Af: Carsten Jensen

6. november 2011

En rygsæk fuld af oplevelser

Det handler om at optimere koordinering og synlighed, når Copenhagen Kids nu lancerer ’Kulturrygsækken’ med en række kulturtilbud - herunder selvfølgelig børneteater - til nedsat pris til københavnske skoler og institutioner i tre udvalgte lokalområder. Og her er de lokalt udpegede kulturambassadører en vigtig brik.

I Norge fordeler Norsk Kulturråd penge til kultur for børn og unge via ordningen ’Bæremeisen’ (Bæreselen) for de helt små og ’Den kulturelle skolesekken’ (Skoletasken) for børn i hele skoleforløbet. 

Nu lancerer børnekulturnetværket Copenhagen Kids så ’Kulturrygsækken’, som skal sikre nem og billig adgang til kulturoplevelser for dagsinstitutioner, skoler og fritidsordninger. I første omgang sker det som et pilotprojekt i tre udvalgte lokalområder.

Der er tilbud om besøg i teatre og biografer, spillesteder og museer – og værkstedsforløb inden for forskellige kulturelle genrer.

Og en form for udvidet parallelprojekt til projekt ’Kulturpakker’ (www.kulturpakker.dk), som p.t. kører i kommunerne Haderslev, Kalundborg og Skanderborg, og som kompetencecentrene Teatercentrum, Levende Musik i Skolen (LMS) og Dansens Hus, står for.

Disse tre interessenter er også med i samarbejdet omkring ’Kulturrygsækken’ sammen med Det Danske Filminstitut og Skoletjenesten.

’Kulturrygsækken’ finansieres med tilskud fra Københavns Kommune og den allestedsnærværende Bikubenfonden.

Og der holdes lanceringskoncert tirsdag 8. november på Ideal Bar i Vega med Überlyd og Chapper og åbningstale af kulturborgmester Pia Allerslev (V).

Foldere med tilbud

De prisnedsatte tilbud på kultur præsenteres i to foldere. Det handler om billedkunst (på museer eller som lokale workshops), dans (på teatre eller som workshops), teater (på teatrene samt som en enkelt workshop), musik (på spillesteder eller som koncerter på skoler) og film (i biografer og kulturhuse og som workshops).

Der er små forskelle i udbud og muligheder i de to foldere, der henvender sig til henholdsvis Daginstitutioner og Skoler & fritidsordninger.

Fælles er dog lavere priser, end skoler og institutioner selv kunne opnå ved at tage i stor flok eller mindre grupper til de steder, hvor de respektive kunstformer normalt udfolder sig.

Således er der – udover workshops m.v. – som hovedregel tale om forestillinger, film, koncerter osv., der ikke afvikles specielt for skoler og institutioner, men hvor disse kan købe sig ind i de normale repertoire- og udstillingsperioder m.v.

Der er udpeget en række ’kulturambassadører’ på de enkelte skoler og institutioner, som så skal stå for tilmeldinger og lokal organisation.

Pilotprojekt

Tilbuddene fra ’Kultursækken’ startede i slutningen af oktober og løber i første omgang frem til og med juni 2012.

’Kulturrygsækken’ som nævnt et pilotprojekt i tre lokalområder – Indre Nørrebro, Indre Vesterbro og Amager Nord – hvor alle daginstitutioner, skoler og fritidsordninger kan deltage, og man så kan afprøve forskellige modeller ud fra de lokale brugeres ønsker og behov.

Den professionelle scenekunst for børn og unge fylder sin væsentlige del af ’Kultursækken’, og det bliver da spændende at se, hvor meget de stationære københavnske børneteaterscener vil kunne mærke tiltaget i form af øget tilstrømning i tider, hvor flere af dem ellers må konstatere, at institutionerne har fået færre penge til opsøgende kulturbesøg.

Hvor daginstitutionerne eksempelvis kan tage til udvalgte teaterforestillinger til en pris for 25 kroner pr. barn, kan skoler og fritidsordninger komme til med klasser/grupper til enhedsprisen 500 kr. pr. forestilling – og et noget større udvalg.

500 kroner er også prisen for de fleste workshops i ’Kultursækken’. 

Vigtigt netværk af kulturambassadører

Pernille Welent Sørensen, der er formidlerkonsulent på Teatercentrum med særligt ansvar for bl.a. Kulturpakker, netværk og publikums udvikling, uddyber det økonomiske aspekt:

»Man betaler 500 kr. pr. klasse, og så supplerer ‘Kulturrygsækken’ op, så teatrene – og udbyderne af de andre tilbud – får den betaling, som de plejer efter de forskellige billetordninger, der nu er. Derfor er det særlig favorabelt at bestille workshops, fordi de som regel er meget dyrere. I pilotprojektet har der været en ønske at skabe overblik og forenkle – samt give mulighed for at opleve professionel kunst igennem mødet med eller i arbejdet sammen med kunstnere.«

Hun kan også fortælle om de foreløbige erfaringer:

»De skoler og institutioner,  hvor vi har været i personlig kontakt, er der hul igennem, så der er ingen tvivl om, at det netværk af kulturambassadører, som ‘Kulturrygsækken’ arbejder på at etablere, er helt centralt i forhold til at skabe en mere aktiv formidlingsstruktur i København. Daginstitutionsområdet er der, hvor det er ‘lettest’ at afsætte ‘Kulturrygsækken’s produkter – altså i børnehaver og vuggestuer – mens det kræver mere på skoleområdet og på fritidshjem.«

Pernille Welent Sørensen kan endnu ikke sige så meget om, hvorvidt det fx. har betydet mersalg på teatrene.

»Det er svært at sige noget om, men hvis vi går ud fra, at de skoler og daginstitutioner, der p.t. har budt ind, ikke ville have gjort det ellers, så er der omkring 50 reservationer nu – som fordeler sig ud over de forskellige ‘produkter’ – og her er de 17 reservationer på teaterforestillinger.«

Det er – selvfølgelig – planen at udvide pilotprojektet til hele Københavns Kommune.

»Pilotprojektets nuværende afgrænsning afspejler de midler, vi har. Men skulle en skole fra Indre by eller Nordvest byde ind, ville de også få mulighed, hvis der er altså er flere ledige pladser. Ambitionen er, at ‘Kulturrygsækken’ kommer til at dække hele kommunen, og at der etableres et levende netværk af kulturambassadører, som kan sikre, at alle børn og unge i København møder den professionelle kunst og/eller samarbejder med kunstnere,« lyder det fra Teatercentrums centrale repræsentant i projekt ‘Kulturrygsækken’.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.