En spændende diskussion

Det er desværre alt for sjældent, at der er gang i debatspalten på teateravisen.dk i et omfang som nu, hvor indlæg om anmeldelser og anmelderi og (lærings)teater vælter ind.

De mange - og lange - indlæg rummer gode meninger og argumenteren, der er med til at bringe ikke mindst diskussionen om teaterkunst og skolepensum og de forestillinger, der søger at gribe denne kombination, videre.

Seneste indlæg her på portalen - 'Pligt og pensum - eller nye, spændende publikumsmøder?' kommer fra Teater Uden Vægge, der har fået anbragt sig selv i orkanens øje.

For da Niels Erling med en kommentar her på portalen med opfordring 'Til 'kamp mod pjeceforestillinger!' satte gang i en diskussion om de emnebaserede, fagspecifikke forestillinger, som visse teatre laver, lod Teater Uden Vægge sig sluse ind i debatten og leverede et modindlæg ('Pjeceteater' - en nuancering'), fordi de følte sig ramt på den kunstneriske faglighed, også selvom Niels Erling faktisk ikke havde nævnt havde teatret eller deres forestillinger. 

Og da dagbladet Politiken lidt overraskende førte diskussionen videre med store artikler og debatindlæg, lod Teater Uden Vægge sig bruge i en case story omkring forestillingen 'Fra Big Bang til Facebook'.

Man følte sig dog noget skævt positioneret på Politiken, hvor bl.a. en overskrift som 'Pensum og pligt udstikker kurs for dansk børneteater' hverken var specielt sexet eller dækkende for teatrets arbejde.

Nu har Teater Uden Vægge så ført debatten tilbage her på portalen med det ovenfor omtalte lange og kunstfagligt diskuterende indlæg, hvor et hovedbudskab er, at 'vi kunne aldrig drømme om at lave en forestilling om noget, vi ikke selv interesserede os dybt for, og som vi syntes det var relevant for kunsten at beskæftige sig med' - og hvor de tre teaterfolk argumenterer bravt for deres særlige tilgang til teater og et nyskabende møde med publikum.

Det  imødegår/supplerer på sin vis to andre dugfriske indlæg her på portalen om samme emne, nemlig 'Må man lære af teater?', skrevet af Pernille Welent Sørensen, konsulent på Teatercentrum med særlig fokus på formidlere, kulturpakker, netværk og publikumsudvikling, der bl.a. plæderer for, at teatre og lærere indgår i 'dialoger og samarbejder der kan være med til at skabe nye læringsrum også i forbindelse med en teaterforestilling' - og indlægget 'Et (kritisk) samtidsdiagnostisk blik på dansk børneteater' af Julie Johanne Kirkegaard - dramatiker og BA i uddannelsesvidenskab: 'Dansk børneteater må aldrig have til formål at levere undervisning, der opfylder konkrete læringsmål, ej heller have til formål at levere oplevelser', lyder det fra hende i en helhjertet opbakning til Niels Erling.

Niels Erling selv er vist lidt forbløffet over al den virak, han har skabt - men han er kun ærgerlig over, at man ikke har taget hans selvopfundne begreb 'pjeceteater' til sig i denne spændende faglig diskussion om - 'læringsteater'...

(caj)