DEBAT
10-10-2019
07-10-2019
06-10-2019
05-10-2019
04-10-2019
28-09-2019
26-09-2019
10-09-2019
ZeBU havde det hele på åbningsdagen: H.C. Andersen himself, glade børn og en stolt kunstnerisk leder, Jørgen Carlslund. Foto: Hans Steen Andersen

Et nyt eventyr kan begynde

22-01-2010
Med H.C. Andersen i centrum i tekster og taler og teater blev det lille storbyteater ZeBU på Amager officielt indviet torsdag. Dermed kan Corona La Balance med nyt navn, nyt teater og ny status starte et nyt kapitel i fusionsteatrets historie.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

ZeBU ligger i Amager Kulturpunkt på Øresundsvej 4.

ZeBU’s eventyrmaraton 'Absolut Andersen' begyndte torsdag i forbindelse med den officielle åbning. Men der læses/spilles fortsat HCA-eventyr - med gratis adgang - fredag og lørdag i tidsrummet 10,30-19 (fre) og 10-17,30 (lør).

Programmet kan ses og downloades på hjemmesiden www.corona-la-balance.dk - og en lang række børneteaterfolk står for oplæsning/optræden i 'Absolut Andersen'.

ZeBU er på vej med en ny hjemmeside på www.zebu.nu

Læs også artiklen 'Vand i hovedet - og begge ben på Amager', hvor de to kunstneriske ledere, Jørgen Carlslund og Marc van der Velden, fortæller om teatrets fremtid på Amager.

Skal man dømme efter tilstrømningen torsdag formiddag, hvor den officielle indvielse af ZeBU fandt sted, går det lille storbyteater en stor fremtid i møde. For der var fyldt med børn på de første fem-fem rækker, voksne i hobetal på de efterfølgende - og stående gratulanter langs væggene, da ZeBU tog det nyrenoverede domicil i det tidligere Røde Kro Teater på Amager i anvendelse.

Væk er både serveringsteater og plydssæder - og ind rykker det nu tidligere statsensemble, der har benyttet lejligheden til et navneskifte fra Corona La Balance til ZeBU (kreativ forkortelse for Scenekunst for børn og unge) for på den måde også at markere fornyelsen i teatret. Endnu engang.

For det hele startede jo for efterhånden seks år siden, da Theater La Balance og Corona Danseteater gik sammen og blev til statsensemblet for børneteater, og netop historien om de to teatre, der fandt sammen om at lave stor kunst for små mennesker, var temaet for bestyrelsesformand Bjørn Lense-Møllers åbningstale, der helt i teatrets ånd og åbningseventen med H.C. Andersen-eventyr blev afleveret som en lille opbyggelig fortælling om et lykkeligt ægteskab.

Lense-Møller sluttede dog af med lidt faktaoplysninger om teatrets nye navn og betydning: En Zebu er jo også en hellig ko i Indien, hvor den tager for sig af grøntsagerne i boder og gader, og den må hverken jages væk, spises eller køres ned. Så det er jo nærmest 'genialsk', som HCA ville have sagt: Med en Zebu som logo og skytsengel er der dømt fri fodring og forbud mod at blive slagtet!

Det lyder unægtelig som to gode bud på teatrets overlevelse...

Klar til Amager - og hele verden

Efter at en af teatrets økonomiske velyndere, Michael Metz Mørch fra Bikubenfonden, også lige havde været på scenen og sammen med børnene udråbt tre rungende Zebuuu'er for teatret (!), tog storbyteaterværten, Københavns kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V), sin tur på de skrå brædder - hvor hun helt fint holdt balancen og klogeligt undlod at tale om økonomi, men dog alligevel udtrykte håb om, at det VILLE være muligt at slagte nogle hellige køer i kunstens (men måske ikke økonomiens?) navn. Indtil videre har ZeBU dog tre millioner kroner årligt i bystøtte frem til 31. dcember 2012 - samt 2,6 mio.kr. de næste to sæsoner fra Scenekunstudvalget til brug for turneliv m.v.

Men Allerslev - der som småbørnsmor til to selv havde publikummer på rede hånd, om end sygemeldte på dagen - kunne herefter erklære ZeBU for åben og klar til at blive præsenteret for Amager, København, Danmark og verden...

Andersen i sit es

Og så var det ellers tid til at sætte fut i det førte af de mange af de 157 eventyr, som man håber at kunne præsentere i løbet af de tre dages åbningsevent.

Til den ende havde man indforskrevet HCA selv - i skikkelse af den over to meter høje Jens Chr. Holland, der havde både næse og - i hvert fald ved denne lejlighed - skabagtig adfærd til fælles med den store eventyrfortæller.
Han var passende ledsaget af en sand hoben børn fra 2. klasse på Christianshavns Døtreskole, der siden fik scenedebut som læsekor, efter at Holland, Allerslev og Mørch havde taget hver sin tekstbid af 'Fyrtøjet'. Efter børnenes tour de force var det skuespillerne David Owe og Maria Askehave, der sluttede 'Fyrtøjet' af.

Og næh - det var ikke tid til drinks og madhapser i den nydesignede foyer endnu: Først skulle endnu et HCA-eventyr præsenteres.

Eventyrmager Andersen har nemlig haft en stor plads hos Theater La Balance og siden Corona La Balance - og vil givet få det også hos ZeBU. Kunstnerisk leder Marc van der Velden, der også excellerer i instruktion og manuskripter, har allerede dramatiseret en lang række Andersen-eventyr. Til ros og Reumert-priser. Og i finurlige og originale adapteringer, der har gjort HCA's eventyr moderne og tilgængelige, for på åbningsdagen lader det sig jo ikke skjule, at hans sprog med mange gammeldags udtryk og svære sætningskonstruktioner ikke går direkte ind på harddisken hos nutidens børn.

Fra tale til teater

Netop derfor var det så skønt illustrativt at se, hvordan teater kan så meget mere end det talte ord. Efter den mixede oplæsning af 'Fyrtårnet' og en sprogrig indledning på 'Lille Claus og Store Claus' (hvor Marc van der Velden nåede omkring 6-7 forskellige sprog for lige at illustrere Andersens globale approach) tog Martin Ammundsen nemlig over og opførte resten af sidstnævnte eventyr i den dramatiserede udgave, som Asterions Hus er leveringsdygtig i.
Og straks levede de mange rækker børn (og de voksne bagved) med på en helt anden måde. Andersen blev levende.

Og således blev det på den mest eventyrlige (!) måde fastslået, at Andersen er god, men at børneteater er bedre...
Der er gratis eventyr dagen lang (se programmet på www.corona-la-balance.dk ) hos ZeBU også fredag og lørdag - inden teatrets eget nye (erhvervs)eventyr for alvor går i gang.

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Et nyt eventyr kan begynde
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718

11-06-2017
 

09-06-2017
 

06-06-2017
 

29-05-2017
 

23-05-2017
 

18-05-2017
 

14-05-2017
 

09-05-2017
 

03-05-2017
 

27-04-2017
 

22-04-2017
 

20-04-2017
 

18-04-2017
 

12-04-2017
 

06-04-2017
 

31-03-2017
 

28-03-2017
 

24-03-2017
 

20-03-2017
 

15-03-2017
 

10-03-2017
 

05-03-2017
 

01-03-2017
 

22-02-2017
 

17-02-2017
 

10-02-2017
 

06-02-2017
 

02-02-2017
 

27-01-2017
 

22-01-2017
 

13-01-2017
 

09-01-2017
 

05-01-2017
 

01-01-2017
 

22-12-2016
 

16-12-2016
 

09-12-2016
 

05-12-2016
 

30-11-2016
 

25-11-2016
 

Flere anmeldelser