En humørspreder

Det er 30 år siden Gubben Pettson og hans snusfornuftige og småfrække kat, Findus, første gang så dagens lys i Sverige. I dag, og en hel bunke bøger senere, er gubben og katten stadigvæk et sjovt og hyggeligt bekendtskab for mange børn i mange lande.  Og højst fortjent. Endskønt de to lever et 'jævnt og muntert, virksomt liv på jord' i deres beskedne gård på landet, oplever de spændende historier og må ofte tage al deres opfindsomhed i brug.

Således også i fortællingen om den gang det rygtedes, at ræven var i færd med at stjæle høns i nabolaget. Peddersen har jo også høns, og de skal beskyttes, men han vil helst slippe for den krigeriske nabo, Gustavsen, som vil skyde på alt og alle, bare det har lang snude, rød hale og lyst til hønsefrikassé.

Hvordan standse ræven?

Sammen med sin smarte kat går Peddersen i gang med at opfinde verdens bedste skræk-torden-og-spøgelse-maskine, som skal få ræven til at holde sig fra deres høns én gang for alle.

En kunstig høne af trådnet med en hvid ballon indeni, som kan sprænge med et smæld, et ivrigt publikum der kan skabe fyrværkeri - 'kinesere, raketter og kanonslag' - samt en sindrig anordning, der kan få Findus til at flyve gennem luften forklædt som spøgelse. Alt dette skal nok sætte varige aftryk i rævens bevidsthed.

Planen øves nogle gange til stor jubel, og med større og større præcision, så når aftenen falder på, er vi alle klar til indsats.

Det går som det skal, og skumle Gustavsen med bøssen over skulderen bliver også så skræmt, at han nok for altid vil holde sig fra at skyde på små ræve, som trækker på det ene ben og sikkert ikke har fået så meget at spise den sidste tid.

Musikalsk

Niclas Knudsen og Morten Nørby har godt styr på både historien og publikum. Begge fører en proper guitar, den ene med høj gul hat, den anden med Findus siddende yderst på guitarhalsen.  Veloplagte og muntre skaber de to musikere en fortrolig atmosfære, hvor hvem som helst kan føle sig inviteret indenfor.

Det er i det hele taget en forestilling til at blive i godt humør af, og uden at det skaber overgangsproblemer af nævneværdig art får Knudsen og Nørby flettet sange ind, som vi alle kender og kan synge med på: 'Solen er så rød, mor', 'Det er i dag et vejr', 'Hønsefødder og gulerødder' og så videre.

Det er åbenbart flere end mig, der lader sig charmere af den enkle, lidt tjavsede og dejligt uvorne form, de nødtørftige rekvisitter, det uanstrengte samvær med publikum i alle aldre, snakken og opfindsomheden der driver historien videre, det sjove ukomplicerede univers der bliver skabt.

I hvert fald fik et engageret publikum på Sct. Jørgen skole i Holstebro en skæg historie og god valuta for de gratis festivalbilletter.