DEBAT
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022
10-03-2022

Teatret Aspendos: De 4 ønsker

En ko med fire horn optræder i Aspendos-forestillingen om 'De 4 ønsker'. Illustration: Niels Roland

En venlig fortæller

06-09-2013
Aspendos fremfører eventyret om, hvordan man bør modtage fremmede - men scenekunst er det altså ikke.
FAKTA
Teatret Aspendos: De 4 ønsker -

Af og med Steffen Sommerstedt efter et gammelt eventyr. Alder: 4-8 år, som familieforestilling fra 5 år. Varighed: 50 minutter. Turneforestilling. Set i april på Festival 2013 på Mors.  www.aspendos.dk

Steffen Sommerstedt er en sympatisk mand, der hurtig kommer på venlig og kontrolleret talefod med sit publikum. En lavmælet harmonika-vals toner fra bagved de enkle sætstykker. En enkel trebenet mælkestol sættes på den ene side – her bor den fattige bondefamilie, og en gedigen rød lænestol på den anden – her bor den rige familie. På hver sin gård, på hver sin side af vejen. Såre enkelt, så alle kan følge med, og ret så skematisk, hvis man spørger mig.

Her skal fortælles en historie, som er gået i arv fra far til søn i adskillige slægtled - faktisk var det Steffens tipoldefar, der oplevede det hele. Om hvordan den fattige familie kom til hæder og velstand, mens den rige bonde og hans affekterede kone fik som fortjent for deres grådighed.

En moralsk historie

Et eventyr som dette er, hvad man kalder en moralitet, og den handler om, at det er bedst at tage godt imod fremmede og dele med andre af det lidt, man har, og ellers være et anstændigt, beskedent menneske. De usympatiske, nærige og grådige får deres vel fortjente straf, og de kan kun takke sig selv derfor.

En juleaften kommer der nemlig en mørk og mystisk gammel mand, som søger husly for natten og en bid brød. Han kastes ud af de rige, men må komme ind hos de andre og blive hele julen over. Til gengæld får de ligeså mange ønsker opfyldt, som der er horn på deres okse. De har rigtignok talt om, at de ønsker sig en ekstra gås og en stald til den forfrosne hest. Men de er besindige og forudseende og ønsker kun, at de altid har penge nok, og at de kan bruge dem fornuftigt. Og ganske rigtigt: Pengekrukken bliver aldrig tom, og de kan skille sig af med gæld og skaffe sig lidt ekstra.

Det går som det må gå i eventyret - næste jul kommer manden igen, og den rige bonde – som er blevet afsindigt misundelig på den fattige – tvangsindskriver den fremmede, tvinger mad i ham, pylrer geskæftigt om ham og påstår, at deres okse har fire horn. Altså må de få fire (!) ønsker.

Selvfølgelig går det galt, og alle fire ønsker bobler væk i skænderier og utålmodighed. Sådan går det de grådige!

Scenekunst?

En hvilken som helst flink og nogenlunde dygtig børnehavepædagog kunne have fortalt denne historie  - med indlevelse og små karakteristikker - og samlingsstunden ville have været en god oplevelse for de små. Men det bliver der ikke skuespil, ikke teater, af!

Vi er nødt til at kræve noget mere for at indlemme en forestilling som denne under begrebet 'Scenekunst for børn og unge'. Jeg har nu set så mange 'teaterforestillinger', der knapt nok når op til den dygtige pædagog og slet ikke har med scenekunst at gøre. Tilstrækkelig mange til at sætte MIN fod ned og sige, at så let er det sgu ikke! Sympatisk eller ikke, det har ingenting med sagen at gøre, uanset om det er lidt sjovt eller lidt spændende.

Vi er rigtigt glade for de rare og dygtige pædagoger, vi elsker når vores børn kommer hjem fra børnehaven og kan genfortælle en god historie. Men, med al respekt at melde: Det er ikke teater, ikke scenekunst.

Steffen Sommerstedt fortæller rent og pænt, nydeligt og tydeligt. Men en skuespiller, en kunstner, kunne have fået adskillig mere ud af historien.

Af: Janken Varden
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - De 4 ønsker
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

15-03-2022

13-03-2022

11-03-2022

09-03-2022

27-02-2022

25-02-2022

23-02-2022

21-02-2022

18-02-2022

17-02-2022

16-02-2022

14-02-2022

07-02-2022

01-02-2022

31-01-2022

30-01-2022

24-01-2022

22-01-2022

18-12-2021

06-12-2021

02-12-2021

26-11-2021

23-11-2021

22-11-2021

18-11-2021

17-11-2021

12-11-2021

11-11-2021

09-11-2021

08-11-2021

03-11-2021

27-10-2021

25-10-2021

23-10-2021

20-10-2021

15-10-2021

13-10-2021

11-10-2021

09-10-2021

07-10-2021

Flere anmeldelser