Af: Carsten Jensen

3. marts 2012

‘En rigtig svær beslutning’

Københavns kulturborgmester, Pia Allerslev, varsler mulige teaterlukninger blandt de små storbyteatre i København, efter at Kulturministeriet har meldt ud, at man fra 2014 sænker det statslige refusionstilskud. Med kommunens eget bidrag til besparelser vil der således mangle 2,5 mio. kr. årligt – svarende til driftstilskuddet til et af de nuværende børneteatre. De små teatres egen organisation, TIO, mener, at der er behov for, at politikere på landsplan tager et større ansvar for kulturpolitikken.

Der bides negle rundt omkring på de små storbyteatre i København forud for den snarlige indgåelse af nye driftsaftaler, efter at kommunen har meldt ud, at der vil mangle 2,5 mio. kr. årligt fra 2014 – svarende ret præcist til det økonomiske tilskud, som flere af børneteatrene og et par af de støttede voksenteatre oppebærer.

Mankoen på de 2,5 mio. kr. – ud af et årligt støttebeløb til hovedstadens 13 små storbyteatre på p.t. ca. 44,5 mio. kr. – opstår primært, fordi Kulturministeriet har varslet nedskæring af det statslige rammebeløb til storbyteaterordningen på 1,8 mio. kr., mens Københavns Kommune selv har 0,7 mio. kr. mindre i kassen til teatrene.

Kulturborgmester Pia Allerslev (V) har offentligt meldt ud, at hun ser tre scenarier: Lukning af et eller flere af de små teatre, fordelingen af besparelsen på alle de nuværende teatre ud fra salamimetoden – selvom kommunen i en ny evalueringsrapport (læs artikel) erkender behovet for et økonomisk løft for de enkelte teatre – eller at staten trækker sit budgetrammeforslag tilbage eller på anden vis sikrer kompensation.

Mediebåret nødsignal

Der næppe tvivl om, at kulturborgmesteren satser på det sidstnævnte – og der er således en stor portion signalværdi i hendes alarmerende udmeldinger om truede teaterdød i hovedstaden. Nu skal der lægges et pres på kulturminister og kulturpolitikere for at nå en mindelig løsning.

Københavns Kommune har dog selv ved tidligere lejligheder fundet ekstra midler til de små storbyteatre, der som så mange andre teatre døjer med at få økonomien til at hænge sammen, men det er altså ikke udmeldingen denne gang:

»Da vi sidst skulle vælge teatre (i 2008, red.), besluttede vi i Københavns Kommune at tilføre teatrene 5,6 mio. kr. ud over den bevilling, vi allerede gav, og uden at staten matchede denne tilskudsforøgelse. Dette gjorde vi, fordi vi er stolte over og glade for vores små storbyteatre,

og fordi teatrene længe havde klaget over, at økonomien var så stram, at de ikke kunne producere det de ønskede og udnytte kapaciteten på teatrene fuldt ud. Denne tilskudsforøgelse fastholder vi, dog undtaget 0,6 mio. kr. (0,7 mio. kr. i 2012-priser), der var en midlertidig bevilling,« siger hun.

»Desværre har vi i samme periode oplevet, at staten igen og igen har skåret i deres del af tilskuddet. Og selvom vi har gjort, hvad vi kunne for at kompensere for besparelserne, har teatrene oplevet, at deres tilskud har været fastfrosset stort set uden prisfremskrivninger i hele perioden,« udtaler Pia Allerslev til børneteateravisen.dk.

Principper på spil

Man kan måske mene, at 2,5 mio. kr. er i absolut frimærkekassestørrelse for en kommune som København, hvis årlige samlede budget ligger på omkring 40 mia. kr.. – og det ville nok også være muligt at finde de udbasunerede 1,8 mio. kr. i Kulturministeriets sparekatalog, hvis det virkelig gjaldt – men der er selvfølgelig principper på spil i kampen om teaterlivets offentlige finansiering.

Ordningen med små storbyteatre blev udmøntet i 1996 som en pendant til egnsteaterloven, der gælder for små teatre uden for København og de tre landsdelsscenebyer, og fra starten var der tale om en fast statslig refusion på 50 procent for såvel egnsteatre som små storbyteatre.

En halv snes år senere indførte daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) et finanslovsreguleret økonomisk rammeloft over det statslige tilskud, hvilket i Københavns tilfælde betyder, at statens tilskud nu blot udgør 37 pct. af det samlede tilskud, men kommunen altså må hoste op med de 63 pct.

Tilsvarende har Kulturstyrelsen netop meldt ud, at refusionsprocenten for landets egnsteatre bliver på 41 pct. i år – og altså også et godt stykke fra de førhen så skattede 50 pct.

Og som de små teatres samlende organisation, Teatrenes InteresseOrganisation (TIO) påpeger i en pressemeddelelse efter et møde fredag med de berørte små storbyteatre i København, så er det faktisk de små teatre med deres beskedne – eller i flere tilfælde slet ingen støtte – der producerer omkring 75 pct. af alt teater i landet.

»Det er paradoksalt, at der skæres der, hvor man får allermest for de offentlige tilskudskroner. Et teater risikerer nu lukning til trods for fremgang både publikumsmæssigt og kunstnerisk. Alle undersøgelser viser, at en by med et levende kunst- og kulturliv er en attraktiv by. De små storbyteatre er med til at sørge for, at der er et alsidigt og varieret udbud af scenekunst, der også udvikler teaterudbuddet og stimulerer vækstlaget. Det er ofte her de nye tiltag sker, det er her der arbejdes internationalt og udvikles nye teaterformer – for relativt få midler,« siger TIO’s formand, Gitta Malling, i en pressemeddelelse.

Fokus på det nationale niveau

TIO er naturligvis bekymret for den fortsatte tendens til at udsulte de små driftssikre teatre, men ønsker også at hæve nogle af problemfelterne op på et nationalt niveau og få landspolitikerne til at forstå, at de må tage et større ansvar for den samlede kulturpolitik.

Sådan lyder det i hvert fald fra TIO-næstformand Jørgen Carlslund, der også er kunstnerisk leder af teatret ZeBU på Amager, som er det senest tilkomne børneteaterproducerende lille storbyteater i Københavns Kommune.

»I den aktuelle sag ved vi på forhånd, at Københavns Kommune er særdeles positiv over for deres små teatre, men TIO’s fokus går videre: For de fleste kulturpolitikere kan jo godt se problematikken, men de skal også gå videre og tage ansvar også for egnsteatre, små storbyteatre og de andre, der er med til at definere dansk kultur- og teaterliv,« lyder det fra Jørgen Carlslund, der generelt efterlyser flere visioner hos landets politikere.

Dem vil Teatrenes InteresseOrganisation gerne bidrage med, men i den helt konkrete situation har man i første omgang bedt om et møde med Pia Allerslev og med Scenekunstudvalget – der er rådgiver for Københavns Kommune omkring byens små teatre.

Ligeledes har man også bedt at få foretræde for Folketingets Kulturudvalg og kulturministeren for at lægge pres på deres ansvarsbevidsthed…

Omfordeling og skævheder

»Kulturpolitikere i både rød og blå blok HAR godt nok proklameret, at der ikke kommer flere penge til teaterområdet, men at der højst kan blive tale om en OMFORDELING. Og her vil TIO så bede om konkret handling,« lyder det fra Jørgen Carlslund, der bl.a. i den konkrete situation undrer sig over et misforhold mellem, at Københavns Kommune giver over 40 mio. kr. i særtilskud til den statsfinansierede Operaen, mens staten giver mindre end 20 mio. til hovedstadens små teatre.

Han håber, at det bliver muligt at rette op på skævhederne omkring bl.a. de københavnske små storbyteatre ved de næste finanslovsforhandlinger, hvor rammebevillingerne er en del af spillet.

Og så vil TIO søge at bringe alle landets små storbyteatre tættere sammen. Organisationen vil tage initiativ til, at landets fire kommuner med små storbyteatre mødes og diskuterer fælles problematikker i stedet for at være fire små øer i det samlede teaterlandskab.

Her handler det ikke så meget om selve teatrene, der sagtens kan finde ud af at mødes og samarbejde, men nok så meget de respektive kulturforvaltninger.

’Kommunen vil ikke betale’

Om det kan bringe givtige fælles fodslag mellem de fire byers teaterpolitikker, er så en anden sag.

En ramsaltet iagttager af kulturlivet, nu afgået professor Jørn Langsted ved Aarhus Universitet, var ikke imponeret over Københavns håndtering af sit teaterliv, da han i forbindelse med den ballade, der opstod, da der senest i 2008 skulle vælges storbyteatre i København, udtalte, at det var problematisk, at staten løbende har overladt teaterpolitikken til kommunen.

’I København handler det om, at kommunen ikke vil betale for det kulturliv, de får. De har i århundreder været vant til, at alle de statslige store institutioner lå i København, og at de fik dem gratis, imens alle andre kommuner har været nødt til selv at banke et kulturliv op. Københavns Kommune burde både kulturpolitisk og teaterpolitisk komme meget mere på banen. Som storbyteaterordningen fungerer nu, så ser vi en teaterpolitik uden styring, hvor aben er placeret hos overborgmesteren og Borgerrepræsentationen’. (Information maj 2008).

Teatre udpeges til april

Den udtalelse skriver hverken kulturborgmester Pia Allerslev eller hendes kulturpolitiske kommunale kolleger næppe under på, men lige nu skal de også forholde sig til dagens virkelighed.

For selvom Kulturministeriets udspil til lavere statsligt rammebeløb først gælder fra 2014, får det direkte virkning på den proces, der p.t. er i gang med at udvælge teatre til ordningen for 2013-2016.

De nuværende aftaler udløber nemlig med udgangen af året, og med nye fireårige aftaler agter kommunen ifølge Pia Allerslev at disponere ud fra den laveste bevilling.

Hvis man vælger at beholde de nuværende 13 teatre – eller det nuværende antal med enkelte udskiftninger – vil en salami-besparelse på 2,5 mio. kr. stå i grel modsætning til den nylige evalueringsrapports  udmelding om, at de nuværende 13 teatre har præsteret væsentligt mere end aftalt – ikke mindst blandt børneteatrene, der generelt har meget større belægningsprocenter og ekstra aktiviteter på cv’et.

»De nuværende små storbyteatre har alle opfyldt de nuværende aftaler, ja faktisk langt mere end det, vi har krævet,« som Pia Allerslev siger til børneteateravisen.dk

Og hvis man vælger at droppe et – eller flere teatre – kan det/de med rette føle uretfærdigheden. Samtidig står mange nye ansøgere i kø for at komme ind i varmen og få status som et af de kommende små storbyteatre i København.

»Blandt de nye ansøgere er der rigtig mange gode bud på nye spændende scener og teateroplevelser,« lyder det fra Pia Allerslev, der erkender, at der skal tages svære valg.

Potentielle fremtidige små storbyteatre i København HAR allerede i januar været til møde – ca. 20 minutter pr. teater – med Københavns Kultur- og Fritidsforvaltning for at give deres ansøgninger et ekstra ord med på vejen og svare på eventuelle spørgsmål, og ifølge kommunens køreplan skal valget af teatre og fordelingen af driftsmidler inden for rammeaftalen afgøres i løbet af april måned.

»Hvordan rammen vil blive fordelt på teatrene, og hvor der vil blive skåret, er op til hele Kultur- og Fritidsudvalget at afgøre. Et er dog sikkert: Det bliver en rigtig svær beslutning,« lyder det fra Pia Allerslev.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere