DEBAT
19-09-2020
03-09-2020
22-06-2020
26-05-2020
01-04-2020
27-03-2020
26-03-2020
28-02-2020

Knudsen & Nørby: Peddersen og Findus – Rævejagten

Morten Nørby og Niclas Knudsen tager behændigt fat om den gamle svenske klassiker om Peddersen og hans kat. Foto: Kim Adrian

En humørspreder

20-05-2014
Sjov svensk klassiker, tilsat danske sange, fortalt af en charmerende, musikalsk guitarduo.
FAKTA
Knudsen & Nørby: Peddersen og Findus – Rævejagten -

Instruktionskonsulent: Jens August Wille. Med: Niclas Knudsen og Morten Nørby. Musik: Carl Nielsen, Sven Hedman, Elith Worsing og Knudsen & Nørby. Alder: 3-9 år. Varighed: 40 min. Turnéforestilling. Set på Aprilfestival 2014 i Holstebro. mortenvildnis@hotmail.com (ingen hjemmeside).

Det er 30 år siden Gubben Pettson og hans snusfornuftige og småfrække kat, Findus, første gang så dagens lys i Sverige. I dag, og en hel bunke bøger senere, er gubben og katten stadigvæk et sjovt og hyggeligt bekendtskab for mange børn i mange lande.  Og højst fortjent. Endskønt de to lever et 'jævnt og muntert, virksomt liv på jord' i deres beskedne gård på landet, oplever de spændende historier og må ofte tage al deres opfindsomhed i brug.

Således også i fortællingen om den gang det rygtedes, at ræven var i færd med at stjæle høns i nabolaget. Peddersen har jo også høns, og de skal beskyttes, men han vil helst slippe for den krigeriske nabo, Gustavsen, som vil skyde på alt og alle, bare det har lang snude, rød hale og lyst til hønsefrikassé.

Hvordan standse ræven?

Sammen med sin smarte kat går Peddersen i gang med at opfinde verdens bedste skræk-torden-og-spøgelse-maskine, som skal få ræven til at holde sig fra deres høns én gang for alle.

En kunstig høne af trådnet med en hvid ballon indeni, som kan sprænge med et smæld, et ivrigt publikum der kan skabe fyrværkeri - 'kinesere, raketter og kanonslag' - samt en sindrig anordning, der kan få Findus til at flyve gennem luften forklædt som spøgelse. Alt dette skal nok sætte varige aftryk i rævens bevidsthed.

Planen øves nogle gange til stor jubel, og med større og større præcision, så når aftenen falder på, er vi alle klar til indsats.

Det går som det skal, og skumle Gustavsen med bøssen over skulderen bliver også så skræmt, at han nok for altid vil holde sig fra at skyde på små ræve, som trækker på det ene ben og sikkert ikke har fået så meget at spise den sidste tid.

Musikalsk

Niclas Knudsen og Morten Nørby har godt styr på både historien og publikum. Begge fører en proper guitar, den ene med høj gul hat, den anden med Findus siddende yderst på guitarhalsen.  Veloplagte og muntre skaber de to musikere en fortrolig atmosfære, hvor hvem som helst kan føle sig inviteret indenfor.

Det er i det hele taget en forestilling til at blive i godt humør af, og uden at det skaber overgangsproblemer af nævneværdig art får Knudsen og Nørby flettet sange ind, som vi alle kender og kan synge med på: 'Solen er så rød, mor', 'Det er i dag et vejr', 'Hønsefødder og gulerødder' og så videre.

Det er åbenbart flere end mig, der lader sig charmere af den enkle, lidt tjavsede og dejligt uvorne form, de nødtørftige rekvisitter, det uanstrengte samvær med publikum i alle aldre, snakken og opfindsomheden der driver historien videre, det sjove ukomplicerede univers der bliver skabt.

I hvert fald fik et engageret publikum på Sct. Jørgen skole i Holstebro en skæg historie og god valuta for de gratis festivalbilletter.

Af: Janken Varden
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Peddersen og Findus – Rævejagten
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
23456789101112131415161718192021

27-05-2016

25-05-2016

23-05-2016

19-05-2016

17-05-2016

15-05-2016

13-05-2016

11-05-2016

09-05-2016

06-05-2016

04-05-2016

02-05-2016

28-04-2016

26-04-2016

24-04-2016

22-04-2016

20-04-2016

18-04-2016

15-04-2016

13-04-2016

11-04-2016

07-04-2016

22-03-2016

19-03-2016

17-03-2016

11-03-2016

09-03-2016

07-03-2016

05-03-2016

29-02-2016

26-02-2016

24-02-2016

20-02-2016

18-02-2016

15-02-2016

09-02-2016

06-02-2016

02-02-2016

18-01-2016

15-01-2016

Flere anmeldelser