det tidligere her på portalen i en diskussion om betimeligheden af disse specielle turneer

Det er altså en helt bevidst signatur-strategi, der handler om solidaritet og kulturudveksling - og som sideeffekt også har betydet selvcensur af egne forestillinger og adfærd for at opnå adgang til at spille og opholde sig i bl.a. Iran og Nordkorea.

Helt i tråd med dette kulturelle samarbejde har Batida arbejdet hårdt for at få teatre fra nogle af disse ellers så lukkede lande til komme på genvisit i Danmark.

Mest spektakulært da Batida efter et par års diplomatiske anstrengelser fik adgang til at spille forestillinger i Nordkorea i 2013 og året efter lykkedes med at invitere en nordkoreansk musik- og dansegruppe på danmarksturne. De ni unge, uddannet fra Kumsong Academy Young Artists i Nordkorea, var ledsaget af to voksne teaterfolk, som organiserede og tolkede og holdt et vagtsomt øje med, at de unge ikke lod sig korrumpere af deres oplevelser i Vesten og forsøgte at hoppe af...

Et 'utroværdigt projekt'...

Og så er vi fremme ved en aktuel showstopper for Batidas kulturdiplomati, der selvfølgelig også har arbejdet med at få iranske teaterfolk og deres kunst til Danmark.

Her er det nemlig dansk visumpraksis, der står for afvisningen af et iransk gæstespil med The Moaser Theatre Company, der skulle have været på turne i Danmark med den prisbelønnede forestilling 'Macondo', der er bygget på Gabriel Garcia Marques’ novelle 'En gammel herre med kæmpestore vinger'.

Forestillingen, der har en aldersgrænse fra 10 år og op, har både spillet og vundet priser i og udenfor Iran. The Moaser Theatre Group har bl.a. specialiseret sig i formidlingen af litterære klassikere til børn, og i 'En gammel herre med kæmpestore vinger' møder Gabriel García Márquez’ magiske realisme scenekunsten i en fortælling, der indeholder satiriske kommentarer til både religion og mennesker i almindelighed.

Det får danske tilskuere altså ikke muligheden for at opleve. Og hos Batida fortæller man, at det så er anden gang, man i sidste øjeblik må aflyse en turne med iranske kunstnere.

Første gang var i 2017, da en gruppe unge teaterstuderende kvinder måtte opgive at vise  deres gribende og yderst kontroversielle danseforestilling, hvor emnet var voldtægt og overgreb imod iranske kvinder. Forestillingen kunne ikke vises offentligt i Iran, så ønsket om at kunne præsentere værket i et frit land vejede tungt - men altså forgæves.

I en pressemeddelelse fortæller Batida, at begge gange har afvisningen af de iranske kunstnere været begrundet med, 'at projektet ikke virker troværdigt' og 'at der ikke er nogen garanti for at de iranske kunstnere vil vende hjem igen'.

Hvad førstnævnte begrundelse angår, er det angiveligt arrangøren af turneen, altså Batida og deres lokale gæstespilsprojekt, Teater Nordvest, der lidet tillidsfuldt henvises til.

Det er man selvsagt og med rette fortørnet over hos Batida, hvis Teaterhus i de senere år har præsenteret interessante forestillinger fra en lang række menneskerettighedsfornægtende lande, uden at kunstnerne er stukket af eller har søgt asyl.

Mange penge tabt

I det aktuelle tilfælde med forestillingen 'Macondo' var der i øvrigt udover forestillinger i Nordvest og det nærliggende kulturhus i Tingbjerg også truffet aftaler med Kulturværftet/Helsingør Teater. Og de fleste billetter var allerede solgt. 

Batida har haft udgifter i størrelsesordenen 30-40.000 kr. til tryk, annoncering, administration og løn til den danske skuespiller, der skulle indgå i forestillingen som fortæller. Penge, der er nu er tabt.

Den eneste udgift, der ikke er afholdt, er flybilletterne tur-retur. I det aktuelle tilfælde har hver af de iranske kunstnere selv betalt 83 euro (en anseelig sum for en almindelig iraner) for overhovedet at få lov til at ansøge om visum.  

Men alle disse gøremål har ikke været tilstrækkelige til at opfylde visumreglernes krav til troværdighed, 'hvis fortolkning tilsyneladende beror på en enkelt embedsmands helt subjektive skøn' som Batida noterer det i sin pressemeddelelse om miseren.

Her refererer man til sagsbehandlingen på den danske ambassade i Teheran, udført af en iransk-født repræsentant på vegne af den danske stat.

Svære betingelser

Og så er det oplagt at lade altid velformulerede Søren Ovesen fra Batida tage over i sin beskrivelse af ambassadens udlægning af den manglende opfyldning af visumbetingelserne for den iranske teatergruppe - hvor en mulig anke blev angivet til en behandlingstid på et år (!) og sandsynligvis med samme resultat...:

'Hvad angår frygten for, at de inviterede kunstnere ikke har tænkt sig at rejse hjem igen - et argument der er til at forstå situationen i Iran taget i betragtning - burde man kunne løse det med en form for garantistillelse. Som systemet forvaltes nu, kan personer der ikke tidligere har haft et Schengen-visum, eller er ugifte eller barnløse, i realiteten ikke komme i betragtning, da man antager, at intet vil afholde dem fra at 'hoppe af. Det kan være svært overhovedet at forestille sig en teatergruppe eller en forestilling, der ikke omfatter en eller flere personer inden for disse kategorier.

Vi har forståelse for, at Danmark har nogle visumregler, der naturligvis også rummer begrænsninger i fremmedes muligheder for indrejse, men måden, disse administreres på, er i de to nævnte tilfælde behersket af et 'catch 22 - syndrom': Skuespillerne skal næsten allerede have optrådt og være rejst hjem igen for at få den nødvendige tilladelse til det' 

Og pressemeddelelsen om det aflyste iranske besøg slutter således:

'Det paradoksale er, at de mennesker vi med den nuværende administrationspraksis udelukker fra at lade deres stemme lyde fra en dansk scene, en stemme vi kan lytte til og lære af, er dem der bærer håbet om et andet Iran i fredelig sameksistens med sine egne indbyggere og med den omkringliggende verden'.  

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Et paradoksalt afslag
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
1234567891011121314151617

10-11-2017
 

07-11-2017
 

03-11-2017
 

31-10-2017
 

24-10-2017
 

18-10-2017
 

13-10-2017
 

10-10-2017
 

06-10-2017
 

02-10-2017
 

28-09-2017
 

25-09-2017
 

22-09-2017
 

17-09-2017
 

12-09-2017
 

10-09-2017
 

06-09-2017
 

28-08-2017
 

18-08-2017
 

11-08-2017
 

01-08-2017
 

28-07-2017
 

30-06-2017
 

20-06-2017
 

15-06-2017
 

11-06-2017
 

09-06-2017
 

06-06-2017
 

29-05-2017
 

23-05-2017
 

18-05-2017
 

14-05-2017
 

09-05-2017
 

03-05-2017
 

27-04-2017
 

22-04-2017
 

20-04-2017
 

18-04-2017
 

12-04-2017
 

06-04-2017
 

Flere anmeldelser