En alternativ anmeldelse af 'Hvis det var her!'

Rami Sverdlin har som reaktion på Morten Hedes anmeldelse af 'Hvis det var her!' skrevet denne alternative anmeldelse:

'Hvis det var her!' - en forestilling af og med Teater O.

Allerede inden forestillingen for alvor begynder, bliver vi som publikum ført ind i Teater Os særlige univers, hvor dialog med os og hurtige skift i tid og sted skaber en overenskomst om, at vi er sammen om at dele oplevelsen i den afgrænsede tid, forestillingen varer.

Vi føres ind i et rum, der straks giver associationer til et indelukket telt/kælderlokale/gemmested i en krigszone et sted i vores verden. Rekvisitter og kostumer er enkle og holdt i camouflagefarver på nær en orange ballon. I løbet af kort tid bliver vi dygtigt inddraget i at etablere siddepladser og de næste 70 minutter sidder vi åndeløse, gispende og berørte - en sjælden oplevet fornemmelse, der ovenikøbet giver stof til eftertanke længe efter.

Anders Valentinus Dam er universitetsstudenten Joakim, der efter endnu en fredelig demonstration mod magthavernes tyranni takker os publikum - som om vi havde deltaget sammen med ham. Han beskriver en verden, som vi kender fra avisernes beskrivelse af både Syrien, Israel/Palæstina, Det Arabiske Forår og andre brændpunkter. En verden, hvor folket ikke vil finde sig i mere og gennem en fredelig folkelig opstand, håber på et bedre liv.

Den 13-årige dreng Felix er blevet et symbol på denne fredelige bevægelse. Den føromtalte orange ballon er hans våben, som han deler ud til soldaterne eller binder på geværløbet ud fra tanken om, at de passer deres arbejde og måske dybeste set deler demonstranternes holdning. Felix er kun et barn, men beundres af alle i den folkelige bevægelse, både Frederik (Lars Dammark) og Storm (Nana Schwartzlose) er begejstret for ham og den position, han har i opstanden. Felix er et ikon og hans historie, som ikke skal røbes her, bliver dygtigt dramaturgisk brugt i et velskrevet manuskript.

Forestillingens scener indeholder momenter af morskab, romantik og jalousi, spænding og musik. Vi tror på karaktererne, der indlevende bliver fremstillet af skuespillerne (Nana er egentlig musiker, men kan sagtens stå på de skrå scenebrædder) Den føromtalte overenskomst giver publikum en særlig rolle, hvor vi både er beskuere af det, der foregår på scenen, men også må forholde os til vores egen og sidemandens holdning til den aktuelle flygtningeproblematik.

Dette kræver en høj grad af troværdighed fra skuespillerne og selvom den ene af dem er grå på toppen, er vi ikke et sekund i tvivl om, at han er en ung universitetsstuderende, der kæmper for en bedre fremtid.

For mere end 70 år siden blev Anne Franks Dagbog udgivet for første gang. Det var et ganske særligt indblik i, hvordan livet går videre midt i en krig. På samme måde oplever vi i 'Hvis Det Var Her!' et fokus væk fra selve krigshandlingerne, væk fra der hvor kampene kæmpes og ind til mennesket, der oplever, elsker, skændes og dør. Vi påvirkes af det, der sker omkring os og spørgsmålet er så, om vi ikke også kan påvirke omgivelserne med vores handlinger. Sammen er vi stærke og det er således vigtigt at tage stilling og gøre noget selv.

Det kunne være forestillingens morale - Teater O er dog aldrig moraliserende eller belærende men lader os, publikum, selv drage de rigtige konklusioner.

PS. For at være sikker på, at 'Hvis Det Var Her!' virkelig er en god og seværdig forestilling, valgte jeg at se forestillingen to gange og jo, det var ikke bare en heldig premiere, hvor man kan forestille sig at publikum er ekstra positive og måske endda forudindtaget i deres holdninger.

Det ER en yderst velspillet, underholdende og vigtig forestilling. Se den endelig!!

Rami Sverdlin (f. 1969) betegner sig selv som 'passioneret teatergænger'. Han er tidligere teaterleder for Mariposa Teatret, instruktør på bl.a. Det Ny Teater - Sceneriet, instruktørassistent på Det Kgl. Teater og Hvidovre Teater. Tidligere medlem af Danmarks Dramatiker Forbund.