DEBAT
11-06-2023
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022

Te-Atoriet: Far, Mor og Skillemis

Nina Marie Birk som lillesøster Mille, der forsøger at tegne og digte sig ud af forældrenes forestående skilsmisse og flytning. Foto: Søren Balle

En lykkelig skilsmisse

29-11-2012
God forestilling fra Te-Atoriet om at være barn i en familie, der skal skilles, trænger til en kærlig og fast hånd, før den er helt, som den bør være.
FAKTA
Te-Atoriet: Far, Mor og Skillemis -

Tekst: Line Mørkeby. Scenografi og animation: Line Jak. Instruktion: Mikkel Flyvholm. Medvirkende: Margit Watt-Boolsen og Nina Marie Birk. Aldersgruppe: 6-12 år. Varighed: 45 minutter. Set 25. november 2012 på Børnescenen på Folketeatret, hvor den spiller til 30. november. Spiller på Festival 2013 i april 2013, samt på turne i sæson 2013-14.  www.atoriet.dk

Glæden holder ikke længe. Inde på sit værelse sidder Mille, 7 år, og klamrer sig til forestillingen om, at hun er en del af en lykkelig familie. Med far, mor og storesøster Cille i det dejlige hus.

Men ulykken lurer lige uden for Milles dør. Far og mor skal skilles, de skal flytte fra det dejlige hus, og Mille og Cille skal bo hver sit sted.

Mille sidder i sengen og tegner, mens vi ser med. Bogstavelig talt, for Milles tegninger forstørres op på bagvæggen i værelset, mens Mille forklarer. Om far og mor, om den væmmelige ejendomsmægler, der bare er ude på at sælge huset, om flyttemanden, der elsker at flytte andre menneskers ting, og om advokaten med alle sine papirer.

Onde mennesker er de, synes Mille, for de vil splitte det bedste hun har i denne verden, sin familie. Og vi ser dem på bagvæggen, grimme og grådige tegneseriefigurer, som ingen kan holde af.

Imens brager storesøster Cille ind med flyttekasser og bekymret hjælpsomhed, for de skal flytte næste dag, og Mille er slet ikke begyndt at pakke endnu. Fordi hun ikke vil flytte. Fordi hun vil sætte tiden i stå, så alt kan blive som hun vil have det. En lille pige på syv år, trodsig og urimelig over en verden, hun ikke forstår.

Men så er det, at hun tegner en grøn kat, Skillemis. Den skal være hendes nye bedste ven, nu hvor storesøster har svigtet ved at acceptere tingenes tilstand. Og Skillemis bliver levende – eller er Mille bare faldet i søvn og drømmer? – og tager hende med ind i væggen. Ind hvor ejendomsmægleren, flyttemanden og advokaten bor.

Dér finder Mille ud af, at de måske ikke er så slemme endda, og med hjælp fra Skillemis, der er en meget pædagogisk kat, erkender hun også, at det er muligt fortsat at være en familie, der elsker hinanden, selv om man nu skal bo hver for sig.

Skal strammes op

Så det er sådan set en god historie om skilsmisse, vi her får fortalt. Behændigt sniger den sig udenom årsagen til skilsmissen, så ideen om den lykkelige familie kan opretholdes, men det gør nu mindre.

Problemet i forestillingen ligger i, at den trænger til et par kærligt strammende hænder, der kan gøre den endnu bedre. For den er nemlig, sine mangler til trods, grundlæggende en god oplevelse. Men sproget kunne løftes, lige som Milles oplevelser inde i væggen trænger til en mere elegant udformet løsning. Det bliver lidt ubehjælpsomt med krøllet sort inddækning og udklædte, småsnakkende figurer, der mangler både skarphed og præcision.

Men Nina Marie Birk er glimrende som Mille, lige til at identificere sig med. Margit Watt-Boolsen er også god som Cille – deres søskende-pingpong klinger ægte i hver en tone.

Det er også Watt-Boolsen, der tager sig af figurerne inde i væggen, og her er hun hæmmet af besværlige kostumer og slatten dialog. Så strammede man op og rensede ud, kunne ’Far, mor og Skillemis’ blive en endnu bedre forestilling. Materialet og mulighederne er der nemlig.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Far, Mor og Skillemis
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
910111213141516171819202122232425262728

06-09-2016

05-09-2016

02-09-2016

31-08-2016

29-08-2016

24-08-2016

22-08-2016

18-08-2016

16-08-2016

15-08-2016

11-08-2016

08-08-2016

05-08-2016

02-08-2016

16-07-2016

12-07-2016

04-07-2016

30-06-2016

27-06-2016

23-06-2016

21-06-2016

18-06-2016

16-06-2016

14-06-2016

12-06-2016

10-06-2016

08-06-2016

04-06-2016

03-06-2016

01-06-2016

30-05-2016

27-05-2016

25-05-2016

23-05-2016

19-05-2016

17-05-2016

15-05-2016

13-05-2016

11-05-2016

09-05-2016

Flere anmeldelser