
DT’s børneteaterpris til Teater Next

Danmarks Teaterforeningers (DT) årlige teaterseminar, der normalt er en sydende indkøbsmesse, måtte som så meget andet bøje sig for covid-19-situationen. Arrangementet skulle have været afholdt i Musikhuset Esbjerg, men blev i stedet gennemført virtuelt 20.-21. november, hvor turneteatrenes præsentationer blev livestreamet ud til landets 66 teaterforeninger og øvrige formidlere af professionel scenekunst.
Foran en tom sal på Folketeatrets turné-scene på Hvidkildevej I København præsenterede 79 forskellige teatre og teaterkompagnier således mere end 100 forskellige forestillinger, som sendes på turné landet rundt i sæson 2021-22.
Efter velkomst ved Danmarks Teaterforeningers formand, Lars Salling, overtog skuespiller Rasmus Krogsgaard styringen af de mange præsentationer af fem minutters varighed og bandt på festlig vis disse sammen med en kort historie om hver enkelt præsentation og teatret bag.
Ude i landet sad bestyrelserne i de lokale teaterforeninger bænket foran skærmene. For første gang måtte de mange bestyrelser undvære det fysiske møde med deres leverandører, men langt de fleste steder havde man valgt at gøre det til en lille fest med mad og drikkevarer, mens man drøftede det, man oplevede på skærmen.
Mange steder blev det meste af sæson 2021-22’s lokale repertoire således fastlagt, mens andre får mulighed for at gense præsentationerne inden beslutning tages, idet DT har gjort præsentationerne tilgængelige for sine medlemmer de næste to måneder.
Det er Danmarks Teaterforeningers umiddelbare skøn, at mellem 400 og 450 personer overværede live-streamingen fredag og lørdag.
Fredag aften afsluttedes første halvdel af seminaret med prisoverrækkelser. DT uddeler normalt fire priser, men havde i år indskrænket det til to priser, som landets teaterforeninger forud for teaterseminaret havde stemt om.
‘Årets Turnéforestilling’: Det Kongelige Teaters forestilling ‘Adressaten ubekendt’ med Lars Mikkelsen og Søren Sætter-Lassen. Pristalen blev holdt af Lars Salling og Nationalscenens skuespilchef, Morten Kirkskov, var til stede og modtog prisstatuetten.
‘Årets Børne- og Ungdomsteater’: Teater Next. Pristalen blev holdt af DT’s næstformand, Ole Honoré, der bl.a. fokuserede på teatrets fine kunstneriske håndtering af to meget forskellige klassikere: Den franske forfatter Saint-Exupérys 'Den Lille Prins' og teatrets dramatiseringer af flere af Hanne Hastrups Cirkeline-historier.
Teaterleder Christian Bergman, der netop havde overstået sin præsentation af Teater Nexts program for den kommende sæson, kunne således både overrasket og glad hjemføre prisen som påskønnelse teatrets arbejde siden etableringen i 2017.
Teater Next har ingen fast scene, men gæstespiller rundt omkring i Danmark og i udlandet. På en normal sæson har Teater Next typisk tre til fire produktioner på repertoiret og spiller omkring 200 forestillinger for 20-30.000 publikummer.
(Billedet: Rundt omkring i landet sad de lokale teaterforeninger bænket for at følge den live-streamede udgave af Danmarks Teaterforenings årlige seminar. Her er det Vejleegnens Teaterforening. Privatfoto)
FLERE NOTER | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Hvidovre Teaterfestival forsøger igen

Aprilfestival med tre scenarier

Fredericia får atter et musicalteater

Marionet Teatret har sikret sommerens forestillinger

Limfjordsteatret rykker ind i Thy

Online klimafestival fra Aveny-T 18.-29. januar

Festival for ung scenekunst på Fyn skubbes

Ny runde for ansøgning til kulturaktiviteter
129 teatre vil deltage i Aprilfestival 2021

Legat til Jens Kløft

Nyt repræsentantskab for Statens Kunstfond

Teaterøen lukker ned

Nyt medlem i Teatercentrums bestyrelse

Det Frie Felts Festival 2021

Millionstøtte til PASSAGE Festival

Kulturministeren opretter genstartsteam
Randers Teater får milliongave til teknik

Teater fra Månen 21.-24. januar

Støtte til mange nye huskunstnerprojekter

Støtte til internationale aktiviteter og festivaler

Ny gæstespilsscene for den frie scenekunst i København

Zenia Stampe i Teatret Zeppelins bestyrelse

Publikum vil gerne se digital scenekunst

Bæredygtighed på tværs af kunstarterne

Tæt på deadline for Den Røde Brochure 2021-22

Fem scenekunstnere præmieret af Legatudvalget

Betina Birkjær fik Svendborg Kommunes Kulturpris

Teater Hund laver filosofisk podcast

DON GNU lancerer UNG GNU


Ny aftale for Det Kgl. Teater

JALLA:18-kulturfestival

Børne- og ungepakke til kulturindsatser

Teater loppemarked, stjerneskud og musik

Et personligt format

Greta på scenen

Ond børnemusik og marsvinsteater

Regionale kunstfonde uddeler projektstøtte

Jul med Faster Cool

Miljørigtig jul på Østerbro
