Af

3. april 2011

En brugbar anmeldelse: Når to stjerner kan bruges til noget…

Christine Fentz, kunstnerisk leder af Secret Hotel, skriver i en kommentar til anmeldelsen af forestillingen ‘Fall Fall She Fell’ (set i Esbjerg på Festival 2010 og efterfølgende bragt i børneteateravisen.dk) om reaktionen på en to-stjernet anmeldelse
fra Anne Middelboe Christensen her på portalen:

Overordnet ved jeg, at jeg ikke synes om point-systemet som alle typer anmeldelser, lige på nær litteraturen, skal underkastes – af dybest set uransagelige årsager. Men anmeldelser er til gengæld lidt ligesom levertran var det før vitaminpillen: Både irriterende og vigtige. I hvert fald når de er fagligt velfunderede. Personligt forsøger jeg at efterleve reglen om ikke at blive for glad for de gode anmeldelser, for så skulle jeg jo også blive ked af de dårlige…

Den anmeldelse, Anne Middelboe Christensen gav vores danseperformance ‘Fall Fall She Fell’, var ikke kun dårlig – den understregede også vigtigheden og karakteren af Secret Hotels overordnede arbejde med at udvide grænserne for, hvad scenekunst er og kan være.
Den kritik, som anmeldelsen gav udtryk for, blev – måske lidt småblindt – placeret hos performeren. Ja, nu anmelder jeg anmeldelsen!
Men hvad den kritiserede, kunne både jeg og performeren genkende. Da Danmarks Grand Old Lady hvad angår animationsteater, Jette Lund, præcist ”oversatte” det problem, som anmeldelsen havde opdaget, men ikke havde kunnet identificere helt, valgte vi at tage en ”konsultation” med Jette.
Det, som Anne Middelboe ikke så helt klart, var hvad problemerne stammede fra: At forholdet til ”de levende genstande” ikke var tydeligt nok; animationsarbejdet var for upræcist. Efter en prøve, der med få og små greb ændrede aldedes meget, skrev jeg begejstret følgende til Anne Middelboe efter også at have oplevet forskellen sammen med et publikum:
”… har jeg og performeren i ‘Fall Fall She Fell’ nærlæst din anmeldelse, og er blevet enige om at det ikke så meget er ham, som instruktøren, der skal tage kritikken på sin kappe, bl.a. handler det i stor grad om en ikke god nok relation til de tilstedeværende ”dukker”, altså de ”levende genstande” i rummet. Så vi har med Jette Lunds store viden om det at få levendegjort genstande, været forestillingen igennem og hephey, den har løftet sig rigtigt meget! Måske forløses den endda nu…? Så hermed et godt eksempel – trods de-der trælse stjerner det meste desværre er underlagt – hvordan en anmeldelse faktisk kan være direkte instrumentelt brugbar!”

Anne svarede:
”Jeg er imponeret over din konstruktive tilgang til min anmeldelse af ‘Fall Fall She Fell’. Respekt! Sjældent at få den slags respons. Jeg bliver helt nysgerrig efter at opleve, hvordan forestillingen så udfolder sig nu… Arbejdet med Jette Lund lyder superinspirerende i sig selv.”

Alt i alt et godt eksempel på at skarpe og professionelt funderede iagttagelser – eller iattagelser som fageksperter siden kan have held til at ”oversætte” – nogle gange kan bruges til noget fremadrettet. Det er desværre ikke altid, at der rammes så meget plet, at det decideret kan bruges til det videre arbejde, endsige debatteres uden at det bare bliver til brok. Jeg har også oplevet anmeldelser, der kommenterede på hvad anmelderen savnede, selvom oplægget klart havde fortalt, at man ikke skulle forvente det, der så blev omtalt som savnet. Hvornår er der klarhed over fiktionskontrakten fra begge sider – specielt hvis man forsøger sig med udtryk, der endnu ikke er genrebestemte, og måske tjener en større sag, end at ramme i bulls eye? Hvad gør man når man ikke kan forstå anmelderens argumentation eller genkende et problem efter anmeldernes beskrivelse eller når teksten smager af konklusioner om hvordan verden er?
Balancen mellem at iagttage og kommentere og samtidigt kunne opdage sine egne projektioner og begrænsninger og vide hvornår man bare ”synes om, eller ikke” gør anmelderfaget til en i mine øjne meget krævende og uhyre svær metier, hvor gensidig respekt er nødvendig. Men det er også vigtig at vi løbende forsøger at finde måder at udfordre det, der kan blive til ufrugtbar ærbødighed kombineret med bandeord bag lukkede døre… – for at få mere dialog og blive klogere.

Christine Fentz
er kunstnerisk leder af Secret Hotel

Flere debatindlæg

Seneste debatindlæg

Seneste debatindlæg