Af: Henrik Lyding

21. januar 2013

Energi-eksplosion af kroppe og følelser

Overrumplende og ualmindelig vellykket danseforestilling blander stilarter og rammer plet i skildringen af unges følelser og sjælekampe.

Tag ikke fejl af titlen. ’ONE’ hedder forestillingen, men vi får tre små værker. Eller rettere: Et stort og to små. Det er danseren Stephanie Thomasens næsten-debut-værk, der åbner ballet og har givet forestillingen titel. Fuldt fortjent. Det er nemlig også den, der haler anmeldelsens fem stjerner solidt i land. Fordi den kan noget, som de færreste moderne danseforestillinger kan, nemlig udtrykke følelser, så vi mærker dem og bliver berørt.

’ONE’ er en stærk suite af små sekvenser fra hverdagen, omsat til bevægelse. Fem unge i hvid skjorte og jakkesæt kommer stormende frem mod os, styrter om mod en usynlig glasvæg, der skiller os fra dem, kravler, springer og kyler sig selv rundt på gulvet. Snart alene, snart i flok. Skolegårdens klike-dannelse er let at aflæse her. Tempoet er højt, energien fræsende. En stor klatrekasse rulles frem – til at sidde oppe på og kravle rundt i.

De fire drenge og den ene pige blandes foran, oppe på og inden kassen i genkendelige formationer. Det er drengene efter pigen, men det er også drengene mod hinanden. Her prøves kræfter i koreograferede slagsmål, overhunde og underhunde etableres, inden en følsom duet mellem to fyre sender varme budskaber om venskabets styrke.

Og sådan veksler den 45 minutter lange forestilling fuldkommen ubesværet mellem det skrøbelige og det brutale; her er stormfulde parforhold og rivaliseren, her er drengeleg som sprintende aber rundt på de mange metalstænger, kassen er bygget af. Hele tiden koreograferet med en sikker fornemmelse for såvel form som indhold – eller sagt på en anden måde: trin- og kropssproget er både varieret rent teknisk og fuld af følelser, foruden at den begavede blanding af moderne dans og break- og streetdance skaber et langt større og mere interessant bevægelsesudtryk end den slags forestillinger normalt har at byde på.

Talentfulde dansere

Ringere bliver det selvfølgelig heller ikke af, at de fire drenge, Mark Mouritzen, Fatih Berber, Lukas Larsen og Mikael Santana er umanerligt talentfulde dansere, fulde af akrobatik, scenisk udtrykskraft og spruttende af danseglæde og energi. Og at Stephanie Thomasen selv rammer perfekt i krydsfeltet mellem kvindelig følsomhed og sej tøs. Læg dertil Turkman Souljahs sublimt meddigtende og medrivende musik, der tydeligt er komponeret sammen med koreografien – resultatet er en fortættet, trinmæssigt overrumplende og original danseforestilling, der henvender sig ikke blot til unge, men til alle.

Så vil man have moderne dans ud på skolerne uden at risikere, at drengene gaber kæberne af led, er ’ONE’ fuldkommen oplagt. Fordi det kraftfulde går smukt hånd i hånd med det følsomme – og fordi så meget potent dansetalent ikke kan undgå at imponere selv den mest blaserte 12-årige knægt langt mere end han nok selv vil indrømme.

To ekstra godbidder

Efter pausen får vi to små godbidder mere. Flimrende storby-indtryk i ’The Safety is off’ af den amerikanske koreograf Sidra Bell, hvor kønnene igen kredser om hinanden, råt og blidt, mand og kvinde, mand og mand, som var kroppen en kampplads. Kostumerne er sorte med glimmer, ansigterne viser tjekkede facader og musikken er pumpende rytmer. Alligevel er slutfornemmelsen en anelse glat. Som om der ikke var så meget bag facaderne.

Langt mere saft og kraft er der i finalen, ’Just Blazin’’ – hvilket er præcis, hvad de fire dansedrenge gør i koreografi af koreanske Ducky Kim. Frække, charmerende jazz-gutter trykker den af til sange med Nat King Cole, James Taylor med flere – det er det rene danseshow med glimt i øjet, frem til finalen, hvor de for resten også lige viser, hvad de kan af hiphop, street og break!

Masser af smittende energi flyver over rampen, lige til at gå ud og tackle mørket og vinterkulden med.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.