Den tidligere ret tydelige barriere mellem børne- og ungdomsteater og voksenteater er ikke længere så markant, hvilket også kan aflæses ved, at ganske mange (voksen)forestillinger nu markedsføres som ungdoms- og voksenteater med aldersmarkeringer ned til 15, 14 eller sågar 12 år.
Det giver ofte ekstra grå hår i hovedet på denne skribent, der som redaktør af Teateravisen -med dens fokus på professionelt børne- og ungdomsteater – ud fra entusiastiske pressemeddelelser og anmelderinvitationer må vurdere, om der så bør sendes en anmelder eller om det er rimeligt at fravælge en forestilling, fordi den nedre aldersmarkering synes for optimistisk.
Teatrene kan oprigtigt mene, at emne og opsætning trods voksenpræg vil appellere til de helt unge, men hovedsigtet kan også være et forsøg på at få tag i de næsten-voksne på 16-20 år, der er et eftertragtet, men oftest fraværende segment i de danske teatre.
Senest er den redaktionelle, faglige og ressourcebaserede tvivl dog kommet teatre med forestillinger fra 14-15 år og op til gode i to aktuelle tilfælde, hvor Teateravisen sendte anmelder Randi K. Pedersen til Paradox' 'Fake News' og Aveny-T's 'Damphjerte'.
Det resulterede nmelig i to meget positive anmeldelser, der ikke lod læseren i tvivl om, at det var seværdige forestillinger – både for 'store børn og unge voksne', som Paradox' producent, Henriette Rosenbeck, udtrykte det om sin egen forestilling overfor Teateravisen i en lille forudgående disputs om forestillingen og dens målgruppe.
»Vi sætter os sikkert godt og grundigt mellem to stole i denne meget aldersopdelte teaterverden,« lød det bl.a. fra hende – der som spiller, instruktør m.v. har haft en ganske stor del af sin karriere solidt plantet i børne- og ungdomsteatret, men med sit og gemalen Daniel Wedels eget teaters meget dokumentarisk-samfundskritiske forestillinger (som 'Welcome to Denmark' og 'ROMA') ofte balancer på ovennævnte aldersbestemmende knivsæg.
Et miljø for ungdomsteater
Men dansk teater mangler i høj grad teater for de unge, mener Jon Stephensen, der som teaterdirektør for et transformeret Aveny-T 2.0 har målrettet fokus på alderssegmentet 15-34 år: Alle dem der har 'vendt ryggen til teatret som kunstform og er blevet den tabte generation', som det formuleres på teatrets hjemmeside.
»De etablerede teatre har ikke nok interesse i at opdyrke ungt teater,« siger Jon Stephensen under en kort snak, efter at Deres udsendte med egne øjne kunne konstatere, at forestillingen 'Damphjerte' ganske rigtig havde masser af kvaliteter, der også appellerede til de skoleelever, der en våd onsdag formiddag fyldte rækkerne rundt om en firkantet scenefyldt med kærlighedskvaler, sex og ungdommens særlige kommunikation på de sociale medier (se link til anmeldelse i faktaboks).
Og selvom mange af de større teatre har ungdomsteater stående som fokusområde i deres kontrakter og måske i mindre grad i deres repertoire, så kræver det ifølge Jon Stephensen en målrettet indsats:
»Der skal heller ikke drysses ungdomsdramatik ud over alle mulige teatre – det kræver et fast sted og et miljø, hvor man vil arbejde med, forske i og udvikle genren. Og Aveny-T agter at være et sådan kraftcenter for unge, hvor de kan orientere sig mod ny dramatik skrevet for dem og spillet for dem af andre unge.«
The Missing Link
Med anmelderroste og publikumsfyldte teaterversioner af kultserien 'Skam' har teatret i forrige og indeværende sæson løbet den proces i gang med stor succes.
»Og det bliver endnu bedre med 'Skam-3', der får premiere til efteråret,« lover Jon Stephensen, der ser tilladelsen til at dramatisere denne ungdomsserie som et stort skulderklap til teatret på Frederiksberg Alle, som med en økonomisk håndsrækning fra Frederiksberg Kommune på fire-fem mio. kr. årligt – hvoraf halvdelen går til husleje – økonomisk set har ganske beskedne midler til at drive et teater af Aveny-T's størrelse. Også selvom der lejlighedsvis suppleres med fondsdonationer.
Han har selv tidligere i karrieren haft større økonomiske råderum og bl.a. været involveret i mega-produktioner af stærkt kommercielt tilsnit, men er glad for det nye projekt:
»Det er meget sjovere og mere tilfredsstillende at opdyrke ungdomsteatret. Vi er The Missing Link – og politikere og offentlige tilskudsgivere må tage det alvorligt og indse, at der skal afsættes flere midler til teater for unge – ganske som man har gjort det med omring film og musik m.m.«
Et væksthus på vej
Heri ligger vel også en skjult kritik af, at Det Københavnske Teatersamarbejde (KbhT) indtil videre har afvist at optage Aveny-T i sammenslutningen. Her fordeler man årligt op mod 80 mio. statslige støttekroner til teaterproduktion til fem københavnske teatre. Men som Berlingskes teaterredaktør Jakob Steen Olsen skrev i en kommentar for få år siden:
'Man kan næppe tage midler fra de teatre, der allerede er i ordningen. Men hvis Frederiksberg Kommune oven i købet vil bevare sit tilskud, kunne KbhT da fint matche det ved at snuppe pengene fra sammenslutningens overordnede sekretariat og bestyrelse, der år ud og år ind koster skatteyderne mere end otte mio. kr. til 'administration' og 'overordnede strategier', uden at nogen egentlig forstår hvorfor'.
Men indtil videre må Jon Stephensen og et nyligt renoveret Aveny-T altså klare sig med begrænsede midler til realisation af vision og mission for det stationære ungdomsteaterkraftcenter.
Men udover teaterproduktioner er der store ting på tegnebrættet: En ny stor tilbygning, Væksthuset, der skal åbne teatrets facade ud mod gaderummet og huse teaterarbejdere, en ny prøvesal og en ny og mere indbydende cafe. Projektet anslås at ville koste ca. 25 mio. kr. – og her skal fondsmidler bære en stor del af budgettet.
Lille Frø og En forestilling om kærlighed
Men lige nu og her gælder det teaterkunsten og det unge publikum. I vinterferien endda de helt små, idet der er gæstespil med 'Lille Frø' (for de 4-8-årige) – Teater Fantast og Thy Teaters dramatisering af Jakob Martin Strids bog af samme navn.
I marts følger så 'En forestilling om kærlighed' af AKT1, hvor man er tilbage i ungdomssegmentet. Forestillingen spiller så at sige på det besøgende teaters egne præmisser udenom formidlingsordning m.v. – og sympatisk nok går overskuddet fra gæstespillet ubeskåret til Danner-stiftelsen.
»Der kom nogle unge med deres projekt, og vi havde et hul i kalenderen til dem,« lyder det fra Jon Stephensen, der nok lægger op til samarbejdsmuligheder med andre teatre, når det kan passes ind, men planen er dog, at der for næste sæson kun laves egenproduktioner for unge – og at man selv finder frem til unge dramatikere og kunstnere.
De mange gode og etablerede ungdomsteatre, der opererer i det turnerende miljø med særdeles relevante forestillinger for unge, kunne dog også have glæde af en specifik gæstespilsmulighed på et erklæret ungdomsteater som Aveny-T i København – og det ville givet også kunne udvikle sig i forskellige former for samarbejde. Også blandt disse teatre findes jo unge dramatikere, unge instruktører og unge spillere i rigt mål.
Særlige ungdomsrabatter
I Aveny-T's målsætning om at være nyt fast mødested og kunstnerisk tomrumsudfylder for de unge tilskuere i alderen 15-34 år ligger dog også en udskilning af børn fra unge – som det formuleres i teatrets vision og mission på hjemmesiden:
'Børn er børn med deres præferencer og unge et helt andet sted. I dag defineres børn og unge samlet op til 26 år med tilhørende børne/ungdomsrabatter. Børn og unge tæller som et samlet hele i billetstatistikker uden skelnen' – og det vil Aveny-T gøre op med ved bl.a. at indføre Aveny-T billigdag til alle aldersgrupper – fast løssalgs-billigdag om tirsdagen med ens lav pris over hele salen.
Succeskriteriet er i øvrigt, at 70 procent af teatrets publikum fremover ligger inden for målgruppen 15-34 år.
Da Deres udsendte overværede 'Damphjerte' forleden, var der dog også en flok 12-13-årige til forestillingen, der opererer med aldersgrænsen 14+ – men det har teaterdirektøren ingen problemer med:
»De helt unge kan jo klare meget, og der vil altid være noget i billedsprog eller dialog eller scenografi for dem, men selvfølgelig er det stadig vigtigt med visse begrænsninger, fordi der er forestillinger med udpenslet seksualitet og emner, som de ikke skal udsættes for,« siger Jon Stephensen
Nettet som interesseskaber
Med en begrænset økonomi og ditto medarbejderstab er der endnu ikke plads til den massive markedsføring af Aveny-T 2.0 som ungdomsteatermekka.
Men for Jon Stephensen er det også indlysende, at kontakten til de unge ligger på de sociale medier, hvor de også villigt deler deres oplevelser med forestillingerne på Aveny-T – og det kan mærkes på tilstrømningen til bl.a. 'Damphjerte', der startede med svagt besøgte skoleforestillinger og endte med, at teatret måtte øge tilskuerpladserne massivt til de efterfølgende besøg frem mod spilleperioden afslutning.
Interesseskabende hjælp og omtale af ungdomsteaterlinjen fra de traditionelle medier har ikke været påfaldende stor: De store avisers indsats imponerer ikke teaterdirektøren:
»Om det så er fordi teateranmelderne ofte er gamle og uden interesse for ungdomsteater eller redaktionerne ikke er interesserede,« siger han om den manglende dækning af projektet i de traditionelle medier.
Så en ung SoMe-medarbejder står højt på teatrets ønskeseddel.
»Det vil være en stor hjælp i vores opgave med at vende publikum mod vores teater og det repertoire for unge, som vi definerer og vil spille.«
