Af: Carsten Jensen

3. juni 2014

En hel verden i Warszawa

En verdenskongres og en festival i børne- og ungdomsteatrets tegn er slut i den polske hovedstad, Warszawa, hvor teaterfolk fra alverdens lande var samlet. Den sydafrikanske præsident blev genvalgt, mens den nye generalsekretær kommer fra Mexico.

Optakten til ASSITEJ's verdenskongres i den polske hovedstad, Warszawa, forekom udefra set en smule kaotisk: Deadline for registrering af delegerede blev udskudt flere gange, de organisatoriske pakkeløsninger var utilstrækkelige og billetbestillingssituationen omkring den tilhørende teaterfestival var uoverskuelig.

Det er ikke en rar situation forud for et kæmpearrangement, hvor hundredvis af teaterfolk fra hele verden og alle kontinenter kommer til en europæisk hovedstad for at diskutere børne- og ungdomsteater på organisatorisk og praktisk plan, men da verdenskongressen var i gang, kunne polakkerne glæde sig over megen ros fra de udenlandske deltagere over et fint afviklet arrangement, garneret med en lille hær af venlige frivillige.

De hjalp bl.a. med at guide folk rundt i Kulturpaladset, hvor kongres, workshops, seminarer og en stor del af teaterfestivalen blev afviklet. Med rigelig plads til det hele. Den mastodontiske bygning på 42 etager blev opført 1952-55 som en 'gave' fra Stalin til det polske folk og består af hele 3288 rum og sale. Bygningen rummer bl.a. fire veludstyrede teatre, konferencecentre, museer, universitetsafdeling m.v.

Fra eurocentrisme til verdensorganisation

ASSITEJ er som international organisation tilknyttet UNESCO og har struktur som et netværk af flere tusinde teatre, organisationer og enkeltpersoner fordelt på over 80 lande. Hvert tredje år afholdes en verdenskongres, der udover at være en generalforsamling også er forum for udveksling af ideer og projekter omkring scenekunst for børn og unge – på trods af de ofte markante kulturelle forskelle og arbejdsforhold i de enkelte lande og på de forskellige kontinenter.

Derfor kan en verdenskongres godt for udenforstående virke unødigt bureaukratisk og  regelfikseret, men det er den faste struktur, der får tingene til at køre, når så mange forskellige organisationsfolk med så forskellig baggrund, sprog og kultur skal snakke sammen.

Det var ikke mindst fra tiden med den danske generalsekretær Michael Ramløse (1990-96), at ASSITEJ ændrede sig fra en eurocentrisk fålandeklub til en reel verdensomspændende organisation, og den kurs fastholdes stadig.

Det kan ses direkte på listen over medlemmer af Executivkomiteen (se faktaboks) og på den genvalgte præsident (Yvette Hardie fra Sydafrika) og den nyvalgte generalsekretær (Marisa Gimenez Cacho fra Mexico) – og det kunne ses på kongressen og i gadelivet i Warszawa fra 23.-31. maj, hvor verdenskongressen, de mange workshops og den tilknyttede teaterfestival blev afviklet.

Dansk islæt

Også Danmark – der sammen med Sverige havde stået for den forrige og ganske succesrige verdenskongres og festival i København og Malmø i maj 2011 – var selvfølgelig repræsenteret i Warszawa.

Den danske ASSITEJ-delegation bestod af forretningsfører Dirck Backer, sekretariatsmedarbejder Louis Valente Sørensen og teaterchef Niels Vendius (Thy Teater), lejlighedsvis sekunderet af Christian Schrøder (Madam Bach) og Anne Kurtzweil (Det Lille Verdens Teater). Dertil kom nogle få danske teaterturister samt teaterfolk fra Gruppe 38 og Batida, der stod for de danske bidrag på den tilknyttede internationale teaterfestival, som talte op mod 25 udenlandske og et tilsvarende antal polske forestillinger.

Og for Louis Valente Sørensen, der var med på ASSITEJ-verdenskongres for første gang, var det nærmest overvældende at opleve det massive forum af folk, der alle var dedikeret til udbredelse af børne- og ungdomsteater.

»Det var uhyre berigende at møde så mange nye mennesker, som så kan indgå i ens internationale netværk,« lød det fra den unge sekretariatsmedarbejder, der havde en ordentlig stak visitkort med hjem fra Polen.

»Jeg håber, at ASSSITEJ Danmark kan formidle disse kontakter og denne fornemmelse af et internationalt fagligt fællesskab til de danske medlemmer. Således at ASSITEJ International bliver mere nærværende og et sted danske teaterfolk går hen, når de vil have inspiration og faglig/kollegial udveksling,« siger Louis Valente Sørensen.

Dansk æresmedlem og hollandsk pris

Nogenlunde samme toner lyder fra Henrik Køhler, sekretariatsleder på Teatercentrum, der kun var i Warszawa nogle få dage:

»Det var sådan set et fint arrangement, og polakkerne fik ros for deres organisering! Altså bortset fra forestillingsproblematikken, hvor det var lige så kompliceret at få billetter dernede som på nettet,« fortæller Køhler, der blot nåede to forestillinger, mens resten af tiden gik med at deltage i ASSITEJ's generalforsamling og afholde bilaterale møder – bl.a. med Kina, Sydkorea, New Zealand og Argentina, der er aktuelle og kommende samarbejdspartnere i konkrete internationale projekter, herunder KulturCrew-konceptet m.v.

Han kunne samtidig glæde sig over, at hans medrejsende fra Teatercentrum, Peter Manscher, blev udnævnt til 'Honorary Member of ASSITEJ' som tak for det store arbejde, han har lagt i organisationen både nationalt og internationalt gennem et par årtier.

Fem andre organisationsveteraner blev ligeledes hædret, herunder den afgående generalsekretær, Ivica Simic, fra Kroatien.

Verdenskongressens store pris, 'The ASSITEJ International Award for Artistic Excellence' (indstiftet af tidligere ASSITEJ-præsident (1972-75), Nat Eek fra USA) gik til den hollandske kunstner Elisabeth Coltof – i øvrigt en pris, som Gruppe 38 var blandt modtagerne af ved seneste verdenskongres i 2011 og som Ray Nusselein fra Paraplyteatret fik tilbage i 1996.

Cape Town 2017

På det rent organisatoriske plan valgte man som nævnt en ny generalsekretær, hvilket betyder, at sekretariatet, der de seneste to perioder har ligget i Kroatien, flytter til Mexico under ledelse af Marisa Gimenez Cacho, der blev valgt til posten uden modkandidater. 

Samtidig blev præsident Yvette Hardie genvalgt med applaus, og hun fik en ekstra gave med hjem til Sydafrika, idet kongressen besluttede, at næste verdenskongres skal finde sted i 2017 i Cape Town.

Derimod var der kampvalg til pladserne i Executivkomiteen (EC), hvor der var både genvalg og nytilkomne medlemmer (se listen i faktaboksen).

Mest overraskende var måske, at Kinas repræsentant ikke opnåede valg, men ifølge flere deltagere havde det store land ført sig frem på kongressen på en så selvbevidst måde og i øvrigt stillede med en kulturembedsmand og ikke en børneteaterkyndig, at det gav negativ respons ved afstemningen. 

Overraskende var det dog også, at USA mistede sit medlem af EC.

Den nordiske repræsentant i EC, Vigdís Jakobsdóttir, blev til gengæld genvalgt med tredjehøjeste stemmetal.

Og så blev der udpeget to såkaldte counsellors (rådgivere tilknyttet EC) fra Afrika – i form af tre forskellige i en rotationsordning som regional støtte frem mod næste verdenskongres i Sydafrika – og en repræsentant for ITYARN (International Theatre for Young Audiences Research Network), Manon de Waters. der oprindelig er fra Holland, men nu bosat og arbejdende i USA). 

Endelig blev det besluttet at lægge de to store samlinger (International Gatherings) frem mod næste verdenskongres i henholdsvis Berlin (2015) og Birmingham (2016).

Tættere relationer

Netop disse årsmøder falder i god jord hos ASSITEJ Danmarks forretningsfører Dirck Backer:

»Indførelsen af Årsmødet som en tilbagevendende og vigtig begivenhed, hvor EC-mødet bliver udvidet med kunstneriske møder – og arrangeret hvert år i forbindelse med toneangivende festivaler – er noget som yderligere splejser relationerne og gør det nemmere at holde styr på kontinuiteten og fokuseringen i organisationen,« siger han og ærgrer sig kun over, at årsmødet næste år i Berlin, hvor man fejrer 50-året for organisationen, ligger i samme uge som den hjemlige Aprilfestival 2015 i Frederikssund – hvad der vil være lidt af en udfordring for de internationale gæsters normalt store antal.

»Selve generalforsamlingen er jo en sælsom blanding af kaninavlerkongres og FN-møde. Der mangler ikke noget i set-uppet: Mikrofoner ud for hver delegation, translatørbokse og høretelefoner, floromvundne hensigter i meget generelle vendinger, omhyggelige procedureregler – og regional lobbyvirksomhed inden de afgørende valg. Men når det er konstatereret, måske som nødvendige ingredienser, synes jeg man fornemmer en udvikling i ASSITEJ væk fra det formelle og ind i et tættere og mere konkret arbejde, båret af personlige relationer og ærlige hjerter, der sammen banker for børneteatret – og en mere kunstnerisk dagsorden,« lyder det konkluderende fra Dirck Backer.

Han glæder sig tillige over, at det havde været muligt at få finansiering fra Kunstrådet til nogle af de danske festivalturister, der var medlemmer af ASSITEJ, men ikke var fra ASSITEJ's bestyrelse.

»Vi synes, at det er vigtigt at medlemmerne har mulighed for den direkte kontakt til organisationen, som kongressen er. Udover at man kan se alle de internationale forestillinger, følge workshops, diskussioner og debatter, får man en god træning i at gå til receptioner og møde mennesker fra hele verden, small-talk og business-talk – kort sagt fænomenet networking.«

En generalsekretær krydser sit spor

Den slags træning havde en af de rigtigt erfarne danske gæster i Warszawa dog rigeligt af. Michael Ramløse – der for sin mangeårige indsats for længst er blevet hædret titlen som æresmedlem af ASSITEJ, havde selv taget turen til Polen med en vis skepsis i bagagen, eftersom det ikke havde været muligt for ham forlods at få kontakt med arrangementsorganisationen omkring deltagerpakke og teaterbilletter.

I starten af forløbet var det således kun muligt for kongresdelegerede at købe pakkeløsninger med hotel, billetter, seminaradgang m.v., som det kendes fra tilsvarende arrangementer – mens 'almindelige' teaterrejsende selv måtte sørge for fly og hotel og dertil selv via internettet skulle kontakte hver enkelt teater for at købe billet til hver enkelt forestilling. 

Hans vurdering var dog meget mere positiv efter turen:

»Det var faktisk et rigtigt godt arrangement, når man var der – og et flot stykke arbejde fra polsk side,« fortæller Ramløse, der benyttede lejligheden til at hilse på en masse gamle venner og kampfæller fra sin tid i ASSITEJ's maskinrum, overvære lidt af generalforsamlingen, deltage i et par workshops – og troppe op til nogle af de utallige receptioner, som de enkelte delegationer traditionelt afholder i løbet af kongressen, ofte med deres landes polsk-residerende ambassader som sparringspartnere.

Svært at nå forestillinger

Det lykkedes ham også at se en håndfuld forestillinger, trods de logistiske forhindringer.

»Jeg opgav at købe billetter på forhånd og valgte så at møde op til de enkelte forestillinger i håb om, at der ikke var udsolgt,« siger han og klandrer selve programlægningen.

Næsten alle forestillinger var nemlig placeret først på dagen, hvor der også var kongres og møder – angiveligt fordi de lokale teatre, der lagde spillesteder til festivalforestillingerne for børn og unge, spillede deres egne (voksen)forestillinger om aftenen.

Dertil kom, at de enkelte gæstende teatre fra de knap 20 forskellige lande oftest spillede deres to opførelser samme dag og (derfor) kun opholdt sig i Warszawa et par dage, hvor man fx ved kongressen og festivalen i 2011 i København/Malmø dels lod teatrene spille flere forestillinger og dels lod dem få opholdet betalt i hele festivalperioden, hvilket gav betydelig mere liv på samlingsstederne.

Men det handler jo også om ressourcer, og det polske arrangement har angiveligt ikke haft de storslåede økonomiske muligheder.

Det kunne man dog ikke se på det flotte og massive 200 siders spiralprogram for kongres og festival, der gav en god fornemmelse af den kunstneriske mangfoldighed.

Korczak

De to danske bidrag leverede som nævnt Gruppe 38 med sin bevægende 'A True Tall Tale' ('En sand røverhistorie'), baseret på Selma Lagerløfs julelegende og serveret i en scenografisk køjesækversion og Batida med 'A Man Called Rolex' ('Manden de kaldte Rolex') – en samfundssatirisk fabel, hvis univers passende nok er en hovedstad et sted i Østeuropa før Murens fald og de efterfølgende omvæltninger i regionen.

Der var planer om endnu en dansk forestilling med umiskendelig relevans for såvel Polen som festivalen – og Michael Ramløse som adm. leder på Teatret Fair Play.

Teaterfestivalen var nemlig en specialudgave af en tilbagevendende festival, Korczak-festivalen, der er opkaldt efter den polsk-jødiske læge og forfatter Janusz Korczak, der  drev et børnehjem i den jødiske ghetto i Warszawa under Anden Verdenskrig. I 1942 blev samtlige børn på hjemmet deporteret til udryddelseslejren Treblinka og Korczak valgte at blive sammen med børnene og følge dem i tilintetgørelsen.

Det er netop denne historie, som Teatret Fair Plays forestilling 'Chlodnagaden nr. 33' opruller og som derfor havde været en oplagt deltager på festivalen, men de økonomiske betingelser var så dårlige, at det danske teater sagde fra.

Det koster at sende en genopsætning af en forestilling med kontraktansatte spillere til Polen. Og det koster altså også kassen at huse en verdenskongres og etablere en international teaterfestival i tilknytning hertil.

Så de kan godt begynde at spare sammen i Sydafrika til ASSITEJ's 19. verdenskongres i 2017.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere