
Dukketeater på plejehjem

Da plejehjemmet Rytterkasernen i Odense tirsdag formiddag havde besøg af dukketeatret Svanen, der spillede forestillingen ’Klods-Hans’, var publikum en særlig blanding af de ældre beboere og børn fra en af områdets børnehaver, som fik en fin teateroplevelse sammen.
Det er Svanens kunstneriske leder, Kim Westi, der har fået ideen med at spille dukketeater på kommunens plejehjem, hvor der altså også inviteres børnehavebørn.
Svanen skal spille på fem af kommunens plejehjem som led i projektet.
»Jeg har jeg samarbejdet med noget, der hedder OK-Aktiv v/Vinnie Skovkær, og det er hende, der har udvalgt de fem plejehjem samt de besøgende børnehaver fra nærområderne,« fortæller Kim Westi.
OK-Aktiv er tilknyttet Ældre- og Handicapforvaltningen og står bl.a. for omsorgs- og aktivitetstilbud til beboerne på kommunens plejehjem og bosteder, og forestillingerne er finansieret af Odense Kommune.
Og dagens forestilling forløb helt efter hans forventninger.
»Vi er jo vant til at spille familieforestillinger, hvor børnene ser teater med enten deres forældre eller bedsteforældre, og jeg har altid elsket at spille de forestillinger. Selvfølgelig er plejehjemsbeboerne lidt ældre, men de nød at få en historie i selskab med børnene. Jeg snakkede både med børnene og de ældre efter forestillingen, og de var super glade for oplevelsen. Nogle af plejehjems personalet kom bagefter og sagde, at de ville arbejde på at få os ud til en masse andre plejehjem,« fortæller en glad Kim Westi.
Han har netop indgået en ny tre-årig købsaftale med Odense Kommune, som altså bl.a. dækker den aktuelle plejehjemsturne.
Senere tager Svanen på en forårsturné med ’Klods-Hans’ til ti forskellige børnehaver med TeaterTraileren, som også bruges til Sommerteater i forstæderne i uge 26, inden man ifølge aftalen med Odense Kommune slutter af med Sommerteater i Møntergården i uge 29 & 30 med 16 forestillinger – både ’Klods-Hans’ og ’David og Goliath’.
(Billedet: Ganske små og helt ældre tilskuere forsamlet på Rytterkasernen før tæppet går for Svanens dukketeaterudgave af ’Klods-Hans’. Foto: Kim Westi)
(caj)
FLERE NOTER | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
De Kulturelle Unge

Jakob Pelch er stoppet som sek-chef i Danske Scenografer

Netværksmøde for komponister og lyddesignere i teaterbranchen

En trilogi om frygt, vrede og kærlighed

På med vandrestøvlerne!

Tina Tarpgaard ny kunstnerisk leder af Sydhavn Teater

Unge dyster i kunsten at anmelde teater

Musikalsk hyldest til livets kraft

Tag en engelsk ph.d i børne- og ungdomsteater

Nye teatre: Bliv klar til Aprilfestival 2023

Fokus på egnsteatrene

Lyt til fortælling om dansk børneteater

Det tegner stort!

Limfjordsteatret tovholder for toårigt kunstprojekt

Lars Sennels stopper som direktør for Vendsyssel Teater

Mozart på skemaet for 5. klasser over hele landet

Jakob Engel-Schmidt er ny kulturminister

Tag med ud i verden med ASSITEJ!

Tre priser og mange gode ord

Fra teaterkostumer til børneudklædning

Christian Lollike stopper som direktør for SORT/HVID

Børneteatrenes billetsalg i bund

Deadline tæt på for Den Røde Brochure 2023-24

Ole Haslunds Kunstnerfond uddeler legater for 1,7 mio. kr.

De Regionale Kunstfonde støtter 43 projekter

Legatregn fra Skuespillerforeningen af 1879

Team Teatret rammes af kommunale besparelser

Bæredygtigt internationalt kultursamarbejde

Kandidater fundet til Teaterpokalen 2022

Open Call til Artist in Residence på Odsherred Teater

Massiv modstand mod Aarhus Kommunes spareplan for scenekunstområdet

Hæder til Teater Patrasket

DT-seminar 18.-20. november i Esbjerg

Turen går til BaggårdTeatret

Jubilæumsfest hos Fair Play

Børns møde med kunsten rammes

Søgende kunstnere og erfarne fagfolk sættes sammen

Jul i den gamle bryggerkælder

I maskinrummet hos Projektstøtteudvalget og Legatudvalget for Scenekunst

Herning Børneteaterfestival 4.-6. november 2022
