DEBAT
17-11-2017
29-10-2017
19-10-2017
14-10-2017
12-10-2017

Uppercut Danseteater: ONE

Fire drenge om en pige: Stephanie Thomasen - der selv har koreograferet titelforestillingen 'ONE' - omgivet af fire danseglade drenge. Foto: Henrik Sørensen

Energi-eksplosion af kroppe og følelser

21-01-2013
Overrumplende og ualmindelig vellykket danseforestilling blander stilarter og rammer plet i skildringen af unges følelser og sjælekampe.
FAKTA
Uppercut Danseteater: ONE -

Koreografi: Stephanie Thomasen, Sidra Bell og Ducky Kim. Medvirkende: Mark Mouritzen, Lukas Larsen, Stephanie Thomasen, Fatih Berber, Bahadir Berber/Boris Kouadio, Mikael Santana og Lisbet Kokholm Nør. Musik: Turkman Souljah m.fl. Scenografi: Kirsten Victoria Lind. Aldersgruppe: 12 år og opefter. Varighed: En time og 40 minutter. Set i januar i Dansekapellet, hvor den spiller til 10. februar. ’ONE’ – Stephanie Thomasens værk – turnerer sæsonen 2013-14. Kan også opleves på Festival 2013 (www.aprilfestival.dk) i april på Mors. www.uppercutdance.dk

Tag ikke fejl af titlen. ’ONE’ hedder forestillingen, men vi får tre små værker. Eller rettere: Et stort og to små. Det er danseren Stephanie Thomasens næsten-debut-værk, der åbner ballet og har givet forestillingen titel. Fuldt fortjent. Det er nemlig også den, der haler anmeldelsens fem stjerner solidt i land. Fordi den kan noget, som de færreste moderne danseforestillinger kan, nemlig udtrykke følelser, så vi mærker dem og bliver berørt.

’ONE’ er en stærk suite af små sekvenser fra hverdagen, omsat til bevægelse. Fem unge i hvid skjorte og jakkesæt kommer stormende frem mod os, styrter om mod en usynlig glasvæg, der skiller os fra dem, kravler, springer og kyler sig selv rundt på gulvet. Snart alene, snart i flok. Skolegårdens klike-dannelse er let at aflæse her. Tempoet er højt, energien fræsende. En stor klatrekasse rulles frem – til at sidde oppe på og kravle rundt i.

De fire drenge og den ene pige blandes foran, oppe på og inden kassen i genkendelige formationer. Det er drengene efter pigen, men det er også drengene mod hinanden. Her prøves kræfter i koreograferede slagsmål, overhunde og underhunde etableres, inden en følsom duet mellem to fyre sender varme budskaber om venskabets styrke.

Og sådan veksler den 45 minutter lange forestilling fuldkommen ubesværet mellem det skrøbelige og det brutale; her er stormfulde parforhold og rivaliseren, her er drengeleg som sprintende aber rundt på de mange metalstænger, kassen er bygget af. Hele tiden koreograferet med en sikker fornemmelse for såvel form som indhold – eller sagt på en anden måde: trin- og kropssproget er både varieret rent teknisk og fuld af følelser, foruden at den begavede blanding af moderne dans og break- og streetdance skaber et langt større og mere interessant bevægelsesudtryk end den slags forestillinger normalt har at byde på.

Talentfulde dansere

Ringere bliver det selvfølgelig heller ikke af, at de fire drenge, Mark Mouritzen, Fatih Berber, Lukas Larsen og Mikael Santana er umanerligt talentfulde dansere, fulde af akrobatik, scenisk udtrykskraft og spruttende af danseglæde og energi. Og at Stephanie Thomasen selv rammer perfekt i krydsfeltet mellem kvindelig følsomhed og sej tøs. Læg dertil Turkman Souljahs sublimt meddigtende og medrivende musik, der tydeligt er komponeret sammen med koreografien – resultatet er en fortættet, trinmæssigt overrumplende og original danseforestilling, der henvender sig ikke blot til unge, men til alle.

Så vil man have moderne dans ud på skolerne uden at risikere, at drengene gaber kæberne af led, er ’ONE’ fuldkommen oplagt. Fordi det kraftfulde går smukt hånd i hånd med det følsomme – og fordi så meget potent dansetalent ikke kan undgå at imponere selv den mest blaserte 12-årige knægt langt mere end han nok selv vil indrømme.

To ekstra godbidder

Efter pausen får vi to små godbidder mere. Flimrende storby-indtryk i ’The Safety is off’ af den amerikanske koreograf Sidra Bell, hvor kønnene igen kredser om hinanden, råt og blidt, mand og kvinde, mand og mand, som var kroppen en kampplads. Kostumerne er sorte med glimmer, ansigterne viser tjekkede facader og musikken er pumpende rytmer. Alligevel er slutfornemmelsen en anelse glat. Som om der ikke var så meget bag facaderne.

Langt mere saft og kraft er der i finalen, ’Just Blazin’’ – hvilket er præcis, hvad de fire dansedrenge gør i koreografi af koreanske Ducky Kim. Frække, charmerende jazz-gutter trykker den af til sange med Nat King Cole, James Taylor med flere – det er det rene danseshow med glimt i øjet, frem til finalen, hvor de for resten også lige viser, hvad de kan af hiphop, street og break!

Masser af smittende energi flyver over rampen, lige til at gå ud og tackle mørket og vinterkulden med.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - ONE
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

11-12-2017

05-12-2017

01-12-2017

28-11-2017

27-11-2017

21-11-2017

18-11-2017

13-11-2017

08-11-2017

06-11-2017

03-11-2017

30-10-2017

25-10-2017

22-10-2017

18-10-2017

17-10-2017

16-10-2017

05-10-2017

03-10-2017

28-09-2017

26-09-2017

24-09-2017

22-09-2017

21-09-2017

19-09-2017

17-09-2017

14-09-2017

12-09-2017

10-09-2017

06-09-2017

04-09-2017

01-09-2017

30-08-2017

28-08-2017

25-08-2017

23-08-2017

21-08-2017

18-08-2017

16-08-2017

14-08-2017

Flere anmeldelser