Af: Henrik Lyding

27. november 2011

Ensomhed og nisselængsler

Thomas Windings historie om to ensomme mennesker, der forvandles til nisser, er blevet billedmagisk dukkeforestilling på Det Lille Teater.

'Det passer rigtig dårligt', siger manden i døråbningen. 'Kan I ikke komme igen en anden dag?'

Men ind kommer vi heldigvis, ind på loftet på Det Lille Teater, der er som skabt til juleteater. Og manden indvilger tilmed i at fortælle en historie. Præcis som hans onkel gjorde det, da manden var barn.

Og så får vi historien, men mere end det. Vi ser den også. I små frydefulde dukkehusagtige tableauer fortælles om et ægtepar, der bor helt alene i en storby. Det er den, vi ser allerførst. Med skæve skyskrabere, bugtede veje og bittesmå, skumgummiagtige dukker, ført med stor kærlighed, så det næsten er som at se en dukkefilm, så levende virker de. På lydsiden ringer vækkeure, der tændes lys i de små vinduer i husene og bilerne begynder at køre. Det er den rene magi.

I tableau efter tableau hører vi om de to ensomme og usete mennesker i storbyen. De køber et par tophuer, og så lægger folk mærke til dem, Et barn råber Nisse efter dem, og de beslutter at skifte navn fra Møller til Nissen, mens bogstaverne danser drillende forvandlingsdans foran øjnene på os.

Og de lukker fugle ind i lejligheden, pynter op med mos fra skoven, møder en sur gammel nisse, vælger at flytte ud i skoven – her føler de sig for første gang rigtig hjemme – og de ender med at forvandle sig til et gammelt eventyr-nissehus, hvor det altid er jul indenfor i de små stuer.

Mageløst

Sødt ser det ud – et lille, lysende dukkehus midt mellem træer – inden da har en levende motorvej bragt dem ud i skoven. Og sådan ruller scenerierne frem for os, med dukker ført af Loui Danckert, der også lægger præcise pludrestemmer til figurerne, mens Claus Mandøe er den rolige og varme fortæller, der fortolker for os, hvad de små væsener siger.

I hele sin beskedne udstrækning er det en dejlig forestilling, mættet med billeder og teatertrylleri. Den er fuldkommen tro mod sine virkemidler, hvor ikke mindst lyd og lys er med til at skabe den fortættede magi.

Da historien om de to små nisseforvandlede mennesker er slut, er mandens historie det også. Og tante kalder ind til julemiddag og juletræ – og minsandten om ikke også den herlighed kan åbenbares for vores øjne.

Alt sammen på blot 35 minutter. På et lille loft i Lavendelstræde.

Det er mageløst.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.