DEBAT
10-09-2019
07-09-2019
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018

Himmerlands Teater: Grevens Fejde

Forestillingsfotos har ikke kunnet fremskaffes, så her er et udsnit af plakaten

Et komprimeret kik i en tidslomme

24-04-2019
Med spilleglæde og tryk på speederen fyrer Ronny Sterlø og Jakob Skov Søndergård en fortælling af om borgerkrigen i Danmark i 1534-1536. Det er kvikt, men også lidt forhastet og larmende.
FAKTA
Himmerlands Teater: Grevens Fejde -

Manuskript: Ronny Sterlø. Instruktør: Susanne Sangill. Medvirkende: Ronny Sterlø og musiker Jakob Skov Søndergård. Aldersgruppe: 7-12 år. Varighed: 45 min. Turneforestilling. Set på Aprilfestival 2019 i Hjørring. Spiller på Himmerlands Teater 7.-11. maj. www.himmerlandsteater.dk

To vævre skjalde med mundtøjet godt smurt forstår at levendegøre den borgerkrig, som opstod i Danmark i årene 1534-1536. 

Med sig har de kun det støvede grønlige tæppe de træder på og som tillige danner forestillingens bagvæg og ikke at forglemme; en gammeldags trækvogn i træ læsset med gamle hatte, trommer og alskens metaldele. Sidstnævnte bruges meget flittigt til at skabe musik og lydkulisse.

Komprimeret og tjept

Ronny Sterlø har som skuespiller rollen som Sigurt Skallesmækker, der giver sig ud for at være 'udenrigskorrespondentrapportør', mens Jakob Skov Søndergård spiller Jakob Brødløs, der med sultent skrigende tarme mest af alt tænker på at få noget at spise. 

Sammen trækker de os gennem vilde kampe i det danske geografiske landskab. Fejder, som foregår frem og tilbage over Jylland, Fyn og Sjælland i navngivne byer og lokalområder. Fra Aalborg, over Svenstrup Å, til Randers over Fyn med ophold i Assens og videre over Sjælland til København.

Sterlø og Søndergård er vågne i blikket og hurtige på aftrækkeren i den lyngennemgang af alle de slag, som udgør det, der senere er blevet betegnet Grevens Fejde. 

Sterlø har styr på replikbehandling og kropssprog, og Søndergård ved lige præcis, hvordan han skal vride lyde ud af alt det grej, som trækvognen er fyldt med. 

Sterlø er også ham, som har begået teksten. Det er han sluppet godt fra, for det er noget af en kompliceret mundfuld historiebegivenheder at destillere ned til begribeligt teater.

Christian-forveksling og kålsalat-kugler

Iblandet en pæn portion kropslig gestik skitserer Sterlø en fejde med ikke så få optrædende. Det tilføjer liv til spillet, at skikkelser bliver illustreret med huer og fejder med hvidkål, som fyger gennem luften. 

Og Sterløs fortælleteateroptræden suppleres fint af indflettende lyde og musik fra Søndergård på både tromme, fløjte og metaldele.

Der er nok at holde styr på af begivenheder og personer. Heriblandt to, som i høj grad kan skabe forvirring, da de begge hedder Christian. 

Den ene, Christian den 2., er ham, som den danske almuebefolkning havde kær og som hansestaden Lübeck anført af Grev Christoffer af Oldenburg efter Kong Frederik den 1. død ønskede genindsat, fordi de ville generobre magten. 

Den anden, Christian den 3. er ham, som støttet af adelen i Danmark sluttelig vandt borgerkrigen. Efter kampe, hvor Skipper Clement, der var på bøndernes side, havde sloges med adelens folk. 

Tvivlen om hvilken Christian, der lige nu er tale om, laver forestillingen sjov med, samtidig med at de uden for mange dikkedarer på en nogenlunde klar måde skildrer krigens forløb – omend i en meget forenklet form. 

Så skal 'Grevens Fejde' erstatte en kedelig tør historietime, er byttet bestemt ikke værst. Publikum får et fint kik ind i en tidslomme. De får nys om de befolkningsgrupper som strides, og kendskab til forskellige historiske skikkelser, udover nævnte fx også Johan Rantzau.

Savner pauser

Som teaterforestilling har 'Grevens Fejde' dog ikke kun fortrin. Det bliver i længden lidt enerverende at lytte til Jakob Brødløs' trang til mad. Forestillingens lydside tangerer også til mange tider larm. 

Som iscenesætter kunne Susanne Sangill godt have indlagt nogle pauser i tale- og lydstrømmen. Det vil klæde forestillingen og fjernet noget af det præg af forhastet trav, som forestillingen har. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Grevens Fejde
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
89101112131415161718192021222324252627

21-10-2013

18-10-2013

16-10-2013

14-10-2013

11-10-2013

09-10-2013

07-10-2013

04-10-2013

02-10-2013

30-09-2013

27-09-2013

25-09-2013

23-09-2013

20-09-2013

18-09-2013

16-09-2013

13-09-2013

11-09-2013

09-09-2013

06-09-2013

04-09-2013

02-09-2013

30-08-2013

28-08-2013

26-08-2013

23-08-2013

21-08-2013

19-08-2013

16-08-2013

14-08-2013

12-08-2013

08-08-2013

05-08-2013

01-08-2013

23-07-2013

10-07-2013

28-06-2013

26-06-2013

24-06-2013

21-06-2013

Flere anmeldelser