DEBAT
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022

Grønnegårdsteatret: Snehvide og syv fumlinger

Tosserier i alle afskygninger styrer spillet om 'Snehvide og syv fumlinger'. Her Jessica Dinnage, Simon Bennebjerg, Morten Hee Andersen, Mohamed Ali Osman og Sophie Marie Jeppesen. Foto: Bjarne Stæhr

Et festfyrværkeri af en fumlingefest

12-07-2014
Samfundets særlinge bliver hyldet i en skøn skæv og energifyldt drejning af Grimms eventyr om 'Snehvide og de syv dværge'.
FAKTA
Grønnegårdsteatret: Snehvide og syv fumlinger -

Gæstespil udført af 3.- og 4. års skuespil- og scenografistuderende fra Statens Scenekunstskole (SSKS) og Skuespillerskolen ved Aarhus Teater (SAAT). Tekst (frit efter Brd. Grimm): Gunilla Boëthius. Iscenesættelse: Thomas Müller. Oversættelse: Mette Borg. Bearbejdelse: Mette Müller og Mette Borg. Dramaturfi: Mette Borg. Musiker: Gert Østergaard Pedersen. Medvirkende: Camilla Lau, Jessica Dinnage, Mathias Skov Rahbæk, Morten Hee Andersen, Simon Bennebjerg, Sofie Torp,Sophie Marie Jeppesen, Mathias Sprogøe Fletting, Mohamed Ali Osman - alle kommende 3.års studerende ved hhv. Statens Scenekunstskole (SSKS) og Skuespillerskolen v. Aarhus Teater (SAAT). Scenografi: Franciska A. Zahle (SSKS) og Christian Albrechtsen (SSKS). Komposition: Caleb Fawcett (SSKS) & Alex Opazo (SSKS) undtagen Snehvides sange skrevet af Sofie Torp (SSKS efter orginal idé af Alex Opazo (SSKS). Lyddesign: Caleb Fawcett (SSKS) og Gert Østergaard Pedersen. Aldersgruppe: 8  år og opefter. Varighed: ca. 60 min. Set 8. juli 2014 på Grønnegårdsteatret (opføres i Ankestyrelsens have, Amaliegade 23), hvor den spiller til 27. juli. www.groennegaard.dk 

Snehvides haute couture-besatte stedmoder går amok i selvfokuseret optræden – og spilles i øvrigt af en mand (Simon Bennebjerg). Snehvide (Sofie Torp) er en lapset klædt protestfyldt teenager som elsker at spille guitar. Prinsen er en astronautisk klædt playboy fra 'en anden planet' og i øvrigt hunkøn (Camilla Lau). De syv dværge er i begyndelsen fem grønne gartnerklædte udstødte og andet funktionsnedsat 'skrab' fra samfundets bund og uønskede randområder.

I begyndelsen er de alle ansat på stedmoderens slot. Autisten Brille (Mathias Sprogøe Fletting), Lystig (Sophie Marie Jeppesen) som er maniodepressiv, Gnavpot (Morten Hee Andersen) som er lam og sidder i kørestol, (Gnavpot 'alias'), allergikeren Prosit (Mohamed Ali Osman) og den svagt begavede Flovmand (Mathias Skov Rahbæk).

De fem fumlinger roder og regerer og forsøger med græsslåmaskine, hækkesaks, dysfunktionel motorsav, lave hjernevindinger og kejtede bevægelser at få styr på det royale havearbejde i Ankestyrelsens have midt mellem tremmegulv og pink plader.

Men så ruller Stedmoderens stylist, Emma (Jessica Dinnage) et stort skinnende blankt spejl frem. Spejlet trækkes bølgeblinkende hen imod os af noget, der til umiskendelighed ligner et catwalkpodium. Og ganske rigtigt snart skrider Snehvides stedmoder frem i et ekstravagant kjoleantræk for at spejle sig.

Det første par gange svarer spejlet positivt tilbage – men efter at Snehvide bliver mere og mere pubertær, Prins Playboy har været forbi og hotteste mode pludselig vender helt anderledes end Steddronningen er klædt på til (hvilket fluks medfører en hektisk restyling) skifter spejlet mening: Snehvide er den smukkeste – Stedmoderen nummer to.

Stedmoderen ryger helt ud af flippen og fyrer både de fem fumlinge og sin trofaste stylist Emma som i protest over situationen vælger at falde i en dyb søvn og dermed forvandler sig til Søvnig - fumling nummer seks i rækken.

Fumling nummer syv Pumpe bliver ingen andre end Prins Palyboy efter med et slag at være blevet væltet omkuld af en pink royal oppustelig sofa – der må ryge ud fordi det nye design nu anviser noget lyst og nordisk.

Samfundskritisk Grimm-update

Gunilla Boëthius' frie fortolkning af 'Snehvide og de syv dværge' galoperer derudad på en rigtig skøn skør og vild vis. De centrale elementer i Grimms eventyr er bibeholdt, men fokus er med mange små vanvittige eksempler og skøre optrin lagt hos de funktionshæmmede som et klart og udtalt udtryk for en sympati med de anormale, som udpeges som folk som flest – fordi vi alle har 'fejl' og mangler.

Hertil får en hysterisk og designfikseret kultur en ordentlig en på sinkadusen i kombination med en kritik af et narcissistisk overklasseliv. Hjælpsomhed og sammenhold anført fra samfundets udsatte og forfulgte bliver fejret – og nøglen hedder uegennyttige handlinger, årvågent øje for og brok over overklasse urimeligheder og det socialt tænkende og arbejde folks lyst og evne til at holde fest og se lyst på sagen.

Mens spillerholdet, som består af elever fra Statens Scenekunstskole og Skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater, iført Franciska A. Zahles skønt outrerede kostumer, fermt og med masser humor og sang kompetent holder spilkedlen i tossefyldt kog i Thomas Müllers stramme og energiske iscenesættelse sørger Gert Østergaard Pedersen for instrumentalmusikken fra et lille i siden anbragt skur.

I de smukke gårdomgivelser flyver en time således af sted med krummefyldt spas. Et udmærket eksempel på en moderne festfyrværkeribøjning af gamle Grimms eventyr. En forestilling som med skæve påhits og potent energi på en bund af fest og uhøjtidelighed lader et utvetydigt fumlingesympatisk budskab pible ud af alle sprækker, så det frem for alt er let og lystigt at overvære for alle fra 8 år og opefter. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Snehvide og syv fumlinger
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

31-05-2023

30-05-2023

28-05-2023

27-05-2023

26-05-2023

25-05-2023

24-05-2023

23-05-2023

22-05-2023

21-05-2023

19-05-2023

18-05-2023

17-05-2023

16-05-2023

15-05-2023

13-05-2023

11-05-2023

09-05-2023

08-05-2023

07-05-2023

05-05-2023

04-05-2023

03-05-2023

02-05-2023

01-05-2023

30-04-2023

29-04-2023

27-04-2023

13-04-2023

11-04-2023

07-04-2023

05-04-2023

31-03-2023

29-03-2023

28-03-2023

27-03-2023

26-03-2023

25-03-2023

21-03-2023

18-03-2023

Flere anmeldelser