DEBAT
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022
10-03-2022
02-03-2022
21-01-2022

Teater Borderline: Ensomhed – det holder ikke i længden!

Zeev Sevik Perl og Thomas Knuth-Winterfeldt glimrer i de tre små historier i forestillingen om ensomhed. Foto: Teater Borderline Ensomhed handler om relationer og forbundne lys

Ensomhed handler om relationer og forbundne lys

26-06-2021
Konceptet er fint og stemningen er god i Teater Borderlines forestilling 'Ensomhed – det holder ikke i længden!'. Titlen signalerer det. Dejligt, at det også holder.
FAKTA
Teater Borderline: Ensomhed – det holder ikke i længden! -

Dramatiker, instruktør og scenograf: Lise Jørgensen. Lysdesigner: Mikkel Magnus Olsen. Medvirkende: Thomas Knuth-Winterfeldt og Zeev Sevik Perl. Aldersgruppe: Fra12 år. Varighed: 60 min. Turneforestilling. Set 18. juni 2021 på Aprilfestival i Holbæk.  

https://teaterborderline.wixsite.com/info

Det fine ved alle de tre små historier, som Lise Jørgensen har skrevet om ensomhed, antyder kun, at noget positivt kan ske. Historierne er åbne. Ikke fastlåste. Alt kan ske. Det kan gå skidt, men også blive vendt til noget bedre – til noget mindre ensomhedsfyldt. 

Med enkle rekvisitter og forandret gestik forvandler de to medvirkende skuespillere, Thomas Knuth-Winterfeldt og Zeev Sevik Perl, sig i Lise Jørgensens iscenesættelse og enkle scenografi af et lille værelse og et udendørsområde, til de forskellige personer i fortællingernes persongalleri. 

Det virker også fint, at de to skuespillere undervejs træder ud af deres roller og taler som sig selv som skuespillere, der fx er i gang med at aftale, hvad der nu skal ske eller kommenterer det, som netop er hændt. 

Helt i begyndelsen indleder de forestillingen med helt roligt at introducere, at forestillingen handler om ensomhed og at det sker via de tre små fortællinger. Som et raffinement holdt de en lyskæde op og illustrerede med den – ved at sige at den kun kan lyse, hvis alle lamperne er med (dur) – at fællesskab er af afgørende central betydning for menneskets velbefindende. 

Jeg sad vist der og frygtede, at det, jeg nu skulle opleve, ville tage sig stift, forudsigeligt og belærende ud. Men spillet viste sig at have en fin dynamik. Og de to skuespillere formår med deres spil at bringe ensomhedsemnet ud over scenekanten på en måde, så man kan mærke vigtigheden for dem af, at emnet bliver håndteret ordentligt. 

Fest, flora og rap

I den første ensomhedsfortælling virker det ikke akavet, at pigen Tanya, der sådan håber at blive inviteret med til fest hos ”de rigtige” i klassen, bliver spillet af en mandlig skuespiller. 

Thomas Knuth-Winterfeldt trækker en kjole ovenpå sit tøj og balancerer sin teenagepige-gestik, så det er Tanyas følelser vi fokuserer på – ikke hvor feminin hun tager sig ud udadtil. Zeev Sevik Perl spiller troværdigt Tanyas far – en far, der prøver, men alligevel ikke kan sætte sig ind i hvordan Tanya har det. 

Fortælling nummer to har noget meget kært over sig. Zeev Sevik Perl kryber med stor indlevelse og glimt i øjet ind i rollen som drengen William, der er opslugt af at fordybe sig i planter. En kæmpestor bog om alverdens flora synes nærmest at være vokset sammen med drengen. De trækker vejret sammen. 

Det fine er, at der i spillet også opstår små sprækker. Sprækker, hvor både William og pigen Zenia kan række ud efter hinanden. På den måde peger fortællingen på, at der er håb for, at William kan slippe af med den egotripper af en uformående psykolog, som hans bekymrede mor bakket op af hans klasselærer har sendt William til. 

Sidste historie tegner mødet mellem en ældre mand i et boligblokbyggeri og en ung fyr, som hænger ud ved en lygtepæl, hvor han skruer gevaldigt op for den rap-musik han holder af. Allermest holder han nok af den kammerat, som uden at ønske det selv, har måtte rejse til en anden by. De plejede at hænge ud sammen. 

Den gamle mand viser sig også at være blevet afskåret fra en han holdt af. De to mænd i forskellige aldre, som også foretrækker hver deres type musik, står i begyndelsen stejlt overfor hinanden. Man gradvist fatter de gensidig interesse. 

Publikumsinddragelse

Som finale på forestillingen inviteres publikum til på et stykke A4-papir at skrive, hvad der for dem at se kan være med til at komme ensomhed til livs. Bagefter må man hænge sit udsagn op på den tørresnor, skuespillerne har spændt ud oppe på scenen. 

Desværre var der ingen i aldersgruppen til denne Aprilfestival-opførelse. Blot midaldrende formidlere plus undertegnede. Men buddene var rigtigt gode alligevel. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Ensomhed – det holder ikke i længden!
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
7891011121314151617181920212223242526

13-04-2016

11-04-2016

07-04-2016

22-03-2016

19-03-2016

17-03-2016

11-03-2016

09-03-2016

07-03-2016

05-03-2016

29-02-2016

26-02-2016

24-02-2016

20-02-2016

18-02-2016

15-02-2016

09-02-2016

06-02-2016

02-02-2016

18-01-2016

15-01-2016

12-01-2016

10-01-2016

08-12-2015

04-12-2015

02-12-2015

30-11-2015

25-11-2015

22-11-2015

19-11-2015

17-11-2015

13-11-2015

09-11-2015

05-11-2015

01-11-2015

29-10-2015

26-10-2015

22-10-2015

20-10-2015

15-10-2015

Flere anmeldelser