'Bottom Rocks': En modig forestilling

Agnete Krabbe kommenterer Henrik Lydings anmeldelse af ZeBU-forestillingen 'Bottom Rocks':

Jeg har nu læst denne anmeldelse flere gange. Hver gang en smule mere forundret, hvorfor jeg har brug for at kommentere på den.

Selv var jeg ikke til stede til samme forestilling som anmelderen. Derfor kan jeg heller ikke forholde mig til de konkrete kritikpunkter som fx længden af forestillingen eller antallet af øh´er.

Men jeg kan forholde mig til, at anmelderen ikke lader til at have forstået forestillingens grund-præmis. Og at han dermed ikke har for øje, hvad denne form kan.

For ja - forestillingen er mange steder improviseret. Men det har intet at gøre med en dramatime.  

Karaktererne fremstår klart og der bruges god tid til at etablere en historie, hvorfor publikumsinddragelsen i første del af forestillingen, er relativt begrænset.

Med dette klare afsæt lader skuespillerne i højere og højere grad, publikum beslutte historiens gang med et simpelt “ja” eller “nej". I mine øjne er det en meget nøgtern og ærlig form for publikumsinddragelse, der både tager publikums beslutning alvorligt og viser konsekvensen lige nu og her. I en teenagers univers, hvor et “ja” eller et “nej” kan gøre hele forskellen, forvandles publikums enkle svar til hovedkarakterens store dilemmaer.

Det er farligt at lade publikum forandre historiens gang, men det er samtidig netop dét der er modigt - og det mod engagerede mig som publikum. Jeg var for optaget af at føle med og mod karaktererne til at lade mig gå på af de få historier, der blev tabt på gulvet. For det skete også til den forestilling, jeg så. Og det bidrog også hos mig til en følelse af, at nogle af historierne ikke var forløst. Men jeg havde samtidig haft en levende teateroplevelse, som havde rykket på mit syn på, hvad teater også kan. Fordi der var en klar grund-præmis, og fordi jeg aldrig var i tvivl om denne.

Jeg oplever 'Bottom Rocks' som en modig forestilling, som tager publikum alvorligt og i mit tilfælde fik mig til at mærke efter. Derfor kan jeg leve med de steder hvor forestillingen snublede lidt over sig selv.

Agnete Krabbe er freelance-teaterproducent