DEBAT
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018
19-11-2018
18-11-2018
16-11-2018
14-11-2018
08-11-2018

Gunilla Lind Danseteater: Vanity of Modern Panic – V.O.M.P.

De tøjpølse-monterede dansere skaber i et grotesk og forvrænget univers en skarp kritik af forfængelighed og skønhedsidealer i V.O.M.P. Foto: Kasper Nybo

Et frækt og alvorsfyldt dansepust

07-06-2018
Gunilla Lind Danseteater byder med 'Vanity of Modern Panic – V.O.M.P.' på en forfriskende fræk og samtid skarp kritik af forfængelighed og kropsidealer
FAKTA
Gunilla Lind Danseteater: Vanity of Modern Panic – V.O.M.P. -

Koreograf: Gunilla Lind. Komponist: Kristoffer J. Rosing-Schow. Scenografi: Kirsten Victoria Lind. Lysdesign: Peter Bodholdt Løkke. Medvirkende: Shuli Nordbek Azoulay, Katrina Holm, Josefine Ibsen, Emma Christophersen, Anna-Olivia Christesen og Esther Haugegaard. Co-producent: Dansekapellet. Aldersgruppe: fra 12 år. Varighed: 50 min. Turneforestilling. Set på Aprilfestival 2018. www.gunillalinddanseteater.com

Som publikum er vi på lige fra begyndelsen. Titlen 'Vanity of Modern Panic – V.O.M.P.' er i sig selv skøn - sigende for indholdet i forestillingen og herlig i klangen: 'V.O.M.P.' - det er lige før lyden sætter sig fast i struben på én, som var det en stor blævrende delle. Og akkurat deller er det vi træder lige lukt ind i, på en måde selv gøres til og bagefter bliver bombarderet med.

En oval ring af lyserøde og pink tøj-pølser i forskellige overfladestoffer og størrelser danner en krans rundt om det område på gulvet, som er scenen. På 2. parket, lige bag raden af pølser på gulvet, sidder publikum på stole og udgør på den måde en slags i-baggrunden-kødrand. Op af pølse- eller delle-kransen rejser seks dansere sig så. De har ligger diskret 'gemt' mellem tøjpølserne og har med al tydelighed pølser monteret overalt rundt om på deres tætsiddende nylonstrømpe-stof-overtrukne hud.

Kropsideal-kritik

En pølse er proppet ind under nylonstrømpen på benet, på låret, på maven, på hoften, på ryggen, brystet, skulderen, ja selv oppe på hovedet er danserne dekoreret med en rad af deller og ekstra hud. Ansigterne er sminket sygeligt og hysterisk meget omkring øjne og kinder med lyserødt og pink. Og der er ikke sparet på brugen af kunstige øjenvipper.

Unge slanke piger tilsat ekstra 'fedtlag', som i den grad generer dem psykisk og skaber indbyrdes splid og fortræd. Eller kropsudstopninger steder hvor der mangler hud ifølge det herskende skønhedsideal – 'implantationer' som på samme måde skaber utilfredshed og konflikter.

Man fornemmer klart på dansernes attituder, bevægelser og samspil, at stykket handler om at kritisere et sygt kropsideal om at skulle se ud på en helt bestemt måde. Lydkulissen, som i en dunkende og konstant strøm hamrer ud gennem højttalerne, understreger den sygelige forfængelighed og skønhedsideal-dyrkelsen.

Musik på nåle

Til tonerne af budskabs-understøttende insisterende, gentagelsesfyldt og moderne skarpt- og marchklingende kompositioner begynder de seks udstoppede dansere at posere rundt på scenen med en gangart, som er de mannequiner på et modeshows podium.

Som dumme høns eller tinsoldater på rad og række. Som slaskedukker tømt for selvstændig stillingtagen. Som nervøst hakkende tandsæt. Som soldater i krig. Som nederlag og sejrsgudinder. Med skridt, som oser af at her kommer jeg og jeg ser mig selv blive set og åh er jeg ikke smuk – og alligevel har jeg det ad H til, fordi irriterende deller fylder mig ud lige der og der – og du kan se det – også selvom jeg holder mit ansigt i helt (botox-)stivnede folder.

Opfindsomme trin og kyndig dans

Gunilla Linds koreografi er humoristisk fræk og dejligt trin-forfriskende. Fyldt med variationer og samtidig enkel i sin næsten brutale fastholdelse af gentagelser. Rummet – de mange stofpølser langs kanten – som viser sig at være af meget forskellig størrelser og længder - bliver flittigt brugt til at illustrere budskabet. Og Lind lader danserne spille op til os med deres mimik og nærhed.

At danserne er toptrænede og dygtige til at bruge deres kroppe, er også af stor betydning for stykket. Både hver især og som gruppe imponerer Shuli Nordbek Azoulay, Katrina Holm, Josefine Ibsen, Emma Christophersen, Anna-Olivia Christesen og Esther Haugegaard.

På en forunderlig og skræmmende vis føler man, at det groteske, forvrængede og sygeligt kropsfikserede univers er milevidt fra hverdagen, samtidig med at det mærkes til at være ultra tæt på og meget realistisk i en tid med følg-moden-pres, plastikkirurgi og alkens forsøg på at sælge livs- og ungdomsforlængende medikamenter.

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Vanity of Modern Panic – V.O.M.P.
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

14-12-2018

12-12-2018

10-12-2018

08-12-2018

29-11-2018

26-11-2018

24-11-2018

22-11-2018

20-11-2018

19-11-2018

12-11-2018

07-11-2018

05-11-2018

03-11-2018

29-10-2018

18-10-2018

12-10-2018

11-10-2018

09-10-2018

07-10-2018

05-10-2018

01-10-2018

28-09-2018

26-09-2018

24-09-2018

21-09-2018

19-09-2018

18-09-2018

16-09-2018

14-09-2018

12-09-2018

10-09-2018

04-09-2018

24-08-2018

17-08-2018

13-08-2018

02-08-2018

16-07-2018

08-07-2018

06-07-2018

Flere anmeldelser