DEBAT
11-03-2021
10-03-2021
08-03-2021
18-02-2021
16-02-2021

Zangenbergs Teater: En nisse på spil

Der findes ingen forestillingsfotos fra forestillingen, så her er en bid af plakaten. Ill.: Zangenbergs Teater

Er julen uforenelig med teaterkunst?

28-11-2010
Der er hverken nisse eller spil i Zangenbergs 'En nisse på spil'. Et lille storbyteater bør kunne mere end dette discount-foretagende.
FAKTA
Zangenbergs Teater: En nisse på spil -

Manuskript: Lisbet Gad Christiansen. Instruktion: Hanna Liv Møller. Scenografi: Susanne Juul. Musik: Andreas Nilsson. Med: Elisabeth von Rosen og Henrik Zangenberg. Aldersgruppe: 3-9 år og voksne. Set i november 2010. Forestillingen spiller frem til 21. december. www.zangenbergsteater.dk

Legetøjsforretningen ’Snurretoppen’ går rigtig skidt, og indehaverne - søskendeparret Gerda og Ole - hænger med hovedet. Bliver der nogen juleaften for dem i det hele taget? Uden kunder i butikken, uden penge, uden juletræ, uden andet at spise end risengrød for 24. gang?

Det er lille juleaften og tiden er ved at rinde ud for den lille butik, og hvad skal de så lave? Gode råd er dyre – sjældne er de også – og langt, langt væk.

Og bedst som humøret er helt nederst i kælderen, ankommer en sortklædt hejre og koster rundt med stakkels Ole og påstår, at hun skal købe butikken og lave frisørsalon med rosa vægge og spejl i alle hjørner.

Forvirringen er total, fortvivlelsen ligeså, og enden er nær. Og søster Gerda må gå til bekendelse: Hun har sat butikken til salg. Uden at spørge lillebror Ole! Kan det blive meget værre?

Archibald: Den lunefulde nisse

Søskendeparret skal til at pakke deres sager og flytte ud, da underlige ting begynder at ske. Mystiske lyder fra loftet, æsker der falder ud af lågerne, lyset der knitrer og blinker. Ole nævner – skræmt, men håbefuld - den gamle husnisse Archibald, måske…? Men storesøster fejer ham af, det der er bare familiemyter!

Ikke desto mindre får vi spillet situationen fra den gang, at Archibald i sidste øjeblik lavede det mest fantastiske legetøj og reddede julen for farmor og farfar. Skønt det bliver ved påstanden, for nissen får vi aldrig at se.
Længe skal vi leve med diskussionen mellem de to om Archibalds eksistens.

Vi ude i salen har for længst regnet den ud, så vores tålmodighed sættes på prøve. Ikke en gang når farmors forsvundne nissefigurer pludselig dukker op på et elektrisk tog, der kommer til syne (forestillingens højdepunkt – én stjerne for den!), er den bedrevidende Gerda overbevist.

Og selvfølgelig er det en rigtig drillenisse, som huserer, og Ole og hans søster kostes rundt i forsøgene på at holde orden på tomme papkasser og ting, der vælter ud af skabene. Indtil Ole får øje på en perspektivkasse med motiv af et autoværksted og får den glimrende idé at lave mange flere sådanne – alle slags motiver, for det er der ingen af konkurrenterne der har, og så er julehandelen hjemme!

Oplivet går de i seng, hvorefter følger en natlig slapsticksekvens med ’komedie i mørke’ og uforklarligt liv i alt legetøjet på hylderne. Og det er jo altid sjovt. Og enkelt.

Hvorfor Ole er lige så nedbøjet og sur næste morgen, forstår jeg ikke. Hans idé og den store perspektivkasse-produktion er åbenbart afgået ved døden i nattens løb?

Men alt ordner sig jo til sidst, og tro os om ikke Archibald har snedkereret perspektivkasser i sådan en mængde, at kundernes antal kun overstiges af Magasins en lørdag i december. Bagt pebernødder har han også, og til aller-allersidst stiller publikum sig pænt i kø for at smage.

Medfølelsen svigter

Jeg tror, at de fleste rundt mig havde det ligesom mig: Dette er kun et tumpet søskendepar, der henfalder til selvmedlidenhed - som ikke følger med tiden og som mangler flair for business - så lad falde det der ikke kan stå, og fred være med det.

Men hvor ville jeg ønske, at de to spillere kunne appellere en lille smule mere til min forståelse og min empati. Når de skaber sig som en hvilken som helst onkel og tante i en lille sketch i familieselskabet, er der kun lagt op til lidt uforpligtende sjov og ballade og overspillet forfjamskethed og formålsløst papkasse-kaos.

Situationens alvor - hele deres eksistensgrundlag krakelerer! - kommer kun frem som klynk, og derved kan redningen – når den kommer – slet ikke skabe nogen form for jubel. Eller lettelse. Helt ærligt: dette er elementært!
Replikkerne er banale, alt fortælles og forklares: ’Jeg elsker altså julen, det gør jeg’, ’Nu tror jeg, at vi kan få en rigtig fin juleaften’ - en svada som næppe kan forklares med andet end at Gerda skal have tid til at skifte til frisørdame ude i kulisserne.

Nogle ord om scenografien: Vi ser baglokalet i legetøjsbutikken, og det er stopfyldt med (salgbart) legetøj på alle hylder, og det ser fint ud. Men når dette er baglokalet, må selve butikken (som vi aldrig ser) da være et eldorado af alle slags legetøj. Logikken brister, men det bestyrker mistanken om, at det manglende salg må skrives på søskendeparrets egen konto.

Ovenfor stiller jeg spørgsmålet, om julen er uforenelig med teaterkunst. Se Gruppe 38’s ’Den hellige nat’.
Hvordan skabe et univers? En magisk ring hvor man bliver inkluderet, og hvor den forundring der opstår, er større hos publikum end den, de prøver at spille sig til der oppe på scenen?

Det synes jeg Zangenbergs Teater skal tænke over, når de forhåbentlig laver en ny juleforestilling næste år.

Af: Janken Varden
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - En nisse på spil
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

18-04-2021

06-04-2021

26-03-2021

24-03-2021

15-03-2021

09-03-2021

01-02-2021

17-12-2020

14-12-2020

11-12-2020

09-12-2020

07-12-2020

04-12-2020

03-12-2020

01-12-2020

30-11-2020

29-11-2020

28-11-2020

27-11-2020

25-11-2020

24-11-2020

23-11-2020

20-11-2020

16-11-2020

15-11-2020

13-11-2020

09-11-2020

08-11-2020

07-11-2020

03-11-2020

02-11-2020

30-10-2020

26-10-2020

23-10-2020

22-10-2020

21-10-2020

20-10-2020

19-10-2020

17-10-2020

15-10-2020

Flere anmeldelser