Af: Randi K. Pedersen

24. november 2020

En kakofoni af vellyd og fællesskab

Der er overskud hele vejen rundt i billederne af Danmark, hvor musik og tale bliver et nyt fælles sprog – en ny slags musikdramatik for børn på et meget højt niveau.

Hvordan kommunikerer man med hinanden, når man ikke taler samme sprog, men tre forskellige? Når Frk. Klassisk i lang grøn velourkjole spiller klaver og elsker klassisk musik og naturen. Mens Hr. Jazz med saxofon , cowboybukser og hvide sneakers elsker storbyen og dens jazzmusik? Og hvad gør man, når danske ord trænger sig på og vil være med? Man prøver. Først lidt forsigtigt og hver for sig, men efterhånden i en kakofoni af musikalsk vellyd, humor og fællesskab.        

For en ting er at få en indlysende god og sympatisk idé. Noget andet er at kunne omsætte et ambitiøst koncept til underholdende og tankevækkende musikteater for børn. Begge dele lykkes i ’Danmarks Billeder’, der i et originalt og overbevisende samspil mellem musikalske genrer og skuespil tager publikum med på en strejftur i Danmark. 

Den lægger ud i Skagen, hvor Danmark ender  – eller måske begynder. Der, hvor det voldsomme Vesterhav møder det roligere Kattegat og sød musik opstår mellem klaver og saxofon…

Derfra går turen ind i skoven, hvor det myldrer med skovduer, ræve og dådyr i selskab med Frk. Klassisk og Hr. Jazz, der lukker op for poesien med saxofonens herlige udgave af ’I skovens dybe stille ro’. 

Så stiger musikken pludselig i tempo og rammer byens puls, og mens solen stiger, vågner storbyen med sine lyde og sin larm leveret af barytonsax og klaverets dybe toner. Det hektiske liv er hårdt for mennesket, der halser komisk af sted, men når ind om kirkegårdens vemodige fred før turens endestation, Carstensen Tivoli.

Musikkens tredje stemme

Med en spinkel guldtråd på sort baggrund tegnes fortællingen undervejs op med blandt andet Københavns skyline som en smuk og let forståelig illustration, der er med til at visualisere teksten uden at trænge sig på. Tivoli byder sig til med sin evigt fortryllende have, hvor Pantomimeteatret trodser nutidens mere brutale, men nødvendige forlystelser. 

Haven er også stedet, hvor vi fra Pariserhjulets gondoler ser hele det mangfoldige Danmark fra Skagen til Lolland i fugleperspektiv og erkender, at vi er et lille land i en stor verden fuld af forskellige sprog.   

’Danmarks Billeder’ bliver præsenteret som en koncertfortælling. Det er det også, men det er mere end en det. Med pianisten Maria Teresa Assing og Thomas Hass på saxofon er der musikalsk idérigdom og overskud hele vejen rundt. 

Det gælder også skuespilleren Britta Thøgersen Toft. Som forestillingens fortæller får hun det talte ord, beskrivende lyde og et skønt rap-nummer til at glide ubesværet ind og ud af musikken som en tredje stemme og med masser af medfortællende krop. 

Til sammen lader de publikum opleve, at det sagtens lader sig gøre at tale sammen, selv om udgangspunktet er vidt forskellige sprog. Men også, at der i forsøget  på at forstå hinanden opstår et nyt fælles sprog, der er fuldt af liv og varme. Levende musik i alle former, farver og genrer – også den klassiske og jazzen – er stadig en del af dansk børne- og ungdomsteater og for børnenes skyld – heldigvis for det.

I ’Danmarks Billeder’ går man hele vejen og skaber en ny slags musikdramatik på et højt niveau, som børn ikke kan opleve andre steder.   

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.