DEBAT
11-06-2023
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
Marc van der Velden med programmet til både dette års og de ti foregående års udgaver af Amager Børneteaterfestival. Foto: Maria Bak Ahrensberg

En tiltrængt fælles oplevelse

06-10-2020
I kølvandet på en lang række aflyste teaterfestivaler kan man nu igen møde den levende børneteaterkunst - nemlig i efterårsferien på Amager Børneteaterfestival, hvis særlige opbygning gør det muligt at gennemføre arrangementet, der byder på 20 forskellige forestillinger samt en række kreative workshops. ZeBU's kunstneriske leder, Marc van der Velden, sætter ord på festivalens form og indhold.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

*Amager Børneteaterfestival 12.-17. oktober 2020

- Arrangeres af syv kulturinstitutioner på Amager, der også lægger spillesteder til: ZeBU, Børnekulturhus Ama'r, Solvang Bibliotek, Bibliotekshuset Rodosvej, Kulturhuset Islands Brygge, Ørestad Bibliotek og Kvarterhuset

- Programmet består 20 danske børneteatre med 20 forskellige forestillinger, der opføres i alt 30 gange i løbet af festivalen.

- Andre aktiviteter er kreative workshops (masker, sky og skræk) og tre workshops, som de gæstende teatre selv står for: Nycirkus med folkene bag 'ILT' (Glimt/ZeBU); Byg en slagmark med folkene bag 'Kong Lear’ (Passepartout) og modelbyggerworkshop med folkene bag 'Microcosmos' (Meridiano). Dertil en teaterskole, hvor ZeBU’s ZiU-folk (Zenekunst i Undervisningen) står for afviklingen.   

* Forestillingerne:  

MANDAG 12.10

- Live Art Danmark: 50 farlige ting alle børn bør prøve (5-11 år)

- Teatergruppen Batida: Aben Osvald (3-8 år)

- Teater Patrasket & Carte Blanche: Solsorten (4-9 år)

- Kit Johnson X-Act: Spoiiiiiiiiing (6-10 år)

- Andre Andersen SOLO: Abehånden (fra 10 år)

TIRSDAG 13.10
- Teater Blik: Vejen Rundt (1,5-4 år)

- Levende Fortællinger: Bjørnekongen (fra 8 år)
- Svanen dansk-tjekkisk dukketeater: Kejserens Nye Klæder(fra 4 år)
- Teater GLiMT & ZeBU: Ilt (fra 7 år)

- Meridiano Teatret: Microcosmos (fra 3 år)

ONSDAG 14.10

-Teater Blik: I virkeligheden (3-6 år)
- Teater Den lille Hest: Fra Mig til Dig (2-6 år)
- AKUT360: Zenobia (fra 8 år) 

TORSDAG 15.10
- Passepartout Theatre Production: King Lear (6-10 år) 

- Theatret Thalias Tjenere: Dracula (fra 12 år)
FREDAG 16.10
- Britta, Blue og Barock: Danmarksbilleder (fra 4 år)
- Sofie Krog Teater: The House (fra 12 år)

LØRDAG 17.10

- Aaben Dans: Hvad er det? (0,5-4 år)

- Det Lille Turneteater: Blåt Barn (1-5 år)
- Bendix, Hansen og Sandberg: Rytmetegn og jazzhistorier (4-10 år)

* Se spillesteder og -tider i programmet: 

http://www.zebu.nu/wp-content/uploads/2020/04/PROGRAM_ABTF-2020.pdf

- og følg med på facebook/amagerbf

* Billetpris pr. forestilling: 40 kr. for både børn og voksne

Info og billetkøb til forestillinger og workshops: www.billetto.dk

Efter en næsten ubærlig række af aflysninger af både store og små festivaler med teater for børn og unge, er det meget tilfredsstillende, at en af de mellemstore af slagsen, Amager Børneteaterfestival, trods alt bliver afviklet fra 12.-17. oktober. Med 20 teatre, 20 forskellige forestillinger og i alt 30 opførelser.

Det er ikke mindst festivalens særlige struktur med meget spredte spillesteder på syv forskellige kulturinstitutioner rundt omkring på Amager, der gør det nemmere at håndtere afstand og allehånde andre covid-19-restriktioner på en for både publikum og kunstnere tilfredsstillende måde. 

Det var ZeBU, der tog initiativ til denne efterårsferie-festival, da teatret slog sig ned på Amager som nyslået lille storbyteater under Københavns Kommune i 2010.

Amager Børneteaterfestival afvikles følgelig i år for 11. gang - som et fælles arrangement af syv kulturinstitutioner (se faktaboksen), der hver især lægger scene til forestillinger og mange andre aktiviteter i form af workshops og teaterskole (se faktaboksen).

Mulighed for atter at møde den levende kunst

Teateravisen har spurgt Marc van der Velden, medarrangør af festivalen for 11. gang og frem til årsskiftet stadig kunstnerisk leder på ZeBU (se note), om man forventer en covid-19-bestemt afmatning i tilstrømning og billetsalg. 

»Vi følger selvfølgelig til punkt og prikke de påbud, regeringen er kommet med, og de specifikationer vores organisationer anbefaler. Det betyder bl.a. nedsættelse af antallet af tilskuere på op mod 60 pct. af den normale kapacitet. Vi ved desuden allerede fra vores normale billetsalg, at skoler og institutioner i nogle tilfælde ikke ønsker eller ikke må benytte sig af den offentlige trafik, så det kan blive svært for dem, der kommer langt fra.«

»Hvorvidt den almene utryghed på grund af virusset – lad os kalde det ’den psykologiske faktor’ – kommer til at spille en væsentlig rolle i beslutningsprocessen, er svært at spå om. Der er sikkert nogen, der vælger teaterbesøg fra, men i lige så høj grad kunne man håbe, at folk netop vælger at komme ud for at få en tiltrængt fælles oplevelse, føle et samvær, lade sig forføre af en levende kunstart,« kommer det optimistisk overbevisende fra Marc van der Velden.

Gys og gru og tweens

Årets Amager-festival har valgt at satse på flere forestillinger for de lidt større børn i modsætning til tidligere års fokus på teater for de små børn op til skolealderen.

- Hvorfor har I fokus på tweens i år? Tidligere har I argumenteret for, at den aldersgruppe (normalt vist defineret 9-12 år) ikke er nemme at få i teatret i efterårsferien - og at det i øvrigt også er en gruppe, som ZeBU generelt har haft svært ved at få i tale i lokalområdet...?

»Vi har fra starten forsøgt os med tiltag til at tiltrække de lidt ældre børn - og deres forældre. Typisk i aldersgruppen 8-13 år. Nemt er det ikke, men vi har villet det,« siger Marc.

»I flere år har vi f.eks. valgt én forestilling til festivalen for de ældre børn, som var anbefalet af en gruppe Børnekulturpiloter fra Urbanplanen. De kom i flere år i træk efter deres besøg på den årlige Aprilfestival tilbage med en lang liste af forestillinger, forsynet med kommentarer og stjerner. Og så valgte vi én fra toppen af listen.« 

»I de senere år har vi desuden haft gode oplevelser med at programsætte denne type forestillinger på senere tidspunkter, hen på eftermiddagen. Nu i år havde vi flere interessante forestillinger plus et emne, 'Gys og gru', der kunne passe fint til netop denne aldersgruppe. Så vi kombinerede begrebet tweens med et tema og et eftermiddags-tidspunkt. Så må det vise sig, om det slår an.«

En bevidst afgrænset festival

- Amager Børneteaterfestival er jo en pudsig størrelse rent logistisk - nærmest en række enkeltstående forestillinger i enkeltstående institutioner og kulturhuse og uden et egentligt festivalcentrum eller -stemning. Lige i år betyder det så, at det modsat andre festivaler er muligt at gennemføre arrangementet trods restriktioner og forsamlingsforbud, men hvordan oplever man som arrangør det som en festival?

»En festival er i bund og grund en sammenhængende række af begivenheder, en fest. Hver festival har så sin egen stemning og sit eget ’faste’ publikum, sine egne ritualer og ’personlighed’. For os findes ’sammenhængen’ i, at vores festival foregår i en afgrænset og specifik periode, efterårsferie, og i et specifikt og afgrænset område, Amager.« 

»Dens målgruppe er ligeledes afgrænset: Institutioner og børn med forældre. Den har desuden sin særlige logistik i, at der er syv forskellige kulturinstitutioner aka spillesteder, der slår pjalterne sammen og kører en fælles organisering, programlægning og kommunikation i stedet for hver for sig at organisere nogle aktiviteter, der kunne komme til at ’konkurrere’ med hinanden,« siger Marc van der Velden.

»Der er andre typer festivaler, hvor samværet efter forestillingerne er næsten vigtigere end selve oplevelse af forestillinger, og derfor opererer de festivaler med samlingspunkter med alkoholbevilling, hvor man kan spise og drikke sammen. Det passer ikke lige til vores målgruppe, selvom vi sidste år startede et nyt initiativ, hvor der var fællesspisning for to publikumsgrupper, efter de havde set hver deres forestilling. Desværre har vi på grund af corona-påbud måtte aflyse planen med et fællesmåltid i år.«

Branding og lokalt samarbejde

- Er det jeres oplevelse/erfaring, at festivalen er med til at brande ZeBU som (lokalt) børneteater eller er det mere fremvisning af dansk børneteater generelt samt det gode kulturelle samarbejdsklima på Amager?!

»Jeg håber bestemt, at festivalen er med til at ’brande’ ZeBU - ikke som et teater, der kun tænker på egen ’salgsværdi’, men som et teater, der er sig sin lokale placering bevidst og søger det lokale samarbejde. Vi har fra starten i 2010 søgt dette tætte samarbejde og er efter min mening også lykkedes med det,« siger Marc og henviser til andre af teatrets egne eller samarbejdende arrangementer:

»Udover Amager Børneteaterfestival kan jeg nævne Amager Børnemusikfestival i vinterferien, kalenderinstallationen '24 Hemmeligheder' i december måned - selvom dette års femte udgave desværre må aflyses på grund af corona-situationen - og den internationale Springfestival hvert andet år i maj måned, der bygger på et tæt samarbejde med alle kulturscener omkring Musiktorvet ved Øresundsvej.

At vi så med Amager Børneteaterfestival også har mulighed for at samle op til 20 forskellige børneteaterforestillinger i én festival - og med få undtagelser nogle der ikke er blevet vist før på Amager - gør at vi er i stand til at kreere en platform for et rimeligt bredt udsnit af, hvad der sker kunstnerisk i dansk børneteater lige her og nu. Og det er vel ikke så ringe endda...«

Anmelderi

Så vidt Marc van der Velden. Man må håbe, at både lokale tilskuere og tilrejsende børneteaterinteresserede vil fylkes ved spillestederne på Amager i den tilstundende efterårsferie og bevise, at dansk børneteater trods tidens ugunst stadig er en publikumsmagnet.

Teateravisen er i hvert fald ganske fornøjet over muligheden for ved denne festival at råde lidt bod på den nedtur, det var ikke at kunne sende sine anmeldere til de 40 udvalgte forestillinger på Horsens Teaterfestival. Således vil seks af de refusionsgodkendte forestillinger, der var tilmeldt i Horsens, nu blive set og siden anmeldt af portalens professionelle kritikerkorps. 

De fleste af festivalens forestillinger ER nemlig allerede anmeldt i Teateravisen, hvis man skulle ønske en faglig vurdering som supplement til festivalprogrammets omtaler af de enkelte produktioner.

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - En tiltrængt fælles oplevelse
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
345678910111213141516171819202122

02-04-2012
 

26-03-2012
 

22-03-2012
 

15-03-2012
 

10-03-2012
 

03-03-2012
 

01-03-2012
 

23-02-2012
 

16-02-2012
 

10-02-2012
 

02-02-2012
 

26-01-2012
 

19-01-2012
 

11-01-2012
 

01-01-2012
 

21-12-2011
 

14-12-2011
 

08-12-2011
 

27-11-2011
 

20-11-2011
 

18-11-2011
 

16-11-2011
 

11-11-2011
 

06-11-2011
 

29-10-2011
 

28-10-2011
 

24-10-2011
 

17-10-2011
 

11-10-2011
 

06-10-2011
 

01-10-2011
 

27-09-2011
 

22-09-2011
 

18-09-2011
 

15-09-2011
 

09-09-2011
 

06-09-2011
 

01-09-2011
 

24-08-2011
 

15-08-2011
 

Flere anmeldelser