Ej blot til spot - en kommentar om anmeldelser

Peter Byrholt Nielsen, bl.a. formidler og skribent på Teaterspot.dk, kommenterer kommentaren ‘Midt i stjernevrimlen’:

Jamen Carsten dog, du er vel ikke ifærd med at fyre dit anmelderteam. Det vil være både synd og skam, for hvem skulle erstatte Middelboe & co?

Jeg mener, at den mangfoldige brogede skare af anmeldere, anbefalere og bloggere rammer meget forskellige grupper af læsere. Jeg vil som teaterformidler aldrig hjemkøbe en forestilling efter kun at have læst ‘en skriv’ fra portaler med navne som: ‘Teaterprinsessen’, ‘Rigtig meget Teaterblod’, ‘Teaterkurreren’, ‘Findes der andre vægge’ (at skrive på?) eller ‘Ej blot til spot’.

Nej. Allerhelst vil jeg se en forestilling selv, inden den skal opføres på min skole, og desuden vil jeg læse om den fra en anmelder, som jeg tror kan vise mig forestillingens svage punkter. Jeg ved ikke, om der er belæg for det, men det synes som om, at det er de samme anmeldere jeg deler synspunkter med; går de ind for en forestilling, rammer den også mig.

Alle mod alle og hvem er billigst

Men teatrene vil have stjerner og gode citater på reklamestrimlerne for det giver penge i kassen. Det er der vel ikke noget at sige til. Dagbladene vil have læsere for det giver også penge i kassen, og regner det på redaktionen, så drypper det vel også på anmelderne. Men hvem vil betale for en avis, når den hurtigt ender næsten ulæst i bunken, fordi vi har travlt med vores arbejde, vores børn, vores husholdning - og vi sidder i sofaen med en iPad på skødet, når vi endelig har fri.

Der får vi serveret alle discountløsningerne med gratis reklame til teatret for gratis teaterbilletter til skribenten. Alle der har en computer, kan skrive og få det udgivet under en eller anden form, og er de ikke gode nok, så findes der masser af kurser og små journalistuddannelser. Her er det så vist udbyderne der scorer pengene.

Tiderne skifter

I serien 'Matador' bukker manufakturhandler Arnesen under for Mads Skjern og må lukke biksen. Vi ser det klart skåret ud i pap hos Lise Nørgaard, at Arnesen fulgte ikke med tiden og gav ikke sine kunder det, de efterspurgte. Hvis Arnesen ikke havde haft så travlt med sin unge kvinde og sin egen forfængelighed, havde han måske kunne set, hvad der var ved at ske.

Således kunne vi også prøve at se på vores ydelser og os selv. Servicerer vi vores kunder godt nok eller er der noget, vi skal gøre anderledes? Magasinet ‘Teater 1’, der lukkede ned, kan man vel ikke beskylde for at være underløden teaterjournalistik, men måske blev det for elitært og indforstået. I hvert fald er kvinderne bag Teater 1 startet op med en anderledes form i det nye site med navn ‘ISCENE’. Det ligner påfaldende andre udbyderes hjemmeside, og det bliver interessant at se, hvem der overlever i konkurrencen.

Nye løsninger

Der har nyligt været afholdt en konference på Aarhus Teater med netop fokus på kulturjournalistik, hvor der blandt andet blev udtalt: (Følgende er sakset fra ‘ISCENE’)

...'en kulturjournalistik, der ikke altid skal stille sig selv mellem værket og modtageren. Hvorfor skal kulturjournalisterne altid analysere og formidle, når værket faktisk selv kan kommunikere? Et spørgsmål kunne derfor være, om man ikke engang imellem kunne skabe en kulturjournalistik, der tager værket seriøst, og for eksempel giver ordet til andre kvalificerede mennesker, som kan samtale om de emner værket formidler fra nye vinkler'.

...'Et forslag kommer fra Eleni Stefanou... ved The Guardian... arbejder i en ny og digital afdeling med for eksempel ’Instagram Stories’. Her... formidles en kunstudstilling i øjenhøjde af en ’likeable’ journalist, der ligesom avisens læsere oplever kunsten og stiller spørgsmål.

Fokus er hovedsagligt på oplevelsen frem for en analyse og kunstkritisk tilgang til værket. På den måde... fanger man en helt anden målgruppe end avisen almindelige læsere... '

Peter Byrholt Nielsen er lærer, formidler og - som han præsenterer sig: nu også en af sjakalerne - refererende til sit job som skribent på Teaterspot.dk