Af: Henrik Lyding

27. november 2012

En sommerhusdrøm

Der skal ske noget, når man kun er ti år. Desværre hæmmes Maskens gode historie af et slæbende tempo og lidt for mange ord.

Første gang i oldemors sommerhus. Tiårige Cecilie er vildt spændt, men spændingen fuser hurtigt ud, da det viser sig, at hendes forældre absolut ikke har tænkt sig andet og mere end at æde chips og glo fjernsyn. Præcis som derhjemme. Ja, de har tilmed slæbt sofa og tossekasse med hjemmefra, så alt kan være, som det plejer.

I stedet går Cecilie på opdagelse i oldemors gemmer og finder ud af, at hun var en sej lille kone, helt anderledes end forældrene. Eventyrlysten og tilmed pilot med eget fly dengang i 1930’erne.

Og pludselig dukker oldemor op – af skorstenen på sommerhuset, for at det ikke skal være løgn. Sammen tager de på flyvetur oppe på taget, kæmper sig gennem vind og vejr, inden de ender i Ægypten; dér hvor storkene bor.

Og storke betyder noget specielt for Cecilie. Hun bliver nemlig kaldt Storkeben på grund af sine lange stænger. Også af nabodrengen Frederik, hvis oldefar i øvrigt var nær bekendt til Cecilies oldemor.

Og sådan væves fortid og nutid sammen, da Cecilie vågner af eventyr- og oldemor-drømmen – for en sådan må vi vel tro, at det har været. Vågner og begynder at lege med Frederik, så det alligevel bliver en god sommerferie. Og for at det ikke skal være løgn, flyver et storkepar hen over hovedet på dem – de storke, der ikke har været set i området siden Cecilies fødselsdag dengang for ti år siden.

Mere energi og tempo

Det lyder bedre end det er. Dramatikeren Anna Panduro skriver fermt, om end sine steder lovlig floromvundent, men ordene får ikke den rigtige flugt over feltet i iscenesættelsen. Historien mangler energi og tempo. Sindigt er vel ordet, og det er sjældent lykken i en teaterforestilling.

Tilsvarende fanges Lykke Scheuer og René Benjamin Hansen som Cecilies to sofakartoffel-forældre af en tilbagelænet, lidt lakonisk spillestil. Jeg savner simpelthen mere slaw i komediedejen, når de nu er kostumeret så karikeret med kunstige tænder til ham, duller i håret til hende og storblomstrede overdele og skinkehofter til dem begge.

Noget bedre går det for Lykke Scheuer som oldemor i pilot-udstyr, selv om der også her godt kunne være mere spræl i figuren; begyndelsen af flyveturen sydpå giver gode billeder af de to på tagryggen, men ender alligevel med at slæbe, da de endelig når frem. Reaktionen fra publikum kommer spontant – de keder sig over alle de småfilosofiske ord mellem Cecilie og oldemor.

Heldigvis er René Benjamin Hansen sød som nabodrengen Frederik – ivrig og lidt klodset, ligesom Sofia Saaby Mehlum både ligner og lyder som en pige på ti. Fuld af den rebelske energi forestillingen godt kunne have brugt noget mere af.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.