
Et ganske særligt dukketeater

»Man kan ophæve tyngdekraften! Og det kan være meget brugbart, når man nu gerne vil fortælle historier og give oplevelser, hvor drømme og fantasi er en stor del.«
Sådan lød det fra teaterleder Bjarne Sandborg, da Teateravisen spurgte ham om, hvad animationsteater kan, som 'almindeligt' (børne)teater ikke kan.
Anledningen var åbningen af Teater Refleksions nye værested i Frederiksgade i Aarhus for ti år siden (Se artiklen) - der samtidig blev og er Danmarks eneste stationære scene for dukke- og animationsteater.
Men Teater Refleksions historie går endnu længere tilbage, og derfor kan man i år fejre 30 års jubilæum efter siden 1990 at have produceret 28 forestillinger - langt de fleste for børn - som i udtryk og historie har insisteret på. at det kunstneriske og æstetiske altid kommer før show og underholdning og skal skabe rum for fordybelse.
Udover gode anmeldelser og tilfredse tilskuere i hobetal er det gennem årene også blevet til l tre Reumert-nomineringer - og en Reumertstatuette i 2017, da teaterinstallationen 'Gerdas rejse' tog prisen for Årets Børne-/Ungdomsforestilling.
Teater Refleksion markerer sig dog ikke kun i Danmark og kan se tilbage på en lang række succesrige turneer verden rundt med de særlige og finurlige animationsforestillinger, der har vist sig utroligt oplevelses-holdbare.
Således blev 'Broder Sol, Søster Måne' opført første gang for 27 år siden, men formåede stadig at røre publikum ved gensynet på teatrets egen scene sidste år, mens 'Kasse-Madsen' fyldte 13 år forrige sæson og fejrede det med turneer i Danmark, Japan og Canada i 2018-19.
Teater Refleksion er også kendt for sine mange samarbejdsproduktioner med såvel danske som udenlandske partnere:
'Samarbejdet med forskellige kunstnere i alle aldre fra både Danmark og udlandet er med til at inspirere os og holde os ’unge’. Når vi er flere om produktionerne, bliver vi udfordret smagsmæssigt, visuelt, æstetisk og i selve arbejdsprocessen - det er med til at prikke til vores vaner og forståelser og sørge for, at vi ikke gror fast', lyder det fra teaterleder Bjarne Sandborg.
'Himmelsange' (med Teater My) og 'Farvel hr. Muffin' (med De Røde Heste) er blot to blandt mange fremragende eksempler - som i øvrigt begge kan fejre 15-års jubilæer i denne sæson.
Sidstnævnte forestillings nænsomme og poetiske fortælling for de helt små børn om dødens uundgåelighed har vakt opmærksomhed verden over - og kan i øvrigt opleves på hjemmebane igen i oktober som led i teatrets hidtil største sæsonprogram.
Se hele programmet og mere information om det jubilerende teater på: www.refleksion.dk.
(Billedet: Teater Refleksions jubilæumsillustration er selvfølgelig befolket med dukker, teatrets karakteristika sammen med minimalistiske udtryk, der giver plads til meddigtning hos publikum)
(caj)
FLERE NOTER | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Statistikkernes ubarmhjertige historie

Dynamo Circus Festival 14.-17. juni 2023

Open Call til Artist in Residence på Odsherred Teater

På jagt efter nye medlemmer til legatudvalgene

Open Call til kunstner-workshop

ILT Festival indtager Aarhus 14.-18. juni

Hvidovre Teaterfestival 6.-14. maj

Fart og frihed og fordomme

Så er Aprilfestival 2023 sikret!

Samuraier og sværdkamp i Syddjurs

Dorthe Skøtt Bébe skal være direktør for TEATERCENTRUM

Børneteatrets verdensteaterdag 20. marts

Værtsduo udpeget til Årets Reumert-prisfest

Forsøgsstationen byder på gratis forestilling og workshop

Stemmer fra Iran hos Batida

Gammel cirkushest takker af

Verdenskongres i Cuba i 2024

Podcast om børneteater

Fokus på publikumsudvikling

Fra kapel til teater- og kulturhus

Syddjurs Egnsteater søger ny teaterleder

CPH Stage fejrer 10-års jubilæum

Find balancen i dit arbejdsliv

Riddersalen indtager pragtvilla

Nedtælling til Aprilfestival

Teater Hund inviterer til Lærer-Teater-salon

Teater Møn inviterer på fredagsbar 10. februar

Lufthavnsteater med flyvske planer

Fugleunivers skal introducere børn til Det Kgl. Teater

Hæder til Ole Sørensen og Peter Seligmann

De Kulturelle Unge

Dukketeater på plejehjem

Jakob Pelch er stoppet som sek-chef i Danske Scenografer

Netværksmøde for komponister og lyddesignere i teaterbranchen

En trilogi om frygt, vrede og kærlighed

På med vandrestøvlerne!

Tina Tarpgaard ny kunstnerisk leder af Sydhavn Teater

Unge dyster i kunsten at anmelde teater

Musikalsk hyldest til livets kraft

Tag en engelsk ph.d i børne- og ungdomsteater
