Af: Carsten Jensen

9. januar 2017

En institution i dansk børneteater!

Mindre kan ikke gøre det, når man snakker om Michael Ramløse, der forleden holdt afskedsreception på Fair Play i Holbæk efter 40 års virke for børneteatret som dramatiker, komponist, oversætter og organisatorisk fyrtårn som bl.a. leder af Teatercentrum, adm. leder på Fair Play, generalsekretær i International ASSITEJ, formand for Refusionsudvalget og meget mere. Han vil blive savnet gevaldigt - ikke mindst blandt dem, der kæmper for børneteatrets kunstneriske niveau og mod lovgivernes økonomiske og strukturelle benspænd.

'Jeg var slet ikke klar over, at jeg var så enestående og fantastisk', lød det lunt fra Michael Ramløse, da han over en lang fredag med overmåde velbesøgt reception og stor afskedsfest blev hyldet og prist med lange og gode taler, sange, breve og stående ovation fra kolleger, samarbejdspartnere, organisationer, venner og familie m.fl.

Men der er jo ganske meget om snakken. Det er næppe muligt at finde nogen anden enkeltstående person, der har virket så bredt og samlet betydet så meget for dansk børneteater gennem en imponerende 40-årig periode som Michael Ramløse, der takker af efter 20 år som administrativ leder for Teatret Fair Play i Holbæk, men på cv'et har en lang række vigtige organisatoriske poster foruden et omfangsrigt virke som dramatiker, oversætter, musiker, komponist og igangsætter m.v. (se faktaboks).

Det er simpelthen en institution i dansk børneteater, der nu træder ud af aktiv tjeneste…

På gensyn…

Og, som det blev fremhævet i de mange taler, krydret med personlige anekdoter for at understrege de vigtige pointer og for at tegne et helstøbt billede af Michael Ramløse, så har han altid arbejdet for børneteatret og aldrig for egen vinding eller personlig succes.

Der kunne godt observeres lidt fugt i øjenkrogen i ny og næ hos midtpunktet, mens den ene fortjenstfulde indsats efter den anden blev fremført:

Bl.a. fra skuespiller Vigga Bro, der priste sig selv for at få Michael ansat i Banden efter tiden som militærnægter og dermed sikre teatret talent i både administration og dramaturgiat; Professor og børnekulturforsker Beth Juncker om Michaels kvaliteter som dramatiker og organisator og foregangsmand for børneteatrets kvalitative løft og det internationale udsyn; Teaterleder Kristoffer Møller Hansen om via Michaels værker og virkemåde at få blik for teatermiljøet og selv eftersætte en karriere; skuespiller m.v. Lene Vestergård om at få personlig sparring til alle tider og styr på egen kunstnerisk usikkerhed.

Og sådan blev det ved. Mange havde ordet, enkelte diverterede også med sange og musik – herunder fra Ramløses eget storladne repertoire – og så sørgede hovedpersonen selv for underholdning ved at lede forsamlingen gennem en russisk (drikke)vise og som tangentbetjenende medlem af Fair Plays eget husorkester.

Og selvfølgelig måtte vennerne og kollegerne på Fair Play også sige bevæget farvel, hvor skuespiller Henrik Steen Larsen og kommunikationsmedarbejder Maria Lilholt-Grøne strøede en række anekdoter ud om både livet på landevejen og i teatret.

Ingen havde i øvrigt lyst til at kalde fredagens følelsesbombardement for 'afsked', så det blev til 'på gensyn'….

Mange kasketter

Men det hele begyndte altså for over 40 år siden, da den nybagte cand. mag. i russisk og tysk valgte at aftjene sin værnepligt som militærnægter i Banden, der i 1976 var et af tidens absolut førende gruppeteatre.

Efterfølgende blev han ansat som administrator, hvor han fik sat styr på økonomien ('uden at vi af den grund fik mere i løn', som det lød fra Vigga Bro) og også kunne blande sig i repertoire og forestillinger, komponere musik, skrive dramatik m.v.

Det blev også til optræden som spiller og musiker (bl.a. 'Trafford Tanzi'), og da Michael Ramløse forlod Banden i 1984, var det som fuldbefaren dramatiker, aktiv stemme i teaterdebatten og organisationslivet (bl.a. som medlem af UBOT, Teatercentrums styrelse), og som sådan virkede han frem til ansættelsen i 1987 som sekretariatsleder på samme Teatercentrum og dermed også arrangør af den store festival i april, som han gennem sine ni år på posten moderniserede, professionaliserede og internationaliserede. Sidstnævnte ikke mindst i kraft af, at Ramløse også lige påtog sig den arbejdskrævende tjans som generalsekretær i International ASSITEJ (1990-96), som han med hjælp fra ligesindede kreative nordiske teaterfolk fik banket ud af en eurocentrisk dvale og til en verdensomspændende og innovativ organisation for børne- og ungdomsteater.

Internationaliseringen

Det betød helt konkret, at de store aprilfestivaler fra slut-80'erne og frem til dag er blevet et tilløbsstykke for udenlandske festivalarrangører og teaterfolk og at danske børneteatre kunne turnere udlandet tyndt og gøre det nærværende og indholdsrige børneteater til en kulturel eksportsucces. Og et eftertragtet eksempel i andre lande på, hvordan 'rigtigt' børneteater kan se ud…

Det er således også ganske betegnende, at der ved arrangementet fredag indløb lange breve fra udenlandske samarbejdspartnere og ASSITEJ-topfolk, der takkede Ramløse for hans indsats både for ASSITEJ og det internationale samarbejde.

Han er kendt over den ganske (børneteater)verden og var det selvfølgelige valg til at styre ASSITEJ's verdenskongres og festival sikkert i mål, da mega-arrangementet blev afviklet i København og Malmø i maj 2011 og også tjente som et succesrigt brobyggerprojekt for Øresundsregionen.

Kun de nærmeste vidste, at Michael Ramløse ganske få måneder forud for arrangementet havde gennemgået en hjerteoperation og efterfølgende horribel fejlbehandling, der betød konstante smerter – men arbejdet og ansvaret skød han ikke fra sig.

Fair Play – og alt det andet

Efter afgangen fra Teatercentrum i 1996 søgte Michael så jobbet som administrativ leder af Teatret Fair Play ('det passede mig godt at få 'fingrene ned i det', det handler om efter de mange år på de såkaldt bonede gulve'), hvor han i et parløb med teatrets kunstneriske leder Robbert Parr fik ført det omstrukturerede teater fra kollektiv afmagt til sikker kunstnerisk kurs med en række gode forestillinger, hvor Michael både var leveringsdygtig i manuskripter, oversættelser, kompositioner og dramaturgisk medspil til Parr.

Dette arbejde betød selvfølgelig ikke, at han sagde nej til at blive den første formand for Refusionsudvalget (1997-2001) og fik lagt en praksis og strategi for arbejdet i det forkætrede udvalg, der har til formål at sikre håndværksmæssig kvalitet i de forestillinger, som ustøttede teatre søger refusionsgodkendelse til.

Både dengang og nu har det været øretævernes holdeplads, men det første udvalg er det eneste, der er blevet truet med boykot af deres tilholdsteatres forestillinger fra bl.a. et par teaterforeningsfolk, der mente at udvalget primært søgte at holde konkurrerende forestillinger væk…

BTS-formand på barrikaderne

Efter disse bråvallaslag, hvor Michael Ramløse altid fremførte argumenter for, at det var vigtigt at bevare et ordentligt fagligt niveau for de børneteaterforestillinger, der blev udbudt med refusion til formidlerne, holdt han et par måneders organisatorisk pause, inden han i efteråret 2001 lod sig vælge til formand for BørneTeaterSammenslutningen (BTS, nu en del af fusionsorganisationen TIO) og sad i en fire-års periode, hvor han talte magten i form af lovgivere og statslige organer midt imod.

Berømt er således den tale, som han leverede ved den officielle åbning af aprilfestivalen i Lyngby i 2002, hvor åbningsforestillingen blev afbrudt efter 85 pct. af spilletiden for at markere de 15 pct., som den borgerlige regering havde skåret af kulturbudgetterne. 

Ramløses talte om et nyt stykke,  'I hovedet på en ung kulturminister', hvor han skosede den tilstedeværende kulturminister Brian Mikkelsen for at sige et og gøre noget andet.

Ministeren var rasende, de lokale honoratiores ligeså – men BTS-formand Ramløse talte for teatrene og ikke fordrageligheden.

I øvrigt fik Ramløse og Mikkelsen siden et udmærket forhold, og ministeren mødte gerne frem ved festlige lejligheder. Herunder den omrejsende Caravane-festival, som Ramløse og Fair Play var medinteressenter i. Og såmænd også ved herværende redaktørs bogreception, da andet bind i børneteatrets historie, 'For det største i de mindste', skulle præsenteres på Hofteatret i 2004.

Russisk for viderekomne

Bogtitlen er i øvrigt et delcitat fra Ray Nusselein, der med Paraplyteatret flere gange turnerede i Sovjet/Rusland og havde Michael Ramløse med som tolk og organisator i det store og besværlige land.

Ramløse mestrer adskillige andre sprog, men har man set ham skælde hovne russiske toldere eller hotelfunktionærer huden fuld for ikke at passe deres arbejde, ved man, at han behersker både de subtile grovheder og sproglige nuancer.

Og det har han også gjort god brug af på den mere diplomatiske måde i sin periode som generalsekretær for International ASSITEJ, hvor man kan møde ganske mange selvglade og -iscenesættende teaterfolk med helt personlige dagsordener.

Så selvom Michael afgjort besidder et iltert temperament, oplever man også en overmåde rummelighed over for både venner og modstandere i de kollegiale, organisatoriske og politiske spil.

Og et festligt gemyt. Michael Ramløse er ved skæbnens lunefuldhed begavet med et efternavn, der står i forunderlig kontrast til hans naturlige tørst, som gerne kommer til udtryk i gode venners lag. Tilføjet heftige rygevaner, der nok er aftaget de seneste år, men som ingenlunde er lagt på hylden.

Tillige med en udbredt mangel på personlig forfængelighed – der for år tilbage fik nogle kære kolleger til at oprette en forening til Michael Ramløses forskønnelse. 

En god leder

Men ovenstående er på sin vis bare en rammefortælling for den indsats, som Michael Ramløse kontinuerligt har ydet kunstnerisk, strukturelt og kulturpolitisk for at hæve niveauet og sikre bedre arbejdsvilkår for dansk børneteater. Og god kunst for børnene.

Og til opremsningen af hans mange fortjenester vil han selv stensikkert insistere på at fremhæve de medarbejdere, som han har omgivet sig med gennem årene – og hvor mange af dem ikke tøver med at kalde ham den bedste chef, de har haft, bl.a. fordi han altid har forstået at uddelegere både opgaver og ansvar.

Dog har ingen været i tvivl om, hvem der bestemte eller stod til ansvar. I sin tid som leder af den store aprilfestival kunne han opleve, hvordan formidlere brokkede sig over det umulige billetsystem (det var før digitaliseringens tid), teatrene over indkvartering og de mange arbejdsopgaver (som nu er blevet færre) og spillelokaler, mens tilrejsende honoratiores forgæves forlangte særbehandling.

»Men her behandler vi alle lige – dårligt!« lød det så galgenhumoristisk fra Michael Ramløse, inden der blev arbejdet videre med problemløsningerne…

Han har samtidig altid haft tid og overskud til at være der, når venner og kolleger søgte råd og støtte. Og på forunderlig vis også fået tid til at levere det ene dramatiske pletskud efter det andet til en lang række børneteatre.

De største resultater 

Teateravisen.dk satte et par dage forud for afskedsreceptionen Michael Ramløse stævne for at få sat nogle få ord på de 40 års virke og nutidens børneteater.

De største landvindinger ligger lige for:

»Det er egnsteatrene, internationaliseringen og kvalitetsløftet i dansk børneteater,« kommer det prompte.

»Egnsteatrene – og byens egnsteatre, de små storbyteatre – har en markant tilstedeværelse i dansk teaterliv. De er så mange, så gode, så synlige – trods statens vedvarende forsøg på at snyde på vægten omkring refusion.

Internationaliseringen, der tog fart fra midten af 1980'erne – hvor børneteatrene tog ud i verden og inviterede verden til os. Det har givet anseelse og inspiration – og faktisk også en del udenlandske teaterfolks klare aftryk på dansk teater.

Kvalitetsløftet i samme periode, bl.a. influeret af svensk teater, ikke mindst Unga Klara og gode svenske manuskripter m.v. Her blev det for alvor interessant for unge uddannede skuespillere at være en del af børneteatret i kortere eller længere perioder, og det har bidraget til et højere niveau,« kommer det fra Michael Ramløse, der både ind- og udenlands har turneret med den kvalitetskriteriemodel, som han var med til at udvikle midt i 1980'erne.

Noget om refusionsordningen

Men når talen er på kvalitet, må refusion og Refusionsudvalg også lige berøres, ikke mindst fordi Michael som nævnt var første formand. Og han er ikke ganske imponeret over, at der er så stor forskel på de enkelte udvalgs praksis.

»Det fungerer for forskelligt afhængig af det siddende udvalg, og det er uheldigt med den manglende ensartethed. Det må ikke handle om smag, men alene om der er tale om godt håndværk,« siger han og peger tillige på, at det er et problem med formidlere i udvalget, for 'de ER bare dårligere til på et rent fagligt niveau at vurdere kunst end kunstnere…'

Alligevel mener han, at refusionsgodkendelse og -udvalg bør bevares.

»Hvis staten skal støtte med konkurrenceforvridende midler, må man have en form for udvælgelse, så der bliver tale om børneteater, der fagligt, dvs. håndværksmæssigt, har et professionelt niveau. Teaterloven er primært en kunstlov, ikke en aktivitetslov,« siger han og peger på, at fremtiden bliver med færre formidlere i form af skolelærere m.v. og flere centraladministrative beslutninger fra nogle, der ikke nødvendigvis har forstand på teater eller lyst til at få det.

»Og man mærker det allerede på skolerne med et manglende engagement: 'Nå, skal vi ha' teater i dag?' – og det smitter af på teatrene.«

– og festivalen 

Teatrene oplever generelt en markant nedgang i turnesalget, og det kunne være et marked for teaterforeningerne at træde til på skolernes og kommunens vegne, mener Michael, der dog ser en stigende tendens til, at det er egnsteatrene, der køber forestillinger både til egne gæstespil og til kommunens institutioner.

Det betyder også, at disse egnsteatre er nye og vigtige indkøbere på festivalerne.

Og netop Aprilfestivalen er blevet for stor og diffus at navigere i for formidlerne, samtidig med at de store teatre oplever deltagelse som en økonomisk belastning med ringe udbytte rent salgsmæssigt, fordi formidlerne bliver færre og forestillingerne flere.

»Det ER blevet for stort,« siger Michael, der sluttede den sidste festival som leder i 1996 i Hvidovre, hvor der var 70 teatre og 100 forestillinger med. Og allerede inden da var festivalen blevet for stor, syntes han.

TIO og de etablerede store teatre ønsker angiveligt en festival med færre teatre, men det vil bringe den historiske solidaritet med de små og ustøttede teatre i fare.

»Men solidariteten er allerede væk, for vi er alle sammen blevet små købmænd, der skal have forretningen til at hænge sammen,« kommer det tørt fra Michael, der ikke tror, at TIO kan komme med en rimelig løsning.

»Men hvis de store teatre bliver væk, er festivalen færdig.«

Teater skal være kunst

En af grundene til, at teatrene oplever, at det er dyrt at tage på festival, er det skift fra ensembler og kollektiv til lederstyrede teatre med kontraktansatte spillere m.v., der tog fart i 90'erne.

Det betyder både større lønudgifter og meget mere rigide turneperioder – det sidste er også er noget, som formidlerne klager over, når de forsøger at skaffe teater på de rigtige tidspunkter.

Det ærgrer Michael, at teatrenes faste ensembler stort set er forsvundet, selvom enkelte som Fair Play selv, Møllen, Gruppe 38 m.fl. dog har en fast kerne og supplerer med freelancere.

Til gengæld har det været rart at opleve, hvordan en faglig forbrødring mellem de store teatre og børneteatret er spiret frem.

»Det smitter af på rekrutteringen, hvor rigtig mange uddannede skuespillere nu ser børneteatrene som en naturlig – omend i forhold til de større teatre generelt dårligere aflønnet og mindre offentligt eksponeret – arbejdsplads.«

Hvad det generelt betyder for teatrenes udvikling og repertoire, er så en anden sag. Men den aktuelle og massive fokus på deltagende teater, læringsdramatik og teknologifikseret og computerstyret teater huer ikke Michael:

»Jeg bryder mig ikke om, at teatret for at komme ud til skolerne helst skal tilpasse sig nogen opstillede 'læringsmål' og vise, at det er umiddelbart brugbart. For mig skal teatret stille alle de spørgsmål, sætte alle de tanker i gang, som alverdens meningsløse PISA-tests ikke kan give svar på. For mig handler teater helt grundlæggende om at tænke og føle omkring det at være menneske blandt andre mennesker.

Man skal passe på nærheden, de gode historier, det levende spil. Det handler selvfølgelig også om smag, men der er en tendens til, at alt rubriceres som scenekunst. Jeg savner, at man tager TEATERdelen mere alvorlig: Hvis alle kan lave kunst, er det ingen kunst – for nu at misbruge et Storm P.-citat.«

Dramatik på vågeblus

Michael Ramløse har i hvert fald gjort, hvad han kunne, for at holde børneteatrets fane højt. Og en lang række af hans egne dramatiske værker vil blive husket og spillet langt ind i fremtiden.

Med over 40 forestillinger på cv'et, inklusive klassikere som 'Det 4. bud', 'Den jord du gik på', 'Vores forestilling om Sara', 'minioperaen 'Ved siden af' og 'Et ord er et ord', der spilles mange steder i verden – og ikke mindst i Tyskland, hvor Michael Ramløse i mange år har været topscorer på det store internationale salgskatalog fra det tyske Harlekin Theaterverlag.

Desværre er der ikke umiddelbar udsigt til nye dramatiske værker fra Michael Ramløse, der ikke har skrevet et stykke siden sin sygdom i 2011.

»Jeg har ikke haft hverken lysten eller ideerne, og jeg har ikke en særlig metode at omgå det på,« lyder det fra Michael Ramløse, der dog ikke helt vil afskrive muligheden – og i de mellemliggende år så har præsteret oversættelser, bearbejdninger, iscenesættelser m.v .

Og musikken har han i hvert fald slet ikke opgivet. Det fik man som nævnt en smagsprøve på, da han indtog dirigentrollen og klaveret ved festen i fredags.

Han er på alle måder et musisk menneske. En institution i dansk børneteater, der vil blive savnet. Også selvom der er lagt op til mange gensyn og et otium, der forhåbentlig konstant bliver forstyrret af venner og kolleger, der søger hans selskab og hans mange, mange kompetencer.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere