Af: Lone Sørensen

5. maj 2010

En guddommelig komedie

Fusionen af en af dansk oldboys stand-up-komikere, Thomas Wivel, med en af dansk børneteaters veteraner, Henrik Ipsen, giver publikum en skarp opfordring til at gribe i egen barm, før man fordømmer andre mennesker til skærsild, helvede eller paradis.

Odsherred Teaters ’Hva’ rager det Gud?’ er en religiøs dannelsesrejse.

Som en anden landsoldat kommer Henrik Ipsen travende ind på scenen iført upåklageligt jakkesæt, men med ungdoms-moderne sportsokker trukket godt op over buksebenene. Ret så drengerøvet. En forvokset teenager, der ikke kan lægge baglandet og barndommen fra sig. Han er på vej ud på sit livs rejse. Er brudt op fra hjemegnen med raslende tornyster for at indtage verden. Med et styk papir-gps i hånden afslører han, at de grå tindinger ikke er frisørens værk og at verden trods alder til stadighed er ny og værd at tage kampen op imod.

Altså har vi med en moderne sammensat person at gøre, der appellerer til unge som ældre generationer. En mærket mand, der i mange år har båret på et åg, anlagt af den danske folkekirke. Det vil han dele med os andre på Facebook på live-maner.

Godt nok er vores grundtvigianske kirke tradition ikke tilhængere af, at præster lever i cølibat, men der findes egne i DK, hvor missionsforeninger prædiker, at gud er bedre end sex. Hr. Ipsens opvækst er foregået på den attraktive solskins ø Bornholm, men hvad vi ikke ved er, at denne ø bebos af fundamentalister. Her danser synd, skyld og skam den toppede høne til fætter-kusine festerne. Her leger familiens overhoveder vagthunde i en tørst efter syndige udskud. De noterer sig såvel homoseksuelle udskejelser som utroskab samtidig med, at de prædiker onanerende unge mænd lige luks i helvede.

Provokationer fremfor moraliseren

Ups for den da. Er det virkeligt så grelt ovre på ferieøen? Tjah. Hvordan er det her på fastlandet?
Men ikke kun den barndommens traumatiserende menighed står for skud, for forestillingen stiller bl.a. et ret så vedkommende og almengyldigt spørgsmål, som: Ved du overhovedet, hvad du har sagt ja til? Prøv lige at repetere trosbekendelsen.

Hvordan hænger den sammen med de små sidespring, som oftest er resultatet af et fundamentalt menneskeligt behov? Og kan man ikke kalde Gud for en udspekuleret torturbøddel, når han får min krop til at ville noget, som den ikke må?

En stor del af publikum følte sig ramt. For hvor mange af os har folkekirkens ord present? Og for fremtidens befolkning, de unge mennesker, er det nok så relevant at tage stilling før en snarlig konfirmation.

Wivel og Ipsen kaster sokratisk spørgsmålet ud til videre diskussion eller til i hvert fald personlig overvejelse. De giver ikke svaret. De moraliserer ikke, men provokerer. Og ikke mindst kommenterer de afsluttende med en pinagtig stund i mellem far og søn. Her er de begge målløse vidner til den store skabers kræfter ved et tv kig på en udsendelse om udvikling fra sædcelle til barn. Et resultat af en mere eller mindre dyrisk akt, som ikke altid er let at tale om…

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.